En navngiven vejs vejnavnebeliggenhed, dvs. geografi, stedfæstes i hele sin samlede udstrækning ved at fastsætte enten:

  • En vejnavnelinje, som geografisk fastlægger og afgrænser den navngivne vejs forløb (bek. § 7, stk. 1), eller
  • Et vejnavneområde, hvis vejnavnet foreløbig kun kan stedfæstes til et område, eller hvis der ikke er et egentligt vejnet i området (bek. § 7, stk. 2-3)

Vær opmærksom på, at færdselsarealer som er offentlig vej, privat fællesvej, privat vej, eller offentlig eller privat sti, der har adresser tilknyttet, bør oprettes som en vejnavnelinje og ikke som et vejnavneområde. (bek. § 7).

Det bemærkes, at for navngivne veje, der berører mere end en kommune, kan det være to forskellige kommuner, som fastsætter vejnavnebeliggenheden, mens det alene er den registreringsansvarlige adressemyndighed, der registrerer vejnavnebeliggenhed og vejnavn. Se mere om registreringsansvarlig i afsnit 5.3.

Integration fra GeoDK til DAR betyder, at vejnavnebeliggenheden kan opdateres ud fra GeoDanmark vejmidter, når disse findes for de navngivne veje. I forbindelse med nye udstykninger, anbefales det, at adressemyndigheden vælger, at vejnavnelinjer og vejnavneområder skal følge GeoDanmark vejmidter.  

5.2.1 Vejnavnelinje

Er den navngivne vejs omtrentlige geografiske forløb kendt, angives en vejnavnelinje (bek. § 7, stk. 1).

Hensigten med vejnavnelinjen er at angive vejnavnets afgrænsning i forhold til vejnavnets entydighed og dermed adressernes entydighed.

Vejnavnelinjer gør det desuden nemmere for adressemedarbejderen at se den navngivne vejs udstrækning samt at oprette adresser på vejen. Derudover vil en ny vejs placering hurtigt være synlig og søgbar for omverdenen. Vil adressemyndigheden sætte adresser til en plads el. lign., anses pladsen som en vej eller sti, og der skal derfor fastsættes en vejnavnelinje i DAR – ikke et vejnavneområde.                                                                                                                 

5.2.2 Vejnavneområder ved nye udstykninger

Ved en udstykning, hvor der udstykkes flere parceller, og hvor den kommende vejs præcise placering eller udstrækning ikke kendes, angives et vejnavneområde. Vejnavneområder, der alene er fastsat som en ”midlertidig angivelse” fordi den endelige vejs udstrækning endnu ikke kendes, skal erstattes af en vejnavnelinje, når den endelige vejs forløb er kendt (bek. § 7, stk. 2).

Vejnavneområdet tegnes, så det omkredser hele det område, som den pågældende vej forventes at være placeret i eller gå igennem.

Er der planlagt flere veje i geografisk nærhed af hinanden, angives et vejnavneområde for hvert vejnavn. Vejnavneområderne må gerne overlappe hinanden delvist. Det anbefales, at vejnavneområdet så vidt muligt afgrænses og ikke strækker sig over meget store områder, så det bedst muligt angiver den kommende vejs placering.

5.2.3 Vejnavneområder i områder uden egentligt vejnet

Når et vejnavn fastsættes til et areal, der ikke er en offentlig vej, privat fællesvej, privat vej, eller offentlig eller privat sti, skal der fastsættes et vejnavneområde, som dækker hele færdselsarealet eller området (bek. § 7, stk. 3).

Det betyder, at hvis der skal fastsættes et nyt vejnavn i et område, som ikke har et egentligt vejnet eller stisystem fx på en mindre ø eller i et naturområde, hvor der er brug for et vejnavn for at kunne tilknytte adresser, skal vejnavnet markeres som et vejnavneområde, der dækker arealet. I disse situationer skal vejnavneområdet ikke erstattes med en vejnavnelinje, da vejnavneområdet er en blivende angivelse af vejnavnets udstrækning.


  • No labels