Et vejnavn kan sammensættes af indtil 40 tegn, og forkortelser i vejnavne bør så vidt muligt undgås. Det betyder, at der ved fastsættelse af nye vejnavne ikke bør indgå forkortelser (bek. § 5, stk. 1).
Hvis vejnavnet er på højst 20 tegn, skal vejnavnet og vejadresseringsnavnet være identiske. Er vejnavnet over 20 tegn, fastsættes et vejadresseringsnavn, hvori alle vejnavnets ord bør indgå. Forkortelser i vejadresseringsnavnets begyndelse skal så vidt mulig undgås, da det kan gøre det besværligt at sortere breve og pakker maskinelt og alfabetisk (bek. § 5, stk. 2).
Nye vejnavne og vejadresseringsnavne skal fastsættes i overensstemmelse med den officielle danske retskrivning, som er fastsat af Dansk Sprognævn. (bek. § 5, stk. 3).
Den officielle danske retskrivning kan ses her: https://dsn.dk/
Pligten til korrekt retskrivning af vejnavne og vejadresseringsnavne følger endvidere af §§ 1 og 2 i lov om dansk retskrivning (retskrivningsloven), som siger, at alle dele af den offentlige forvaltning, herunder også kommunerne, skal følge dansk retskrivning.
Der henvises til Vejledning i retskrivning af vejnavne, som Dansk Sprognævn og Institut for Navneforskning under Københavns Universitet har udarbejdet i 2001. I vejledningen er en række regler om, hvordan vejnavne skal skrives, bl.a. anvendelse af bolle-å/dobbelt-a og alle/allé, opdeling af vejnavne i flere ord og anvendelse af forkortelser. Vejledningen findes her: https://danmarksadresser.dk/media/2919511/ds-vejledning-retskrivning.pdf
Hvis det er nødvendigt med en forkortelse i vejnavnet, skal de standardiserede forkortelser anvendes, se føromtalte Vejledning i retskrivning af vejnavne. Forkortelser, der ikke er entydige bør undgås. Fx bør et vejnavn ikke skrives ”Dr. Louises Vej”, da ”Dr.” kan betyde både dronning og doktor. ”Gl. Strandstræde” bør skrives ”Gammel Strandstræde”, mens ”H.C. Andersens Boulevard” gerne må indeholde forkortelser af fornavnene, da forkortelserne i dette tilfælde også udtales, som de skrives.
Vær opmærksom på, at vejnavne, som indeholder en forkortelse, skal have et forkortelsespunktum lige efter forkortelsen. For personnavne er det særligt vigtigt, at evt. forkortelsespunktum og mellemrum mv. anvendes rigtigt. Der er ikke mellemrum mellem to forkortelser, hvis det er forkortelser af fornavne, fx H.C. Andersens Boulevard.
Bekendtgørelsens § 5, stk. 3, angiver, hvilke bogstaver, tegn og tal, der må indgå i vejnavne. De tegn, der kan indgå i vejnavne og vejadresseringsnavne, er store og små bogstaver i det danske alfabet, dvs. a-å samt ä, é, ö, ü, cifrene 0-9, mellemrum, bindestreg, punktum og apostrof. Eksempler på vejnavne med nogle af disse tegn er Bülowsvej, Bank-Mikkelsens Vej og Nørre Allé. Apostrof er tegnet ’ som står efter et bogstav. Derudover kan romertal, som består af store bogstaver, også indgå i vejnavne og vejadresseringsnavne, fx til at opkalde et vejnavn efter en konge som fx i Frederik IX’s Vej, hvori også apostrof indgår.
I de situationer, hvor der i vejens navn indgår et personnavn eller et stednavn, bør den nutidige stavemåde anvendes.
For stednavne findes der i bekendtgørelsen en bestemmelse om, at hvis et vejnavn skal indeholde et eksisterende stednavn, og dette stednavn er optaget i Stednavneudvalgets fortegnelse over danske stednavne, skal den stavemåde, der er anvendt i fortegnelsen også anvendes i vejnavnet (§ 5, stk. 4).
Stednavneudvalgets fortegnelse findes på: https://www.stednavneudvalget.ku.dk/autoriserede_stednavne/
Findes et stednavn flere steder i landet, men er stavet forskelligt, og er alle stavevarianter optaget i Stednavneudvalgets fortegnelse, skal den staveform af stednavnet på det sted, som vejnavnet er opkaldt efter, anvendes i vejnavnet. Fremgår fx stednavnet Tønding og Tønning af Stednavneudvalgets fortegnelse, skal vejnavnet staves Tøndingvej, hvis vejnavnet er opkaldt efter stednavnet Tønding.
Opmærksomheden henledes desuden på, at når der i en byggeproces fx i forbindelse med byggetilladelsen eller et salgsprospekt anvendes et navn for byggeriet, som ikke er i overensstemmelse med dansk retskrivning, er det en god idé allerede tidligt at gøre bygherre opmærksom på, at hvis navnet senere ønskes anvendt i et vejnavn, vil det ikke kunne godkendes, da det ikke følger dansk retskrivning.
5.6.1 Årsager til at skrivemåden af vejnavne er vigtig
Vejnavne tjener mange forskellige formål og bruges tusindvis af gange hver dag, hvor man skal skrive en adresse i et GPS-navigationssystem eller finde adressen på en smartphone eller internettet. Derfor er der regler for, hvordan vejnavne skrives, så det er let og logisk at finde det vejnavn og den adresse, man søger.
