Datakvalitet (Danske Stednavne)

Siden beskriver registrets vedligehold, kvalitetskontrol og eventuelle forbehold for anvendelse af data.

Hvordan bliver data vedligeholdt

Data bliver hentet til dels fra myndigheders tilgængelige datasæt og suppleret af indberetninger fra kommuner og borgere via Danske Stednavnes indberetningsportal. Det kan både være forslag til nye stednavne og ændringer til eksisterende, der indberettes. Læs mere om portalen på styrelsens hjemmeside.

De enkelte typer af stednavne ajourføres ikke lige ofte, For eksempel bliver typerne Skoler og Byer opdateret en gang årligt, og øvrige stednavne opdateres lejlighedsvis.

Hvordan bliver data kvalitetssikret

Kvalitetssikringsmetoder

Der eksisterer ingen lovgivning, som fastlægger regler eller et konkret myndighedsansvar for stednavne. Styrelsen fungerer i praksis som myndighed for registrering af stednavne, og i samarbejde med Stednavneudvalget behandles spørgsmål om den rette skrivemåde af stednavne. For ny-indberettede stednavne foretages en vurdering af stavemåden ud fra mange års faglig erfaring. Ved eventuel tvivl indgås en dialog med indberetteren. Styrelsen forsøger i andre tilfælde, hvor det er relevant, at undersøge om stednavnet er alment brugt.

Desuden har ud fra de mere end 140.000 registrerede stednavne lidt over 28.000 stednavne i Danmark en skrivemåde, som er autoriseret af Kulturministeriet (efter indstilling fra Stednavneudvalget) som gældende retskrivning. 

Den målte datakvalitet

Der laves teknisk kvalitetssikring af indberettede data, men det er umuligt at kvalitetssikre registrets fuldstændighed: Rigtig mange stednavne er registrerede, men der sker hele tiden ændringer, hvor det tager tid, før de når til styrelsens kendskab og bliver opdateret i registret. For eksempel kan en skole blive nedlagt, skifte navn eller der kommer nye skoler til.

Hvad skal du være opmærksom på

Vær opmærksom på at adresser og vejnavne ikke opfattes som stednavne. Selvom både adresser og stednavne bruges til at identificere steder, adskiller de sig væsentligt fra hinanden:

• Adresse: Præcis og struktureret beskrivelse af en bestemt lokation, der inkluderer gadenavn, husnummer og postnummer. Bruges til nøjagtig placering og postlevering. I Danmark administreres og udstilles adresser via Danmarks Adresseregister.
• Stednavn: Generelt navn på et område inklusiv byer, markante bygninger og naturattraktioner. Bruges til overordnet stedhenvisning og kortlægning.

Registret har sin oprindelse i militær kortproduktion, hvilket det stadig bærer præg af. Der er for eksempel registreret mange gårdnavne og diger, dog ikke særligt mange statuer og mindesten.

Registret indeholder ikke følgende data, som ellers er nævnt i Featurekataloget: strandpost, indbyggertal ved bebyggelser, færgerute, rute og standsningssted for bus. Forretningshændelse, forretningsproces og virkningsaktør fremgår heller ikke af registret.

Den præcise geografiske udstrækning af visse steder (såsom fjorde og bakker) kan være svær at definere og er derfor ofte baseret på skøn.