En adresse består af et antal selvstændige elementer, som gør adressen læsbar og forståelig. Når disse dele kobles sammen til en samlet adresse, må der ikke være to adresser, som er ens. Adressen skal være entydig og må ikke kunne forveksles med andre adresser.

Reglerne om, hvilke elementer adressen består af, står i lovens § 6 og bekendtgørelsens § 12.

Det er adressemyndigheden, der fastsætter adressen – bortset fra postnummer og navn på postnummerområde (postdistrikt). Bygnings- og gårdnavn er ikke længere en del af adressen. De er nu registreret i registret Danske Stednavne.

De enkelte dele af adressen skal fastsættes sådan, at de angiver adgangsvejen frem til det objekt, som adressen hører til. Antallet af elementer, som indgår i en adresse, afhænger af, hvilke betegnelser der i den konkrete situation er nødvendige for at angive en tilstrækkelig og korrekt adresse. Adressens ”detaljeringsgrad” afhænger både af typen af ejendom og dens anvendelse samt kommunens skøn.

Der henvises til: https://danmarksadresser.dk/om-adresser/saadan-gengives-en-adresse, hvor det fremgår hvordan, SDFI anbefaler, adressen gengives.

På et digitalt kort vises adressen, som det sted, hvor husnummeret og adgangspunktet er placeret.


Figur 5. Adressen Rentemestervej 8 er vist som det sted, hvor husnummer og adgangspunkt er placeret.
Vejpunktet er markeret som et grønt punkt på vejnavnelinjen (blå linje).






  • No labels