Adressen er en vejviser, som angiver vejen til en given position.
Hvis adressen er fastsat til et ubebygget areal, angiver adressen adgangsvejen fra vejarealet og ind på grunden, dvs. svarende til indkørsel, låge el. lign. Der kan godt fastsættes to eller flere adresser til det ubebyggede areal, hvis der er flere forskellige adgangsveje til arealet, svarende til forskellige indkørsler eller låger, fra samme vej eller eventuelt fra forskellige veje.
Er adressen fastsat til en bygning fx et parcelhus, angiver adressen adgangsvejen frem til den pågældende udefra kommende indgang til bygningen. Har bygningen flere indgangsdøre, kan der være én adresse til hver indgang, fx hvis der er både bolig og erhverv.
Hvis adressen er fastsat til en bestemt del af en bygning, angiver adressen adgangsvejen fra indgangsdøren i terræn, op ad trappen og frem til den rigtige dør på etagen, dvs. lejlighedens entrédør.
I visse tilfælde er adressen blot fastsat til én bestemt etage i opgangen, måske fordi der kun er én dør på etagen, eller fordi én enkelt adresse er tilstrækkelig, som fx en bolig i et flerfamiliehus i to etager. I så fald angiver adressen blot adgangsvejen fra indgangsdøren og op ad trappen til den rigtige etageafsats.
For et fritliggende teknisk anlæg angiver adressen adgangsvejen til anlægget, som om det var en bygning. Når det gælder husbåde og herunder også restaurationsbåde angiver adressen adgangsvejen til den faste bro, hvortil husnummeret er fastsat.
I kolonihaveområder, hvor det er tilladt at opføre egentlig bebyggelse på havelodden, angiver adressen adgangsvejen til indgangen på de respektive havelodder. Må der ikke opføres en egentlig bygning på havelodden, fastsættes adressen til kolonihaveområdets hovedindgang.
3.1 Hvad kan og skal have en adresse?
De generelle regler om hvad, der fastsættes adresser til, fremgår af lovens § 7 og bekendtgørelsens §§ 25-26. Derudover er der regler om adressefastsættelse for særlige områdetyper i bekendtgørelsens §§ 27-37. Enkelte af disse bestemmelser er uddybet i det efterfølgende.
Adressefastsættelse er eksemplificeret i eksempelsamlingen for fastsættelse af vejnavne og adresser fra 2009. Fastsættelse af adresser for områdetyperne i bekendtgørelsens § 28-35 er eksemplificeret i vejledning i ny bekendtgørelse og regler for særlige områdetyper, version 2.0 fra december 2014.
Uanset hvad der skal fastsættes en adresse til, er det vigtigt hele tiden at gøre sig klart, at adresser skal tilgodese det overordnede formål, at vi skal kunne orientere os og finde vej til den pågældende adresse.
Ved adressefastsættelse skelnes der i reglerne mellem situationer, hvor adressemyndigheden:
- Efter aftale kan fastsætte adresser (fx kaserne og fængsler)
- Skal fastsætte adresser (fx jordstykker planlagt til eller allerede bebyggede, boliger, ejerlejligheder)
- Kan fastsætte adresser, hvis det er hensigtsmæssigt (fx legepladser)
Opmærksomheden henledes desuden på adressemyndighedens forpligtelse til at rette adresser, der ikke er fastsat og registreret i overensstemmelse med reglerne (bek. § 46).
3.1.1 Adressemyndigheden kan – efter aftale – fastsætte adresser
Der skal ikke – men der kan efter ønske fra Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet –
fastsættes adresser til bygninger eller anlæg m.v., som er beliggende på ejendomme, som anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, og som ikke skal registreres i BBR (lov § 7, stk. 3 og bek. § 25).
Eksempler på disse er kaserner, militære områder og fængsler, som er lukkede for offentligheden og formodes at benytte en intern adressesystematik og bygningsnummerering. Da fx Forsvaret i stigende grad benytter sig af eksterne services fra fx rengøringsfirmaer og madleverandører, som ikke kender området, er der brug for adresser, så udefrakommende kan finde vej.
3.1.2 Adressemyndigheden skal fastsætte adresser
Adressemyndigheden skal fastsætte mindst én særskilt adresse til:
- Hvert jordstykke som er bebygget, planlagt til bebyggelse eller udstykket med henblik på bebyggelse (lov § 7, stk. 1 og bek. § 26, stk. 1).
