13. Oplysningspligt og besigtigelse

13.1 Oplysningspligt

Ejer af en fast ejendom pligt til at fremskaffe de oplysninger, adressemyndigheden anmoder om for at kunne fastsætte vejnavne og adresser samt registrere disse oplysninger. Ejer skal desuden, i det omfang adressemyndigheden anmoder herom, vise dokumentation for, at oplysningerne er korrekte (lov § 8, stk. 1, og bek. § 47).

Dokumentation kan, afhængigt af de konkrete omstændigheder, fx være plantegninger over ejendommen og bygningers placering herpå samt placering af indgangsdøre og tegninger over indretning af bygninger og bygningers etageplaner (bek. § 47, stk. 2).

Eksempler på oplysninger, ejeren har pligt til at vise, kan være om forhold, som har betydning for fastsættelse af adresser, der er afgørende for, hvilket vejnavn ejendommens adresse skal høre til. Det kan fx være om vejadgangen til ejendommen.

Det bemærkes, at adressemyndigheden ofte vil være i besiddelse af de relevante oplysninger, eksempelvis fra en udstykningssag eller byggesag, eller fra de digitale kort, luftfotos m.v., som anvendes af kommunerne.

På den baggrund forventes det kun i særlige tilfælde at være nødvendigt, at ejeren meddeler yderligere oplysninger. Behovet kan fx opstå for større ejendomme med flere bygninger eller ved bygningsændringer. Her vil ejerens oplysning om adgangsvejene på ejendommen og de enkelte indganges og indgangsdøres placering og funktion være relevante for at afgøre, hvilke døre der skal tildeles et husnummer, og hvordan rækkefølgen af husnumrene skal fastsættes, så det er logisk for brugerne. En ejer er i denne sammenhæng grundejere, ejere af bygninger på fremmed grund, hvor ejeren af en bygning eller et teknisk anlæg er en anden end grundejeren, og endelig ejere af ejerlejligheder. Ejere af de særlige typer af ubebyggede arealer og anlæg, som i visse tilfælde skal tildeles adresser, er også omfattet.

13.1.1 Straf ved overtrædelse efter adressereglerne

Ejer kan straffes ved manglende overholdelse af oplysnings- og dokumentationspligten (lov § 20, stk. 1).

13.2 Besigtigelse 

Besigtigelse kan efter lovens § 11 foretages dels med henblik på at fastsætte adresser, dels med henblik på at undersøge, om skiltning er udført i overensstemmelse med lovens §§ 9 og 10.

Reglerne om besigtigelse har til hensigt at understøtte adressereglernes overordnede formål om at gøre det muligt at orientere sig og finde vej.

Inden en besigtigelse gennemføres, bør adressemyndigheden dog søge at få de relevante oplysninger på en måde, der er mindre indgribende, fx ved brug af bestemmelserne om ejeres oplysningspligt.

13.2.1 Adressemyndighedens besigtigelse af forhold efter adressereglerne

Det fremgår af lovens § 11, at adressemyndigheden har adgang til besigtigelse af en ejendom med henblik på at:

• fastsætte adresser eller
• kontrollere om skiltning er udført i overensstemmelse med reglerne

Ud over bestemmelsen i loven, skal besigtigelse ske under iagttagelse af reglerne i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer (tvangsindgrebsloven). 

Besigtigelse for at fastsætte adresser kan fx omfatte adgangsforholdene ind på ejendommen, hvordan adgangsvejene og indgangsdøre er placeret, og hvilken funktion de har. Besigtigelsen sker med henblik på at fastsætte det nødvendige antal husnumre og hvilke indgange, der skal have et husnummer, og hvilket husnummer det i givet fald skal være. Besigtigelsen kan fx være relevant i store komplekse bygningsmasser for at stedfæste indgangsdøre.

Besigtigelse for at kontrollere, om skiltningen er udført i overensstemmelse med reglerne, kan enten være kontrol af, at der er opsat husnummerskilte, henvisningsskilte eller vejnavneskilte i overensstemmelse med lovens § 9, eller at der er skiltet med etage- og/eller dørbetegnelse, hvis adressemyndigheden har krævet dette i medfør af bekendtgørelsens §§ 21 og 24. Det kan også være kontrol af, om skiltningen er sket det korrekte sted, om skiltningen er synlig og ikke forveksles med andre betegnelser, eller om den er udført, anbragt og belyst på en nærmere bestemt måde, jf. lovens § 9 eller bestemmelser fastsat af adressemyndigheden i medfør af § 10, stk. 1.

Ejer har pligt til at hjælpe til under besigtigelsen.

13.2.2 Besigtigelsen skal varsles, og der skal fremvises behørig legitimation

Adressemyndigheden skal varsle besigtigelsen på forhånd. Varsling skal være skriftlig og bør typisk meddeles mindst 14 dage før, besigtigelsen finder sted.

Inden besigtigelsen begynder, skal adressemyndigheden fremvise behørig legitimation. Med behørig legitimation forstås typisk billedlegitimation og dokumentation for ansættelse hos den pågældende kommune. Det kan fx være et legitimationskort udstedt af kommunen med medarbejderens navn og foto.

13.2.3 Adressemyndighedens adgang til besigtigelse uden retskendelse

Adressemyndigheden har adgang til udvendig besigtigelse af enhver ejendom og til indvendig besigtigelse af offentligt tilgængelige lokaliteter (lov § 11, stk. 1).

