Generelt

Offentlige og private institutioner danner rammen om dagliglivet for institutionernes brugere og ansatte. Herudover stiller en række institutioner nogle af deres lokaler og andre faciliteter til rådighed for offentligheden til møder, aftenskoletilbud mv.

Adressebekendtgørelsens § 33 omfatter ejendomme, der anvendes af mere end én offentlig eller privat institution fx både af en folkeskole og en SFO.  Afgrænsningen betyder, at en ejendom, hvorpå der kun er én institution, fx en folkeskole, ikke er omfattet af disse regler men alene af adressebekendtgørelsens almindelige bestemmelser om fastsættelse af adresser i§ 26.


Hvad forstås ved ”øvrige institutioner”?

Med begrebet ”øvrige institutioner” skal man i denne forbindelse forstå ”virksomheder”, der varetager bestemte opgaver af almen, samfundsmæssig karakter, så som undervisning og uddannelse, pasning og pleje, sundhed, kultur, idræt og offentlig forvaltning. Det er ikke afgørende, om ejerformen er offentlig, selvejende eller privat.

De forskellige typer af institutioner, som er omfattet af § 33 omfatter hovedkategorier som:

  • Uddannelse: Folkeskoler og privatskoler, specialskoler, gymnasier, studenterkurser og HF, erhvervsfaglige skoler, videregående uddannelser (når disse ikke er omfattet af adressebekendtgørelsens § 32 om universiteter, professionshøjskoler og lign.), daghøjskoler, folkehøjskoler, FGU-skoler (Forberedende grunduddannelser), produktionsskoler, sprogcentre og voksenuddannelsescentre mv.
  • Børneområdet: Vuggestuer, børnehaver, SFO’er, fritidshjem, fritidsklubber, integrerede institutioner, ungdomsklubber, ungdomshuse mv.
  • Døgninstitutioner: Plejehjem, plejecentre, rehabiliteringscentre, hospicer, døgninstitutioner for personer med psykiske eller fysiske handicap, beskyttede boliger, døgninstitutioner for børn og unge mv
  • Dagcentre: Åbne dagcentre, væresteder, aktivitetscentre mv.
  • Offentlig forvaltning: Kommunens og regionens administrative bygninger, herunder rådhus, borgerservice og forvaltninger, statens administrative bygninger, herunder politi, retsvæsen, ministerier og styrelser mv.
  • Kultur og fritid: Sports- og idrætsanlæg, svømmeanlæg, teatre, koncertsale, kulturhuse, medborgerhuse, biblioteker, arkiver, museer mv
  • Andre institutioner: Asylcentre og fængsler. For så vidt angår fængsler, forvaringsanstalter og militære anlæg skal adressemyndigheden være opmærksom på adressebekendtgørelsens særlige regler i adresselovens § 4, stk. 3, og § 7, stk. 3, og adressebekendtgørelsens § 25 om fastsættelse af adresser for ejendomme, der anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet.

Adresser til kollegier, ungdoms – og studieboliger mv. fastsættes efter reglen i § 26, stk. 2. Derudover kan der fastsættes flere adresser efter § 26, stk. 4, hvis der er behov for det fx til administrationskontor. 


Én institution på én ejendom

Der skal fastsættes mindst én adresse til ejendomme, der kun huser én offentlig eller privat institution, som offentligheden har adgang til, eller som efter CVR-lovens bestemmelser består af én institution (dvs. ét p-nr.), eller som er underlagt offentligt tilsyn. Adressen skal fastsættes til institutionens primære indgangsdør efter den generelle regel om adressefastsættelse i bekendtgørelsens § 26, stk. 1. Der kan også fastsættes adresser til flere indgange i den samme bygning efter § 26, stk. 4. 

Hvis en sådan institution eventuelt er spredt på flere bygninger med fx en administrationsbygning og flere mødelokaler, kan der fastsættes særskilte adresser til en eller flere indgangsdøre til disse bygninger efter de generelle regler i bekendtgørelsens § 26, stk. 4. Flere adresser vil oftest gøre det nemmere for udefrakommende at orientere sig og finde vej. Fx for besøgende og ved vareleverancer.


Flere institutioner på én ejendom

Adressebekendtgørelsens § 33 vedrører øvrige institutioner og det omfatter ejendomme, der anvendes af mere end én offentlig eller privat institution. Vær opmærksom på, at resten af kapitlet handler om disse situationer.

Ofte er mere end én institution samlet på samme sted, eksempelvis når en folkeskole deler grund med daginstitutioner, SFO, kommunale idrætsanlæg, skoletandpleje osv. Ejendommen kan bestå af en enkelt eller af flere bygninger, hvor de enkelte funktioner er fordelt over et større område.

Som regel vil der ikke være registreret erhvervsenheder i de enkelte bygninger. Er der erhvervsenheder på ejendommen, stiller de almindelige regler i adressebekendtgørelsens § 26, stk. 1, alene krav om, at der skal fastsættes mindst én enkelt adresse til hele ejendommen. 

Hvis der er tilknyttet boliger fx for ansatte på stedet, vil disse være registreret som BBR-enheder og skal dermed have selvstændig adresse efter reglerne i adressebekendtgørelsens § 26, stk. 2.

