De generelle regler om hvad, der fastsættes adresser til, fremgår af lovens § 7 og bekendtgørelsens §§ 25-26. Derudover er der regler om adressefastsættelse for særlige områdetyper i bekendtgørelsens §§ 27-37. Enkelte af disse bestemmelser er uddybet i det efterfølgende.

Adressefastsættelse er eksemplificeret i eksempelsamlingen for fastsættelse af vejnavne og adresser fra 2009. Fastsættelse af adresser for områdetyperne i bekendtgørelsens § 28-35 er eksemplificeret i vejledning i ny bekendtgørelse og regler for særlige områdetyper, version 2.0 fra december 2014.

Uanset hvad der skal fastsættes en adresse til, er det vigtigt hele tiden at gøre sig klart, at adresser skal tilgodese det overordnede formål, at vi skal kunne orientere os og finde vej til den pågældende adresse.

Ved adressefastsættelse skelnes der i reglerne mellem situationer, hvor adressemyndigheden:

  • Efter aftale kan fastsætte adresser (fx kaserne og fængsler)
  • Skal fastsætte adresser (fx jordstykker planlagt til eller allerede bebyggede, boliger, ejerlejligheder)
  • Kan fastsætte adresser, hvis det er hensigtsmæssigt (fx legepladser)

Opmærksomheden henledes desuden på adressemyndighedens forpligtelse til at rette adresser, der ikke er fastsat og registreret i overensstemmelse med reglerne (bek. § 46).

3.1.1 Adressemyndigheden kan – efter aftale – fastsætte adresser

Der skal ikke – men der kan efter ønske fra Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet –

fastsættes adresser til bygninger eller anlæg m.v., som er beliggende på ejendomme, som anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, og som ikke skal registreres i BBR (lov § 7, stk. 3 og bek. § 25).  

Eksempler på disse er kaserner, militære områder og fængsler, som er lukkede for offentligheden og formodes at benytte en intern adressesystematik og bygningsnummerering. Da fx Forsvaret i stigende grad benytter sig af eksterne services fra fx rengøringsfirmaer og madleverandører, som ikke kender området, er der brug for adresser, så udefrakommende kan finde vej.

3.1.2 Adressemyndigheden skal fastsætte adresser

Adressemyndigheden skal fastsætte mindst én særskilt adresse til:

  • Hvert jordstykke som er bebygget, planlagt til bebyggelse eller udstykket med henblik på bebyggelse (lov § 7, stk. 1 og bek. § 26, stk. 1).
  • Hver bolig, dvs. hver enhed som i BBR er registreret til boligformål (lov § 7, stk. 2, og bek. § 26, stk. 2).
  • Hver ejerlejlighed (bek. § 26 stk. 3).


Det bemærkes, at hvis der er fastsat en adresse til en bygning, skal der ikke fastsættes en særskilt adresse til det jordstykke, hvor bygningen er placeret.

Grunden til, at det i bekendtgørelsens § 26, stk. 3, er nævnt specifikt, at der skal fastsættes mindst én særskilt adresse til hver ejerlejlighed er, at man skal kunne tinglyse rettigheder vedrørende ejerforhold, pant mv., og her tjener adressen til at kunne identificere ejerlejlighedens beliggenhed. Der skal fastsættes en adresse til alle ejerlejligheder, uanset om de er registreret i BBR til bolig- eller erhvervsformål. 

Derudover skal der fastsættes adresser til kolonihaveområder, feriecentre, ejendomme der anvendes af flere erhvervsvirksomheder, butikscentre, hospitaler, universiteter, professionshøjskoler, øvrige institutioner, havneområder, husbåde og tekniske anlæg mv. efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 28-35.

3.1.3 Adressemyndigheden kan fastsætte adresser

Adressemyndigheden kan desuden fastsætte én særskilt adresse til:

  • Bygninger eller dele af bygninger i andre tilfælde (bek. § 26 stk. 4)
  • Andre dele af bebyggede arealer eller anlæg (bek. § 26 stk. 5)
  • Arealer, som ifølge planlægning vil blive udstykket eller bebygget (bek. § 26 stk. 5)
  • Andre ubebyggede arealer eller anlæg (bek. § 26 stk. 5)

 Bekendtgørelsens § 26, stk. 4, kan anvendes ved adressefastsættelse til andet end boliger og ejerlejligheder, hvis det skønnes, det er hensigtsmæssigt for at kunne orientere sig og finde vej i området. Der skal som altid ved adressefastsættelse tages hensyn til den konkrete situation. Bestemmelsen kan fx anvendes til erhvervsenheder. Der kan være tale om ét eller flere erhvervslejemål med selvstændige indgangsdøre fra en fælles trappeopgang eller etageafsats beliggende i en bygning, uanset om den er opdelt i særskilte BBR-erhvervsenheder eller ej. Bemærk dog i den forbindelse, at det ikke et krav, at dét, der fastsættes en adresse til, er registreret som en enhed i BBR.

Der kan fastsættes adresser til bl.a. andre ubebyggede arealer eller anlæg (§ 26, stk. 5). Hertil hører eksempelvis parker, grønne områder, legepladser, idrætsbaner, rastepladser, kirkegårde uden bygninger, seværdigheder med offentlig adgang, herunder parkeringsanlæg i tilknytning hertil (bek. § 36). 


  • No labels