- Hver bolig, dvs. hver enhed som i BBR er registreret til boligformål (lov § 7, stk. 2, og bek. § 26, stk. 2).
- Hver ejerlejlighed (bek. § 26 stk. 3).
Det bemærkes, at hvis der er fastsat en adresse til en bygning, skal der ikke fastsættes en særskilt adresse til det jordstykke, hvor bygningen er placeret.
Grunden til, at det i bekendtgørelsens § 26, stk. 3, er nævnt specifikt, at der skal fastsættes mindst én særskilt adresse til hver ejerlejlighed er, at man skal kunne tinglyse rettigheder vedrørende ejerforhold, pant mv., og her tjener adressen til at kunne identificere ejerlejlighedens beliggenhed. Der skal fastsættes en adresse til alle ejerlejligheder, uanset om de er registreret i BBR til bolig- eller erhvervsformål.
Derudover skal der fastsættes adresser til kolonihaveområder, feriecentre, ejendomme der anvendes af flere erhvervsvirksomheder, butikscentre, hospitaler, universiteter, professionshøjskoler, øvrige institutioner, havneområder, husbåde og tekniske anlæg mv. efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 28-35.
3.1.3 Adressemyndigheden kan fastsætte adresser
Adressemyndigheden kan desuden fastsætte én særskilt adresse til:
- Bygninger eller dele af bygninger i andre tilfælde (bek. § 26 stk. 4)
- Andre dele af bebyggede arealer eller anlæg (bek. § 26 stk. 5)
- Arealer, som ifølge planlægning vil blive udstykket eller bebygget (bek. § 26 stk. 5)
- Andre ubebyggede arealer eller anlæg (bek. § 26 stk. 5)
Bekendtgørelsens § 26, stk. 4, kan anvendes ved adressefastsættelse til andet end boliger og ejerlejligheder, hvis det skønnes, det er hensigtsmæssigt for at kunne orientere sig og finde vej i området. Der skal som altid ved adressefastsættelse tages hensyn til den konkrete situation. Bestemmelsen kan fx anvendes til erhvervsenheder. Der kan være tale om ét eller flere erhvervslejemål med selvstændige indgangsdøre fra en fælles trappeopgang eller etageafsats beliggende i en bygning, uanset om den er opdelt i særskilte BBR-erhvervsenheder eller ej. Bemærk dog i den forbindelse, at det ikke et krav, at dét, der fastsættes en adresse til, er registreret som en enhed i BBR.
Der kan fastsættes adresser til bl.a. andre ubebyggede arealer eller anlæg (§ 26, stk. 5). Hertil hører eksempelvis parker, grønne områder, legepladser, idrætsbaner, rastepladser, kirkegårde uden bygninger, seværdigheder med offentlig adgang, herunder parkeringsanlæg i tilknytning hertil (bek. § 36).
3.2 Undgå at fastsætte administrative adresser
Hvis der er en særlig, færdselsmæssig begrundelse for det fx på landbrugs- og skovbrugsarealer, kan der fastsættes særskilte adresser. Eksempelvis til en grusgrav eller en oplagsplads.
Det kan desuden være hensigtsmæssigt at fastsætte adresser til særlige anlæg som fx en p-plads, en seværdighed eller et teknisk anlæg. I så fald vil det dog være det pågældende anlæg, som bærer adressen.
Andre muligheder for at identificere arealer, ejendomme eller en privat fællesvej er fx matrikelnumre, BFE-numre og stednavne.
Der bør ikke fastsættes administrative adresser, selvom det ud fra registermæssige hensyn kan være praktisk. Det gælder også administrative adresser, som alene bruges i forbindelse med administration af kommunens egne arealer, ved registreringen af særlige typer af ejendomme eller til brug for andres administration.
Fastsættelse af administrative adresser kan desuden skabe forvirring hos dem, der anvender adresser. Firmaer, der tilbyder rutenavigation, får behov for at filtrere disse adresser fra, og det medfører desværre, at andre ellers gode adresser også filtreres bort.
Vær opmærksom på, at når der er fastsat en adresse, så har grundejer pligt til at opsætte et synligt husnummerskilt (lov § 9, stk. 1-3). Er dette ikke realistisk, bør adressemyndigheden være tilbageholdende med at fastsætte en adresse.
