Reglerne om, hvad et husnummer består af, og hvordan husnumrene fastsættes i stigende nummerrækkefølge på forskellige former for bebyggelse, findes i bekendtgørelsens §§ 16-18.
Det fremgår af reglerne, at der kun findes én parameter, som har betydning for fastsættelsen af husnummeret, nemlig beliggenheden af den pågældende ejendom, bygning, hoveddør el.lign. i forhold til vejnettet og i forhold til de andre adresser på vejen.
Tidligere har der været en udbredt anvendelse af et bogstav i husnummeret til adresser med særlige funktioner fx L i et husnummer til legepladser og X til tekniske anlæg. Anvendelsen af sådanne særlige ”serier” eller intervaller af husnumre eller særlige bogstaver er ikke i overensstemmelse med bekendtgørelsen.
I stedet skal der fastsættes en helt regulær adresse med et nummer, som passer ind i husnummerrækken for den pågældende vej.
Bemærk, at det i visse situationer er muligt at fastsætte husnumre eller beholde eksisterende husnummerering, som ikke er i overensstemmelse med § 16-17 i bekendtgørelsen. De situationer, hvor reglerne kan fraviges, står i bekendtgørelsens § 18.
Der henvises desuden til eksempelsamlingen, hvor der er eksempler på husnummerfastsættelse.