Danske Stednavne

Vi anvender stednavne til stedfæstelse i utallige sammenhænge.  Det giver os en fælles forståelse når vi kommunikerer om steder og destinationer.

Danske Stednavne er oprettet for at samle alle stednavne, der kan gavne den offentlige administration og kommunikation i ét officielt register, og det indeholder stednavne på alt lige fra træet Kongeegen og byen Centrum til øen Fyn.

Om Danske Stednavne

Danske Stednavne indeholder mere end 140.000 danske stednavne, der alle er registreret med en geografisk placering. Det kan være et punkt, en linje eller et område, der beskriver stednavnets geografiske udbredelse.

Danske Stednavne indeholder både navne, der kan ses på et kort, og navne, der kun anvendes ved søgning for eksempel ved ruteberegning. Stednavne er velegnet til søgning og visning af den geografiske placering af lokaliteter som for eksempel byer, øer, naturområder, offentlige bygninger og attraktioner. Klimadatastyrelsen (KDS) vedligeholder registret Danske Stednavne.

Danske Stednavne er oprettet for at indeholde alle stednavne, der kan gavne den offentlige og private administration og kommunikation. Registret indeholder alle de af styrelsen kendte stednavne. Stednavne bliver anvendt af blandt andet alarmcentralen, Rejseplanen, kommuner, miljømyndigheder og mange flere.

Stednavne kan bruges af forskellige kortproducenter, webtjenester med mere. Udvalgte stednavne bliver for eksempel vist på de kort, som styrelsen producerer, herunder det meget anvendte digitale kort Skærmkortet.

Læs mere om Danske Stednavnes vedligehold, kvalitetskontroller og eventuelle forbehold for anvendelse på siden Datakvalitet (Danske Stednavne).

Hvad indeholder Danske Stednavne

Stednavnene er opdelt i 25 objekttyper med flere end 200 undertyper.

I Danske Stednavne er der blandt andet registreret cirka 8.000 byer (byafgrænsninger). Disse indgår i Danmarks Statistiks årlige byopgørelse. Læs mere om definitionen af byernes afgrænsning.

Læs mere om datas indhold i Danske Stednavnes featurekatalog, som viser registrets objekttyper med deres egenskaber.

Hvordan er Danske Stednavne etableret

I løbet af 1800-tallet udviklede den danske administration og infrastruktur sig meget voldsomt i forbindelse med industriudviklingen på land og i by. I takt med den stærkt øgede kommunikation kom præcis lokalisering ved hjælp af stednavne til at spille en større og større rolle.

Indsamling af stednavne blev oprindeligt udført af topografer, som var ude i landet for at rekognoscere til produktion af kort. Disse data er grundlaget for de navnebloksedler, der udgjorde en tidlig version af stednavneregistret. Bloksedlerne er enkeltfortegnelser over indsamlede stednavne og er ajourført løbende frem til registret blev digitaliseret omkring 1980.

Oversigt over dokumentation

Dokumentation for Danske Stednavnes vedligehold, kvalitetskontrol og forbehold er samlet på Datakvalitet (Danske Stednavne)

Dokumentation for hændelser er samlet på siden Hændelser (Danske Stednavne)

Dokumentation for filudtræk er samlet på siden Filudtræk (Danske Stednavne)

Dokumentation for filudtræk er samlet på siden Fildownload (Danske Stednavne)

Dokumentation for REST er samlet på siden REST (Danske Stednavne))

Dokumentation for WFS og WMS for Danske Stednavne er formidlet i Dataoversigt på datafordeler.dk

Skemaerne fra Danske Stednavne er samlet på Skema - filudtræk og webservices (Danske Stednavne)

Læs mere registerspecifik dokumentation om Danske Stednavne i Registermapning (Danske Stednavne)