3.2.1 Mere end én adresse til en bolig i visse situationer
Adressemyndigheden kan fastsætte mere end én adresse til en bolig, hvis:
- En del af boligen anvendes til erhvervsformål og har sin egen selvstændige indgangsdør (bek. § 26, stk. 2), eller
- Boligen har en betydelig størrelse og har én eller flere selvstændige indgangsdøre, som anvendes til vareindlevering, personaleindgang el. lign. (bek. § 26, stk. 2)
En selvstændig indgangsdør er i det ovenstående tilfælde en udvendig dør. Eksempler på situationer, hvor der kan fastsættes mere end ét husnummer, er, hvor en person anvender den ene ende af sit hus til lægepraksis eller fysioterapiklinik og både praksis/klinik og bolig har hver sin udefrakommende indgangsdør.
Figur 3. En bolig (grå) med erhverv i den ene ende (blåt). Indgangen (blå pil) til boligen har fx nr. 5, mens erhvervsdelen har husnummeret 5A.
Er der derimod kun én udvendig indgangsdør til en bygning, som giver adgang til både bolig- og erhvervsdelen ved gennemgang inde i bygningen, må der kun fastsættes én adresse. Selvom erhvervsdelen er udlejet til en anden part, fastsættes stadig kun én adresse.
I mange boliger udlejes enkeltværelser eller dele af boligen i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde fastsættes kun én adresse til boligen. Tilsvarende gør sig gældende for et bofællesskab el.lign. hvor flere beboere deler den samme bolig.
Betydelig størrelse af en bolig, som nævnt i bekendtgørelsens § 26, stk. 2, nr. 2, er fx godser og herregårde med vareindlevering, publikumsadgang eller lignende i samme bygning som boligen. Bestemmelsen tænkes derfor ikke anvendt på herskabslejligheder eller store enfamilieshuse.
3.3 Sådan skal vejnavne, adresser og supplerende bynavne fastsættes
For at sikre en fortsat velfungerende adressesystematik i hele landet med adressedata af høj kvalitet, skal der ved fastsættelse af vejnavne, adresser og supplerende bynavne tages hensyn til, at enhver kan orientere sig og finde frem til den vej eller adresse, den pågældende søger – både med eller uden brug af navigationssystemer (bek. § 1, stk. 2).
Adressemyndigheden bestemmer, hvilket vejnavn og husnummer, eventuel etagebetegnelse og dørbetegnelse samt eventuel supplerende bynavn, som skal indgå i adressen for at angive adgangsvejen frem til den bygning eller den del af en bygning, jordstykke med videre, som adressen hører til. Adressen skal være entydig, så den ikke forveksles med andre adresser (lov § 7, stk. 4).
Er der tvivl om, hvilken adgangsgivende vej adressen hører til, dvs. hvis der er flere faktiske og lovlige adgangsveje til adressen, er det altid adressemyndigheden, som afgør, hvilket vejnavn, der skal indgå i adressen. Det skal ske under hensyn til vejretten samt øvrige faktiske forhold (§ 12, stk. 2).
Vejretten er defineret i lov om private fællesveje (privatvejsloven)., hvor det i § 10, nr. 5, fremgår: ”Vejret: Den ret, som den til enhver tid værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej eller privat fællessti til at benytte den pågældende private fællesvej eller fællessti som færdselsareal for ejendommen.”
3.3.1 Fastsættelse af generelle adresser eller ”rene husnumre” i etagebygninger
Det er muligt at fastsætte en ”generel” adresse også kaldet et ”rent husnummer” i en etagebygning, hvis adressemyndigheden skønner, der er behov for det. En sådan adresse indeholder kun vejnavn og husnummer. Oplysning om etage- og dørbetegnelse vil således ikke indgå i en ”generel” adresse. Denne type adresser kan fx fastsættes til anlæg, som ikke har en særskilt adresse – fx til et garageanlæg eller ABA-anlæg (en alarm til beredskabet), der hører til en etageejendom.
Selv om det er muligt at oprette ”generelle” adresser, bør adressemyndigheden være opmærksom på, at bruge disse adresser med omtanke. Adressemyndigheden skal med andre ord skønne, at der er et egentligt behov for en ”generel” adresse. Årsager til det er, at adresser uden etage- og dørbetegnelse kan give ulemper, fordi det er muligt, at personer bopælsregistrerer sig på adressen i CPR eller for virksomheder at registrere sig på adressen i CVR, selv om personen eller virksomheden bor på en mere præcis adresse i ejendommen, hvori der indgår etage- og dørbetegnelse.
Når ”generelle” adresser anvendes som adressat på forsendelser, kan dette ved udbringning af post- og fragtleverancer gøre det vanskeligt at finde den rigtige modtager, idet husnummeret kan være fælles for flere adresser.
