Vejnavne fastsættes af kommunalbestyrelsen efter de regler, som findes i adresselovens §§ 3 og 4 og i adressebekendtgørelsens §§ 3-6, 8 og 10, § 28, stk. 3, og § 29, stk. 3. Reglerne skelner mellem situationer, hvor kommunen skal fastsætte vejnavne, og situationer, hvor kommunen kan fastsætte vejnavne, hvis den finder det hensigtsmæssigt.

Adressemyndigheden har pligt til at foretage rettelser af eksisterende vejnavne, hvis den bliver opmærksom på, at de ikke er fastsat og registreret i overensstemmelse med disse regler. Der er dog en undtagelse til disse regler, som gælder for ældre, eksisterende vejnavne, hvis adressemyndigheden skønner, at disse vejnavne er velfungerende (bek. § 46).

Vejnavne, som er registreret i DAR med status gældende, er de autoritative vejnavne. Det betyder, at det er disse vejnavne, som skal anvendes af andre myndigheder (lov § 16). Det er derfor også de vejnavne, der indgår i digitale kort mv.

5.4.1 Sådan fastsættes vejnavne

Kommunalbestyrelsen er adressemyndighed og fastsætter vejnavne (lov § 2).

Ud over de forvaltningsretlige regler om partshøring skal fastsættelse af vejnavne i nogle situationer ske med inddragelse af andre parter.

  • Adressemyndigheden skal fastsætte vejnavn for offentlige veje og private fællesveje (bek. § 3, stk. 2). For offentlige veje, som er statsveje dvs. motorveje og motortrafikveje fastsættes vejnavnet efter samtykke fra Vejdirektoratet (lov § 4, stk. 1). Statsveje skal også have et vejnavn, uanset at der evt. ikke findes adresser langs vejen. Ved ”samtykke” forstås, at adressemyndigheder(ne) og Vejdirektoratet skal opnå enighed om vejnavne for statsveje. Kan der ikke opnås enighed mellem adressemyndigheder(ne) og Vejdirektoratet, kan alle parter anmode SDFI om at afgøre sagen (lov § 4, stk. 4).
  • Hvis en navngiven vej krydser kommunegrænser, eller hvis den fungerer som adgangsgivende vej til en adresse, der er fysisk beliggende i en anden kommune, fastsættes vejnavnet efter aftale mellem de berørte kommuners adressemyndigheder (bek. § 4, stk. 5). 
  • Adressemyndigheden kan fastsætte vejnavn for private veje og andre færdselsarealer og områder fx kolonihaveområder og naturområder med stier. Fastsættelsen skal ske i samråd med grundejeren (lov § 4, stk. 2 og bek. § 3, stk. 2). Ved ”samråd” forstås, at adressemyndigheden i samarbejde med grundejeren søger at opnå enighed om fastsættelse af vejnavnet.  Kan der ikke opnås enighed, fastsætter adressemyndigheden vejnavnet (lov § 4, stk. 2). Der er særlige bestemmelser om fastsættelse af vejnavne for kolonihaveområder (§ 28, stk. 3) og feriecentre (§ 29, stk. 3). 
  • Har adressemyndigheden kendskab til, at en ejendom, bygning eller et teknisk anlæg anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, fastsættes vejnavne efter samtykke fra de pågældende ministerier (lov § 4, stk. 3). Ved ”samtykke” forstås, at adressemyndigheden skal opnå enighed med Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet om fastsættelsen af vejnavnet. Kan der ikke opnås enighed mellem adressemyndigheden og de pågældende ministerier om fastsættelse af vejnavne, kan alle parter anmode SDFI om at afgøre sagen (lov § 4, stk. 4).

Vejbegreberne i adresselov og -bekendtgørelse er ensrettet med begreberne i lov om offentlige veje (vejloven) og lov om private fællesveje (privatvejsloven).

Ved fastsættelse af vejnavne for vej- eller stinet med forgreninger eller lignende, skal der tages hensyn til, at det skal være nemt at orientere sig og finde vej, samt at der på en hensigtsmæssig måde kan fastsættes husnumre i overensstemmelse med reglerne (bek. 4, stk. 3).

5.4.1.1 Oplysninger om vejstatus og vejmyndighed
I Vejdirektoratets Centrale Vej- og Stifortegnelse (CVF) kan man se vejstatus, og hvem der er ansvarlig vejmyndighed for de enkelte veje og stier i Danmark. Den enkelte vejmyndighed er ansvarlig for ajourføring af CVF. Der ikke er pligt i vejlovgivningen til, at kommunerne indrapporterer private fællesveje på landet og rent private veje til CVF. For disse veje opfordres der derfor til at rette henvendelse til den pågældende kommune, hvis oplysningerne ikke findes i CVF.

Mere information om CVF kan ses her: https://www.vejdirektoratet.dk/side/den-centrale-vej-og-stifortegnelse-cvf

5.4.2 Vejnavnes entydighed  

Et vejnavn skal være entydigt i forhold til andre vejnavne i nærheden - både stavemåden men også udtalemæssigt.