Når man hører et vejnavn udtalt, skal det være lettest muligt at ”regne ud”, hvordan vejnavnet staves. Det må helst ikke være svært at ”gætte”, hvordan et vejnavn og en adresse skrives i politiets og beredskabets systemer, eller når der skal bringes pakker, post og varer ud. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte vejnavne med en ”anderledes” stavemåde, og derfor skal nye vejnavne også følge dansk retskrivning. Det betyder fx, at der i vejnavne som udgangspunkt kun kan anvendes ord, der findes i retskrivningsordbogen, og at ordet skal staves på den måde, der er gengivet i retskrivningsordbogen. En undtagelse herfra er vejnavne, hvori der indgår såkaldte egennavne – fx sted- og person- og firmanavne.
Af samme årsag er det ikke muligt at benytte dialekt i et vejnavn – fx at anvende ”haw” i stedet for ”hav” –eller bruge tidligere stavemåder i vejnavne fx ”kastanie” i stedet for det korrekte ”kastanje” – eller den tidligere stavemåde ”Sverrig” i stedet for den nutidige ”Sverige”.
Vejnavne indgår i tusindvis af it-systemer og mange af disse er ikke ligeglade med, hvilke tegn, der optræder i vejnavnet eller adressen. Derfor er der regler for, hvilke tegn og bogstaver der må indgå. Brug af specialtegn fx ”&” har aldrig – siden de første edb-systemer for 50 år siden – været mulige at bruge i et vejnavn. Det samme gælder tegn som %, ?, £, $, @ og # mv. Tegn som er almindelige i andre lande, men ikke bruges i Danmark, må heller ikke indgå i vejnavne. Det kan fx være tegn som bruges i Island, Spanien, Grækenland, eller tegn fra hebraisk eller kinesisk. Årsagen er naturligvis også her, at man skal være i stand til at læse og udtale et vejnavn og en adresse – uden at være for meget i tvivl.
At eksisterende vejnavne ikke er fastsat i overensstemmelse med de officielle danske retskrivningsregler, betyder ikke, at nye vejnavne, der fastsættes, heller ikke skal følge retskrivningsreglerne. Selvom der allerede findes et vejnavn i området, som indeholder ord, der ikke følger de nugældende retskrivningsregler, er dette ikke en gyldig begrundelse for at benytte disse ord i et nyt vejnavn.
Af ovennævnte grunde er det ikke ligegyldigt, hvordan et vejnavn skrives, og retskrivningskontrollen er indført som en hjælp til at overholde retskrivningsreglerne og med det formål at sikre datakvalitet af nye vejnavne.
5.6.2 Retskrivningskontrol af vejnavn og vejadresseringsnavn
Alle nye vejnavne og vejadresseringsnavne, der reserveres eller fastsættes som en navngiven vej og registreres som gældende, skal retskrivningskontrolleres af SDFI (bek. § 41).
Retskrivningskontrollen er indført for at sikre, at nye vejnavne lever op til retskrivningslovens bestemmelser, således at de nye vejnavne får en god datakvalitet. Af samme årsag er der også indført regler om bl.a., hvilke tegn og bogstaver, der må indgå i vejnavne, og hvordan stednavne anvendes i vejnavne.
SDFI foretager retskrivningskontrollen på baggrund af bekendtgørelsens regler, den officielle danske retskrivning fastsat af Dansk Sprognævn, Vejledning i retskrivning af vejnavne og Stednavneudvalgets fortegnelse over autoriserede stednavne.
Retskrivningskontrollen foretages manuelt af SDFI, som har fem hverdage til at kontrollere vejnavnet og vejadresseringsnavnet.
Et vejnavn, der ikke har været retskrivningskontrolleret, kan ikke have status ”gældende”. Da SDFI har 5 hverdage til at kontrollere vejnavnet, er det for nye navngivne veje kun muligt at sætte datoen for, hvornår et vejnavn skal have status som ”gældende”, til tidligst fem hverdage frem i tiden. Hvis SDFI inden for de fem hverdage ikke har givet en tilbagemelding på retskrivningskontrollen, betyder det, at retskrivningen ikke er afvist, og at vejnavnet kan gøres gældende (bek. § 41). Som det fremgår af definitionerne i bekendtgørelsens § 2, nr. 4, regnes i denne sammenhæng alle dage for hverdage undtagen lørdag, søndag, helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.
SDFI opfordrer til at være i god tid med nye vejnavne, så der er afsat tid til både at nå kommunens interne arbejdsgange og til de 5 hverdage, SDFI har til at foretage retskrivningskontrollen. Vær også opmærksom på, at hvis et vejnavn afvises i retskrivningskontrollen, og hele processen derfor skal gå om hos både kommunerne og SDFI, starter processen forfra. Det er derfor vigtigt, at der er indregnet tid nok til dette.
Nye reserverede vejnavne retskrivningskontrolleres i forbindelse med reserveringen. Det vil derfor i mange tilfælde være en fordel at reservere et vejnavn og i den sammenhæng få foretaget retskrivningskontrollen. Der henvises til afsnit 5.7 om reserveret vejnavn.