Bestemmelserne om generelle adresser står i bekendtgørelsens § 27.
3.4 Tidspunkt for adressefastsættelse
Adresser skal fastsættes så tidligt som muligt i takt med, at adressemyndigheden har de nødvendige oplysninger til at kunne vurdere, hvor adgangsvej, adgangs- og vejpunkter skal placeres (bek. § 15, stk. 1). Adressefastsættelsen bør derfor integreres tidligt i planlægnings-, udstyknings- og byggesagsprocessen, så de involverede parter ikke bremses unødigt.
Bekendtgørelsens § 15 er udarbejdet af hensyn til beredskabet, fordi ulykker kan indtræffe på byggepladsen, og for at sikre, at andre kan finde vej allerede i byggeprocessen. Ligeledes har en virksomhed, som flytter ind i et nyt lejemål, behov for, at adressen findes ”fra dag ét”, og at den er korrekt registreret, så kunder og leverandører kan finde frem vha. internetvejvisere, GPS-baserede navigationssystemer mv.
Indtil der er tilstrækkelig viden om adressen, og adressemyndigheden i DAR har forberedt den, men valgt ikke at lade den træde i kraft endnu, er der tale om en ”foreløbig” adresse i DAR, dvs. en adresse, der er undervejs (bek. § 45, stk. 2). En foreløbig adresse kan identificeres alene ved adgangs- og vejpunkter, indtil den endelige adresse er fastsat (bek. § 15, stk. 2).
Det er op til den enkelte adressemyndighed, hvornår en adresse træder i kraft, dvs. får status som gældende i DAR (bek. § 15, stk. 3). Adressemyndighedens beslutning vil bero på en konkret vurdering af de lokale forhold og den konkrete sag.
En beboer eller en virksomhed kan have tungtvejende grunde til at ønske, at en adressefastsættelse afventer. Der kan også være konkrete forhold, som gør, at det er hensigtsmæssigt at gøre adresserne gældende senere. Disse grunde skal afvejes i forhold til vigtigheden af at have et konsistent og aktuelt adressesystem. Det er ikke en forudsætning for at gøre adressen gældende, at bygningen, adresserne er fastsat til, er bygget, eller at byggeriet er påbegyndt.
3.5 Registrering af adresser i DAR
Adressemyndigheden skal registrere samtlige fastsatte adresser i DAR (bek. § 44, stk. 1-2).
Registrering i DAR af vejnavne, adresser og supplerende bynavne skal foregå på en ensartet måde og i overensstemmelse med gældende lovgivning, så data er korrekte og opdaterede og kan stilles til rådighed for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration (lov § 1, nr. 2- 3 og bek. § 1, stk. 3).
Tidsfølgen for registrering af adresser i DAR, herunder bl.a. hvornår en adresse skal have status som ”foreløbig”, ”gældende” og ”nedlagt” står i bekendtgørelsens § 45. Det fremgår bl.a. også, at oplysninger om adressen, herunder den tilhørende navngivne vej, husnummer samt eventuel etage- og dørbetegnelse samt adgangspunkt og vejpunkt skal registreres senest fem hverdage efter disse oplysninger foreligger.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at folkeregistrene kun kan bopælsregistrere på adresser, der er ”gældende” i DAR.
Bestemmelserne om registrering af adresser i DAR står i lovens § 14 og bekendtgørelsens §§ 44-45.
Opmærksomheden henledes desuden på, at CPR Vejregistret kun viser de ”gældende” adresser. CPR Vejregistret har mange anvendere, og de kan således ikke se ”foreløbige” adresser. Også af denne grund er det hensigtsmæssigt at gøre adressen gældende, så tidligt som muligt i DAR.
Adresserne vil være tilgængelige for alle på danmarksadresser.dk samt via AWS Suiten og Datafordeleren både fra den dato, de har status ”foreløbig” og ”gældende” i DAR. Opdatering af adressedata vises i ”realtid”, dvs. med få minutters forsinkelse.
3.5.1 Opmærksomhed ved ændring og nedlæggelse af adresser og husnumre
Når en adresse nedlægges, kan den ikke anvendes længere.
Ved adresseændring skal det som hovedregel undgås at nedlægge adresser. Det skyldes, at en række grunddataregistre og virksomheder fx CPR, banker og pensionsselskaber får automatiske opdateringer om adresseændringer (hændelser). Fejlagtigt nedlagte adresser kan derfor give unødig ”støj” hos disse anvendere.