Vejes entydighed er helt central i forhold til at undgå situationer, hvor to vejnavne forveksles, hvilket kan have meget alvorlige konsekvenser i situationer, hvor der eksempelvis er brug for ambulance og andre udrykningskøretøjer.

Et nyt vejnavn må ikke fastsættes, når enten det samme eller et næsten enslydende vejnavn allerede er fastsat – eller reserveret inden for:

  • Det samme postnummer (bek. § 6, stk. 1), og/eller
  • En radius af 15 km (bek. § 6, stk. 2).

”Samme” og ”næsten enslydende” vejnavne er nærmere defineret og beskrevet herunder.

Der kan derfor godt være to ens vejnavne i samme kommune, bare de er placeret over 15 km fra hinanden, og hvis de har forskelligt postnummer.  


Figur 8. Bekendtgørelsens regler om vejnavnes entydighed: Samme eller næsten enslydende vejnavn må ikke findes inden for de gråtonede områder. 

5.4.2.1 Samme eller næsten enslydende vejnavne

Ifølge bekendtgørelsens § 6, stk. 3, regnes to vejnavne som værende de samme, hvis de kun adskiller sig fra hinanden ved:

  1. Staveforskelle, som ikke svarer til forskelle i udtalen
  2. Tilstedeværelse eller fravær af ejefalds -s
  3. Bestemt eller ubestemt bøjning
  4. Sammenskrivning eller særskrivning af de samme ord
  5. Forkortelse eller fuld udskrivning af det samme ord
  6. Alternative skrivemåder af det samme ord eller
  7. Nærliggende varianter eller afledninger af samme ord

Herunder er vist eksempler på de nævnte varianter. Hver linje svarer til hver af de ovenstående punkter. 

To vejnavne betragtes som næsten enslydende, når der er en nærliggende risiko for, at de ved normal, hurtig udtale kan forveksles (bek. § 6, stk. 4).

Adressemyndigheden kan, alene eller i samarbejde med andre kommuner, fastsætte yderligere regler eller aftale yderligere foranstaltninger for at sikre vejnavnes entydighed inden for fx et større byområde eller opland (bek. § 6, stk. 5).

5.4.2.2 Entydighedskontrol og afprøvning af entydighed

DAR foretager automatisk en entydighedskontrol af nye vejnavne, der fastsættes eller reserveres. Kontrollen sker både op mod allerede eksisterende og reserverede vejnavne inden for samme postnummer og inden for en radius af 15 km.

Hvis postnummeret strækker sig længere væk end 15 km fra det pågældende vejnavn, vil entydighedskontrollen derfor også omfatte vejnavne, der er længere væk end 15 km. Afstanden på 15 km regnes i fugleflugtslinje, og der tages derfor ikke hensyn til, om selve kørselsvejen er længere eller går over vand.

Entydighedskontrollen omfatter også en automatisk kontrol af vejnavnets udtale (fonetisk kontrol) for at minimere risikoen for forveksling og tvivl mellem to vejnavne, der hedder noget forskelligt, men udtalemæssigt ligner hinanden. Fx kan vejnavnet ”Hvedevej” forveksles med ”Vedøvej”, når det udtales, hvilket kan give anledning til misforståelser, hvis vejene er placeret i kort afstand til hinanden.   

Det er dog ikke alle vejnavne, der fanges i den fonetiske entydighedskontrol i DAR. Adressemyndigheden bør derfor også være opmærksom på, om der allerede findes et vejnavn i nærheden, herunder også i en nabokommune, som i udtalen eller stavemåde ligner det nye vejnavn, der påtænkes anvendt.

SDFI kontrollerer ikke udtalen af vejnavne, men alene retskrivningen.

Det er adressemyndighedens ansvar at sikre, at vejnavne udtalemæssigt ikke kan forveksles.

Nye og reserverede vejnavne, der ikke lever op til entydighedsreglerne, afvises automatisk af DAR, og kan dermed ikke anvendes.

Inden et vejnavn besluttes, kan kommunen bruge funktionaliteten ”Afprøv vejnavn” i DAR til at undersøge, om et planlagt vejnavn evt. vil være i konflikt med eksisterende vejnavne i området. Denne funktionalitet fungerer på samme måde som entydighedskontrollen i DAR bortset fra, at denne funktionalitet kan afprøve det påtænkte vejnavn på afstande, der er større end 15 km.

Det kan anbefales at sætte afstanden for afprøvningen af entydigheden i DAR til mere end 15 km fx til 20 km, så det sikres, at den kommende navngivne vejs vejnavn kan anvendes, også hvis det senere bliver aktuelt at ændre vejens udstrækning. På denne måde kan man forhindre, at en mindre ændring af udstrækningen vil betyde, at vejnavnet kommer i konflikt med en anden vej med enslydende vejnavn inden for 15 km. Er der overlap med bare én meter mellem to vejnavne med enslydende navne inden for den tilladte 15 km´s radius, vil det nye vejstykke ikke kunne få det påtænkte vejnavn pga. entydighedsreglerne.

