Hvis der til en institution er knyttet et antal selvstændige boligenheder, er det adgangsforholdene til disse enheder, der er afgørende for, hvordan adresserne skal fastsættes.
Til hver af bebyggelsens hovedadgangsveje (hovedindgang mv.) skal der naturligvis fastsættes en selvstændig adgangsadresse, dvs. husnummer.
Hvis den vigtigste adgang til de enkelte boligenheder sker indefra, via en korridor eller et lignende indendørs adgangsareal, skal der til hver bolig fastsættes en adresse, som altid skal omfatte en etageangivelse og en dørbetegnelse.
På figuren er dørbetegnelserne 9 og 10 reserveret til evt. senere brug. Dørnumrene 11-14 er fastsat med 11 nærmest centralbygningen. Numrene er dermed ikke sat ud fra reglen i adressebekendtgørelsens § 22, stk. 4, hvor det fremgår, at dørnumrene sættes venstre om (”venstre-højre-reglen”). Dette er muligt, da der ikke er adresser på venstre side af fordelingsgangen. Denne systematik er benyttet, da adgangsforholdene taler for, at det er mest logisk for at kunne finde vej. Den anvendte hjemmel er bekendtgørelsen § 23, stk. 1, som forudsætter, at ejer har ønsket denne systematik eller, at kommunens adressemyndighed jf. § 23, stk. 2, har skønnet og besluttet dette.
Kommunen bør gennem krav om opsætning af en synlig skiltning af dørbetegnelsen på eller ud for hver enkelt dør sikre sig, at besøgende, redningsmandskab og lign. kan finde rundt i bygningen. Er det vanskeligt at orientere sig alene ud fra skiltning med dørbetegnelserne, vil oversigtstavler være et godt supplement.
Hvis hovedadgangen til de enkelte boligenheder alternativt sker udefra, dvs. der er en udefrakommende indgangsdør til hver bolig, skal der fastsættes et særskilt husnummer til hver bolig.