Der er dog ikke noget forkert i at nedlægge overflødige adresser, men det skal gøres med varsomhed, da adresser, der er nedlagt, ikke kan genskabes med samme entydige identifikation.
Beslutter adressemyndigheden, at en adresse skal udgå, registreres den i DAR med status ”nedlagt” fra og med datoen, hvor denne ændring skal træde i kraft (bek. § 45, stk. 5).
Adresser på en bygning, ejerlejlighed eller enhed, der er anvendt i BBR, må ikke nedlægges.
En adresseændring er som regel en afgørelse efter forvaltningsloven og vil derfor ofte kræve en partshøring af de berørte parter afhængig af den konkrete sag. Se om partshøring i kapitel 14.
Da en ændring af en adresse er en praktisk foranstaltning, betyder en adresseændring ikke, at eventuelle rettigheder i forhold til sociale ydelser mv. ændres (bek. § 1, stk. 4).
3.5.2 Tjek af postnummer og supplerende bynavn og evt. fejlretning i DAR
Ved fastsættelse af en adresse, skal adressemyndigheden sikre, at adressen er beliggende i det tilsigtede postnummer og det tilsigtede eventuelle område for et supplerende bynavn (bek. § 12, stk. 8).
Baggrunden for denne bestemmelse er, at oplysninger om hvilket postnummer og eventuelt supplerende bynavn, der er knyttet til en adresse, kommer fra DAGI, som er det register, der indeholder informationer om de geografiske inddelinger i Danmark. Via systemintegrationen mellem DAR og DAGI opdateres adressedata i DAR med postnummer og supplerende bynavn. I DAR er det adgangspunktet, der afgør husnummerets geografiske placering.
Er der tvivl om en adresses postnummer, eller ønskes postnummergrænsen ændret, skal adressemyndigheden kontakte PostNord Danmark, som administrerer alle postnumre i Danmark.
Skal der rettes vedrørende udstrækningen af det supplerende bynavn, skal adressemyndigheden ændre den polygon, der afgrænser det supplerende bynavn i DAR. Ændringen overføres derefter automatisk til DAGI. Den nye grænse for det supplerende bynavn vil herefter vises i DAR.
Særligt i forbindelse med udstykninger og nye adressefastsættelser bør adressemyndigheden inden adresserne fastsættes vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at ændre postnummergrænsen og afgrænsningen af det eventuelt supplerende bynavn for disse adresser. Det er enklere at ændre disse grænser, før der er registreret beboere eller virksomheder på adressen. Det skyldes naturligvis, at der så er færre parter, der skal involveres i processen. Herudover kan postnummeret og det supplerende bynavn eksempelvis også have indflydelse på værdien af en ejendom.
3.6 Adressen som selvstændigt, stabilt objekt med et ”Adresse-ID”
Ved registreringen af en adresse i DAR, tilknyttes en unik identifikationskode, som opretholdes i hele adressens levetid (bek. § 44, stk. 5).
Den unikke identifikationskode ”Adresse-id’et” er af typen UUID. Adresse-id’et er en systemgenereret ID, som kan sammenlignes med et personnummer bare for en adresse. Adresse-id’et skal betragtes som et selvstændigt og stabilt objekt, der sikrer, at oplysninger om adressen kan fastholdes, selvom adressen ændres.
Hvis en adresse nedlægges, opretholdes UUID’et, og status for adressen ændres til ”nedlagt”. En adresse med status ”nedlagt” kan ikke ændres tilbage til ”gældende”, dvs. den kan ikke genoplives. Vær derfor opmærksom på ikke at slette en adresse ved en fejl fx at nedlægge en adresse for at oprette den magen til igen, hvis den eneste årsag til adresseændringen er, at etage- eller dørbetegnelsen er ændret.
UUID’er er vigtige for at sikre konsistens og bevare historikken for de pågældende objekter i it-systemer, fx mellem de offentlige registre og i forvaltningen. Anvendelsen af denne stabile nøgle giver store administrative lettelser, når it-systemerne skal holdes opdateret. Det er derfor vigtigt at UUID’er bevares.
Figur 4. Skærmbillede fra DAR af adresse-id’et for Rentemestervej 8, kl i København. Hver adressebetegnelse har et unikt id. Disse id’er sikrer, at historikken for disse objekter bevares, selv om etage- og dørbetegnelsen ændres.