- Created by Godik S. Godiksen, last modified on Jul 27, 2023
Ord og begreber i ordlisten er defineret i henhold til deres anvendelse i denne vejledning og kan derfor i anden sammenhæng have en anden betydning.
| Adgangsvej | Indkørsel, sti, port eller lignende, som man benytter for at komme fra den adgangsgivende vej ind på ejendommen og hen til den eller de pågældende indgangsdør(e). |
| Adgangsgivende vej | Den offentlige vej, private fællesvej eller private vej, som giver adgang til ejendommen dvs. den navngivne vej. |
| Adgangspunkt | Et geografisk punkt i terrænplan, som repræsenterer en adresses beliggenhed, jf. bek. § 2, nr. 1. |
Adresse | En sammensat betegnelse, som udpeger og benævner en bestemt adgangsvej til et ubebygget areal, en bygning, en del af en bygning, et teknisk anlæg el. lign., jf. lov § 6 og bek. § 2, nr. 2. |
| Adressebetegnelse | En angivelse af hvad, hvilke elementer, der indgår i en adresse. |
| Adressemyndighed | Kommunalbestyrelsen, den myndighed, der er ansvarlig for at fastsætte vejnavne, supplerende bynavne og adresser. Ofte er denne opgave helt eller delvist uddelegeret til den kommunale forvaltning. |
| Anløbssted | Et sted, ofte med konstruktioner som bådebroer, moler eller kaj, hvor et skib eller en båd kan lægge til. |
| Autoritative data | Korrekte, gyldige og pålidelige oplysninger om vejnavne og adresser, som er fastsat og registreret af adressemyndigheden i Danmarks Adresseregister. |
| BBR | Bygnings- og Boligregistret, som er et grunddataregister. BBR indeholder oplysninger om bygninger, tekniske anlæg og bolig- og erhvervsenheder. |
| Bekendtgørelsen/bek, | Anvendes i denne vejledning om bekendtgørelse nr. 271 af 13. april 2018 om vejnavne og adresser (adressebekendtgørelsen), der er trådt i kraft den 7. maj 2018. |
| Bolig | En enhed, som i Bygnings- og Boligregistret (BBR) er registreret til boligformål. |
| CPR-vejregister | Register, der udstiller data om vejnavne og distrikter på baggrund af data fra DAR. |
| CVF | Vejdirektoratets Centrale Vej- og Stifortegnelse som bl.a. indeholder information om vejstatus, og hvem der er ansvarlig vejmyndighed for de enkelte veje og stier i Danmark. |
| DAGI | Danmarks Administrative Geografiske Inddeling. Register over de officielle administrative afgrænsninger i Danmark, herunder sogne, kommuner, regioner, retskredse, politikredse, opstillingskredse, postnumre, afstemningsområder og supplerende bynavne. |
| Danske Stednavne | Det officielle register for danske stednavne, som alle er registreret med en geografisk placering: alt lige fra træet Kongeegen og byen Centrum til øen Fyn. Der er ca. 140.000 stednavne i alt i registret |
| Dataansvarlig myndighed for DAR | Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI). |
| Datafordeleren | En distributionskanal. Indgang til offentlige grunddata fra Danmarks myndigheder. Grunddata er oplysninger om personer, virksomheder, adresser, ejendomme og geografi. |
| Dataforsyningen | Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs distributionsplatform. Den giver direkte adgang til frie offentlige geografiske data via kortvisning, webservices, web applikationer, API'er og download. |
| Erhvervsenhed | En enhed, som i Bygnings- og Boligregistret (BBR) er registreret til erhvervsformål. |
| Fastsætte | Både den handling, hvorved en ny betegnelse, eksempelvis et vejnavn, et supplerende bynavn eller en adresse, bestemmes første gang, og den handling hvorved en eksisterende betegnelse ændres eller nedlægges, jf. bek. § 2, nr. 3. |
Grund | Et areal. Det kan være et jordstykke, men kan også være en del af et jordstykke. |
Grunddata | Grunddata er de fundamentale oplysninger, som indgår i myndighedernes daglige sagsbehandling. Det er fx oplysninger om personer, virksomheder, adresser, ejendomme og geografi, dvs. digitale kort. |
Grunddataregister | Et register der indeholder autoritative data eller officielle oplysninger inden for et givent område fx vejnavne og adresser (DAR) eller personoplysninger (CPR), som den offentlige sektor forvalter på baggrund af. |
Grundejer | Ejeren af et jordstykke. |
GeoDanmark | GeoDanmark er et samarbejde mellem staten i regi af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og de 98 kommuner om at vedligeholde en kortlægning af by og landskab, herunder veje. Data er registreret og vedligeholdes i forvaltningssystemet GeoDK. |
Hverdag | Hver af ugens dage med undtagelse af lørdag, søndag, helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, jf. bek. § 2, nr. 4. |
Indkørsel | Kortere strækning fx flisebelagt opkørsel, hjulspor mv., der benyttes for at komme fra den adgangsgivende vej til en eller få adresser. En indkørsel kan være lang (fx på landet til en gård) eller kort (fx til et parcelhus). Har denne strækning sit eget selvstændige vejnavn, anses strækningen ikke som en indkørsel. |
Jordstykke | Et areal identificeret ved et matrikelnummer og ejerlav, jf. bek. § 2, nr. 5. |
Loven/lov | Anvendes i denne vejledning om adresseloven, lov nr. 136 af 1. februar 2017. |
