Når der er tre døre på etageafsatsen, anvendes ”venstre-højrereglen” i adressebekendtgørelsens § 22, stk. 3, således, at indgangsdørenes placering angives ved hjælp af de to standard dørbetegnelser tv, og th suppleret af betegnelsen mf, dvs. ”midt for”.

Betegnelsen tv sættes på den dør, der er placeret længst til venstre, når man står på trappens øverste trin før etageafsatsen. Tilsvarende er th betegnelsen for døren længst til højre, mens mf er betegnelsen for den dør, der ligger mellem de to.

Betegnelserne tv, mf og th må altså ikke fastsættes ud fra den synsvinkel, man har, når man står på gaden med front mod opgangsdøren.

Når betegnelserne tv, mf og th anvendes, er der normalt ikke pligt til at opsætte et skilt med dørbetegnelsen.

Hvis kommunen imidlertid skønner, at det vil være vanskeligt at lokalisere de pågældende døre alene ved hjælp af ”-venstre-højrereglen”, kan kommunen efter adressebekendtgørelsens § 24, stk. 2, stille krav om, at ejeren ved hver dør opsætter skilt med dørbetegnelsen. 



























































































































































  • No labels