Er der på området flere forskellige funktioner og institutioner, fordelt i flere bygninger, er det nødvendigt med mere end en enkelt adresse. Uden præcise adresser kan det være vanskeligt for borgere, der skal til et arrangement på institutionen samt institutionens brugere og ansatte at finde frem første gang. Vareleverandører, post og pakkeleverancer, serviceteknikere, håndværkere og tilsynsmyndigheder skal også kunne finde vej til det rigtige sted, uanset om det er fritidshjemmet, SFO’en, idrætshallen eller skoletandklinikken.


Regler for adresser

Ifølge § 33, stk. 2, fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, som giver adgang til en produktionsenhed, jf CVR-lovens § 4, eller til funktioner, hvortil offentligheden har adgang, eller som kan være genstand for offentligt tilsyn.

Efter § 33, stk. 3, skal der fastsættes særskilte adresser til udendørs anlæg som fx legepladser og idrætsanlæg, når disse ikke er placeret i umiddelbar tilknytning til en bygning, som allerede har en adresse.

Ud over den enkelte institutions hovedindgang er det også indgangsdøre, hvor forældre, pårørende eller andre borgere kan henvende sig i eller uden for åbningstid. Det er med andre ord bestemmelsen om ”funktioner, hvortil offentligheden har adgang”, der har betydning.  

På en skole eller et gymnasium vil en tandklinik, en studievejledning eller et bibliotek høre til i samme kategori. På et rådhus vil et udstillingslokale, et jobcenter, en erhvervsservice eller social døgnkontakt være eksempler på funktioner med offentlig adgang, som skal have særskilt adresse. I større idrætshaller er der ofte særskilt adgang for idrætsudøvere og for gæster/publikum – begge dele skal have særskilt adresse.

Hensigten med at nævne funktioner med ”offentligt tilsyn” er at medtage lokaler, hvor der må forventes et tilbagevendende, offentligt tilsyn, fx af typen fødevaretilsyn, miljøtilsyn, tilsyn med kemikalier eller tilsyn med legepladser og lign. Det kan fx være til kantine, køkken og eventuelle særlige tekniske installationer.

Når bestemmelsen også nævner produktionsenhed skyldes det, at en institution, ud over at være en ”virksomhed” i sig selv, kan have knyttet anden virksomhed til sig (fx et hjælpemiddelcenter eller et centralvaskeri). Hvis disse udgør produktionsenheder (p-enheder) i CVR-lovens forstand, skal de kunne registreres med en præcis adresse i CVR.

I praksis vil der ofte være overlap mellem de funktioner, der nævnes i § 33, stk. 2. Eksempelvis vil en vuggestue både udgøre en produktionsenhed i CVR-lovens forstand og udgøre en funktion, hvortil offentligheden (forældrene) har adgang.

Sekundære funktioner som fx lagerrum, garager eller sekundære døre, som fx bagdøre, nødudgange, kælderdøre mv. er ikke omfattet af kravet om adresse.

Adressemyndigheden vil dog altid kunne bestemme, at der også fastsættes husnummer til sådanne døre.


Ikke krav om adresser til etager

Adressebekendtgørelsens § 33 indeholder ikke et krav om, at der skal fastsættes særskilte adresser for hver etage, som den pågældende udefra kommende indgangsdør giver adgang til. Adressemyndigheden kan naturligvis beslutte at gøre det alligevel.

Uanset at skoletandklinikken ligger på 1. sal, er det således tilstrækkeligt at fastsætte adressen til indgangsdøren i terræn, dvs. fx ”Skolevej 5B”.


Eventuelle boliger på ejendommen

Reglerne i § 33 er et supplement til de almindelige regler for fastsættelse af adresser i § 26.

Er der eksempelvis embedsboliger, studie-, ældre- eller beskyttede boliger på ejendommen, skal disse under alle omstændigheder have hver sin særskilte adresse bestående af vejnavn, husnummer samt evt. etage- og dørbetegnelse efter § 26, stk. 2.


Udendørs anlæg

Efter § 33, stk. 3, skal eventuelle udendørs anlæg, som hører til institutionen, fx idrætsanlæg, legepladser, skaterpark, anlæg, friluftsscener og lign. have en særskilt adresse, hvis de ikke ligger i umiddelbar tilknytning til en anden bygning, som har en adresse. Når man skal vurdere, om et udendørs anlæg ligger i umiddelbar tilknytning til en bygning, skal man tage i betragtning, om sportspladsen eller anlægget har sin egen, særskilte adgangsvej fx via en sti eller vej.


Skiltning

Pligten til at skilte med de fastsatte husnumre påhviler efter adresselovens § 9, stk. 1, grundejeren. Er bygningen på fremmed grund, er det bygningsejer, der skal opsætte husnummerskiltet, jf. lovens § 9, stk. 3.

Er husnummerskiltet ikke synligt fra vejen, skal der opsættes et henvisningsskilt, jf. lovens § 9, stk. 1. Hvis situationen giver anledning til det, bør der tillige etableres et oversigtskort.

Er der fastsat adresser til forskellige institutioner inde i bygningen, skal etage- og dørbetegnelserne skiltes efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 21 og 24.

Se i øvrigt adressevejledningens kapitel 12 om skiltning.


















































































  • No labels