Matriklen | Et grunddataregister der indeholder informationer om ejendomsregistrering, bl.a. matrikelnumre og matrikelkort |
Navngiven vej | Et samlet færdselsareal, uafhængigt af kommunegrænser, for hvilket der er fastsat ét vejnavn, jf. bek. § 2, nr. 6. I det tidligere regelgrundlag samt vejledninger benævnt vej. Til en navngiven vej er der tilknyttet et vejnavn, og dette vejnavns beliggenhed (virkeområde) er enten beskrevet ved en vejnavnelinje eller et vejnavneområde. |
Nålestiksprincippet | En systemmæssig sammenkobling af en række data fra forskellige grunddataregistre, der betyder, at det ud fra en geografisk placering (X, Y-koordinat) fx en specifik adresse (adgangspunkt) er muligt at koble fx jordstykke, postnummer, valgdistrikt og sogn mv., til den pågældende adresse. |
Offentlig vej | Vej, gade, bro eller plads, der er åben for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune. De offentlige veje inddeles i statsveje og kommuneveje, jf. § 3, nr. 2, i lov om offentlige veje m.v. (vejloven). |
Postnummer | I DAR sammenhæng omfatter postnummer også den geografiske afgrænsning af postnummerområdet (postdistrikt). |
Privat fællesvej | Vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds, jf. § 10, nr. 3, i lov om private fællesveje (privatvejsloven). |
Private veje og andre færdselsarealer og områder (end offentlige veje og private fællesveje): | Private veje er veje, gader, broer eller pladser, der ikke opfylder betingelserne for at være offentlig vej eller privat fællesvej, jf. § 10, nr. 9, i lov om private fællesveje (privatvejsloven). Private veje kan fx være interne veje i større boligforeninger, kolonihaveforeninger, ved større institutioner, universiteter, hospitaler og industrivirksomheder, på lufthavns- og havneområder samt veje i skove, uanset om de er offentligt ejet eller privat ejet. |
Registreringsansvarlig | Den adressemyndighed, der er ansvarlig for at registrere et vejnavn, vejnavnebeliggenhed og evt. husnummerintervaller i DAR. Alle navngivne veje har en registreringsansvarlig adressemyndighed. |
Reserveret vejnavn | Et vejnavn som en adressemyndighed har reserveret i DAR til senere brug. |
Samlet fast ejendom | Ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i Matriklen skal holdes forenet, jf. bek. § 2, nr. 7. |
Samråd | En fremgangsmåde, hvor adressemyndigheden i samarbejde med en part søger at opnå enighed. |
Samtykke | En fremgangsmåde hvor adressemyndigheden og en part skal opnå enighed. |
SDFI | Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. |
Statsvej | En offentlig vej, der administreres af staten fx motorveje. I bilag 1 til lov om offentlige veje m.v. (vejloven) findes en oversigt over veje, der administreres som statsveje. |
Stednavneudvalgets fortegnelse over danske stednavne | Stednavneudvalget (under Kulturministeriet) har autoriseret den officielle stavemåde for ca. 25.000 stednavne i Danmark for at sikre entydighed i de mest anvendte stednavne. Udvalget publicerer en liste over disse på: |
Supplerende bynavn | Et navn der knyttes til en række adresser i et bestemt område. |
UUID | Forkortelse af ”Universally Unique IDentifier”. En entydig unik kode eller nøgle for et objekt i et it-system. |
Vejmyndighed | Den myndighed, som administrerer en offentlig vej eller offentlig sti, jf. lov om offentlige veje m.v. (vejloven). |
Vejmidte | En geografisk linje der repræsenterer midten af et færdselsareal benyttet til motoriseret, gående, cyklende eller ridende færdsel og er registreret og udstillet af GeoDK. I vejledningen bruges ordet vejmidte om en GeoDanmark vejmidte. |
Vejnavn | Et egennavn, som udpeger og benævner en del af vej- eller stinettet eller lignende færdselsarealer, jf. bek. § 2, nr. 8. |
| Vejnavnelinje | En geografisk linje, som repræsenterer det omtrentlige forløb af en navngiven vej, jf. bek. § 2, nr. 9. Vejnavnelinjen angiver vejnavnets beliggenhed (virkeområde). |
Vejnavneområde | Et geografisk område, som repræsenterer den omtrentlige beliggenhed af en navngiven vej, således at den kan lokaliseres i forhold til andre navngivne veje i nærheden, jf. bek. § 2, nr. 10. Vejnavneområdet angiver vejnavnets beliggenhed (virkeområde). |
Vejnet | Det samlede system af veje, jf. bek. § 2, nr. 11. |
Vejnavnebeliggenhed | En fælles betegnelse for vejnavnelinje og vejnavneområde. |
Vejpunkt | Et geografisk punkt, der repræsenterer det sted på den navngivne vej, som er adgangsgivende til et bestemt adgangspunkt, jf. bek. § 2, nr. 12. Et vejpunkt knyttes op på den del af den navngivne vej, hvor det er muligt at ”køre”. |
Vejret | Den ret, som den til enhver tid værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej eller privat fællessti til at benytte den pågældende private fællesvej eller fællessti som færdselsareal for ejendommen, jf. § 10, nr. 5, i lov om private fællesveje (privatvejsloven). |
Vejtilslutningspunkt | Det punkt, hvor en vejnavnelinje eller et vejnavneområde knyttes til det øvrige vejnet. |
- No labels