Adgang til udvendig besigtigelse uden retskendelse kan typisk være besigtigelse på selve ejendommen, herunder jord og bygninger, men også besigtigelse på privat vej.

Kan besigtigelse ske fra en offentlig vej eller privat fællesvej, kan den gennemføres uden varsling og uden fremvisning af behørig legitimation.

Indvendig besigtigelse af offentligt tilgængelige lokaliteter kan fx være i butikscentre, sygehuse, universiteter og ikke-aflåste trappeopgange.

13.2.4 Adressemyndighedens adgang til besigtigelse med retskendelse

Indvendig besigtigelse af lokaliteter, som ikke er offentligt tilgængelige, kan kun ske med retskendelse (lov § 11, stk. 2). Derudover kan sådan besigtigelse kun foretages med ét af to formål: Enten fastsættelse af adresser eller ved formodning om væsentlige mangler ved skiltningen.

Eksempler på situationer, hvor denne type besigtigelse kan tænkes anvendt, er aflåste trappeopgange og komplekse bygningsmasser, hvor der skal fastsættes etage- og dørbetegnelser, stedfæstes indgangsdøre, eller hvor der er en formodning om, at der er væsentlige mangler ved skiltningen, og hvor det ikke har været muligt for adressemyndigheden at få adgang gennem henvendelse til ejendommens ejer.

Det kan også være situationer, hvor adressemyndigheden har modtaget indberetning fra beredskabsmyndighederne, fx i forbindelse med brandsyn eller politisager om manglende skiltning eller klager fra borgere, der har haft svært ved at finde vej på grund af mangelfuld skiltning.

13.2.5 Retskendelse og politianmeldelse

Besigtigelse efter adressereglerne af lokaliteter, der ikke er offentligt tilgængelige, kræver retskendelse. Retskendelse skal indhentes hos domstolene.

Adressemyndigheden skal skriftligt over for dommeren argumentere for, hvorfor der kræves adgang til den pågældende lokalitet. Dommeren tager i den konkrete sag stilling til, om anmodningen om retskendelse kan imødekommes. En retskendelse udstedes til adressemyndigheden (kommunen) og ikke til en navngiven adressemedarbejder.

Har adressemyndigheden formodning om væsentlige mangler ved skiltningen og derfor af den grund har behov for at besigtige ikke offentligt tilgængelige lokaliteter, kan det være hensigtsmæssigt at kontakte politiet inden anmodningen om retskendelsen. Det skyldes, at mangler ved skiltningen kan straffes.

I tilfælde, hvor der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en overtrædelse af adresseloven, der kan medføre straf, skal der ifølge tvangsindgrebslovens § 10 tages hensyn til, at den, hvis ejendom besigtiges, ikke som følge af oplysningspligten efter adresselovens § 8 kommer til at stille sig selv dårligere i en evt. efterfølgende straffesag ved at komme til at udtale sig til ugunst for sig selv under besigtigelsen, såkaldt selvinkriminering. Derfor gælder oplysningspligten i sådanne tilfælde af konkret mistanke om overtrædelse ikke længere over for den mistænkte. Der må derfor under besigtigelsen ikke stilles spørgsmål eller lignende, der kan medføre, at den, hvis forhold bliver besigtiget, kommer til at udtale sig på en måde, der er selvinkriminerende. Så snart konkret mistanke om en strafbar overtrædelse opstår, skal adressemyndigheden endvidere vejlede den, hvis ejendom besigtiges, om, at den pågældende ikke længere er forpligtet til at udtale sig. Da adressemedarbejdere ikke er uddannet i at agere i straffesager, bør adressemyndigheden derfor ikke fortsætte udspørgning af den pågældende, hvis der opstår konkret mistanke om – eller direkte konstateres – et strafbart forhold.

I tilfælde, hvor en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen. Dette fremgår af tvangsindgrebslovens § 9, stk. 1. Derfor anbefales det i sådanne tilfælde at overlade til politiet at foretage besigtigelsen i stedet for adressemyndigheden. Politiet ved, hvordan de skal forholde sig i en sag, der kan blive til en straffesag, og politiet skal under alle omstændigheder foretage efterforskning i en evt. sag. Det kan derfor være en fordel, at politiet enten som minimum er med eller selv foretager besigtigelsen.

Adressemyndigheden bør derfor i de ovenfor nævnte mistanketilfælde fra starten overveje at lave en anmeldelse til politiet om den formodede mangelfulde skiltning. Hvis politiet påtager sig at foretage besigtigelsen, er der ikke behov for en retskendelse til adressemyndigheden.

13.2.6 Proportionalitet

Proportionalitetsprincippet indebærer, at et indgreb som besigtigelse efter lovens § 11 kun bør iværksættes, hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet, og en mindre indgribende foranstaltning til at opnå formålet ikke er tilstrækkelig eller mulig.

Det betyder i praksis, at adressemyndigheden først skal søge at tilvejebringe de relevante oplysninger på en mindre indgribende måde. Det kan også være ved at indgå en aftale med ejeren af ejendommen om, at adressemyndigheden kan komme forbi på et aftalt tidspunkt mindst 14 dage ude i fremtiden og se på forholdene. En anden mulighed er at bede ejeren om at give de nødvendige oplysninger i medfør af bestemmelserne om ejeres oplysningspligt.