Bliver kommunen opmærksom på forhold, som giver anledning til problemer, fx en vejnavnekonflikt, eller en situation, hvor to ældre vejnavne udtales næsten ens, anbefales det, at kommunen tager kontakt til den pågældende anden kommune med henblik på at finde en løsning, som eliminerer risikoen for forveksling.

5.4.3 Vejnavnet skal være stabilt og kunne leve i mange år

Vejnavne bør fastsættes ud fra hensynet til, at de skal kunne holde i mange år og overleve tidens omskifteligheder. Det kan være særdeles omkostningsfuldt at ændre et allerede fastsat og indarbejdet vejnavn.

Derfor bør kommunerne undgå at fastsætte vejnavne, som er snævert knyttet til tidsbestemte forhold.

Man bør eksempelvis undgå navne som – ud fra et helt aktuelt markedsføringshensyn – forbinder sig til et bestemt ejerskab af en bebyggelse (fx et firmanavn) el.lign. i området. Hvis det pågældende firma ændrer navn eller fraflytter bebyggelsen, vil vejnavnet ofte vise sig at være uacceptabelt for efterfølgende brugere, som ikke har interesse i at være forbundet med det pågældende navn.

Historiske navne, ældre stednavne eller andre navne, som fortæller stedets kulturhistorie, vil derimod med fordel kunne anvendes som udgangspunkt for navngivningen.

5.4.4 Ikke vejnavne på nulevende personer

I de senere år har der været debat om forslag til vejnavne, som henviser til nulevende eller nyligt afdøde personer. Også her gælder det overordnede hensyn, at et vejnavn skal kunne holde i mange år og overleve tidens omskifteligheder.

Navne på nulevende personer eller på nyligt afdøde personer bør derfor ikke anvendes i vejnavne.

Det anbefales i denne forbindelse, at kommunen fastsætter generelle retningslinjer herom. Det vil ofte lette sagsgangen, hvis et sådant generelt regelsæt kan drøftes og besluttes på et tidspunkt, hvor debatten ikke er præget af en strid om aktuelle navneforslag.

For så vidt angår den venteperiode, der skal gå, inden navnet på en afdød person kan anvendes, anbefales det at fastsætte den til mellem 3 og 5 år.

Ovenstående anbefalinger er i overensstemmelse med en FN-resolution vedtaget af ”UN Group of Experts on Geographical Names” i Berlin 2002 (E/CONF.94/3).

Resolutionen, der har titlen ”Commemorative naming practices for geographical features”, omhandler, ud over vejnavne, også andre stednavne (fx navne på bygninger, bydele osv.), som besluttes af offentlige myndigheder. Den kan ses her:

https://unstats.un.org/unsd/ungegn/documents/RES_UN_E_updated_1-11_CONF.pdf

Opkaldes vejnavnet efter en afdød person, anbefales det, at eventuelle efterladte inddrages først.

5.4.5 Vejnavne hvis forstavelse er ens bør placeres i nærheden af hinanden

Pga. forvekslingsrisikoen mellem vejnavne med samme forstavelse fx ”Kilde”, bør adressemyndigheden nøje overveje, om det er hensigtsmæssigt at have flere vejnavne med samme forstavelse.

Hvis adressemyndigheden vælger at bruge vejnavne med samme forstavelse, anbefales det, at de placeres geografisk i nærheden af hinanden og gerne støder op til hinanden, således at fx Kildegade og Kildebakken bliver en slags vejvisere for hinanden. Befinder man sig eksempelvis på Kildegade og skal finde Kildebakken, kan man gå ud fra, at den må være lige i nærheden. 

5.4.6 Vejnavn ved fysisk opdeling af vejforløb

Vejnavne skal fastsættes, så det det betegner et nærmere bestemt, sammenhængende færdselsareal (bek. § 4, stk. 2). En trafikant bør derfor kunne stole på, at når man har fundet den rigtige vej, kan man følge vejen fra den ene ende til den anden.  

Bliver en navngiven vej på den ene eller den anden måde opdelt af en permanent og fysisk foranstaltning, hvorved færdselsarealet for den kørende trafik opdeles i flere adskilte dele, skal adressemyndigheden konkret tage stilling til, om den hidtidige navngivning af vejen stadig opfylder betingelserne for, at man kan orientere sig og finde vej, eller om vejnavnet skal ændres, så hver del af vejen får sit eget vejnavn (bek. § 4, stk. 4).

Opdeles en eksisterende navngiven vej fx af en jernbane eller motorvej, så vejen ikke længere er fysisk sammenhængende, skal der fastsættes et nyt vejnavn (eller evt. to), således at de fremtidige vejdele har hvert sit vejnavn. I de fleste tilfælde vil et nyt vejnavn betyde, at eksisterende husnumre skal ændres. Reglen gælder, også selvom vejen allerede har været fysisk opdelt et stykke tid, og det har været muligt at finde frem til adresse evt. ved skiltning eller brug af navigationssystemer. Vejnettet skal fungere både med og uden brug af navigationssystemer.

Er der tale om en spærring, som nogle trafikanter kan passere, og kan man se vejens videre forløb, fx hvis der er tale om en bom, blomsterkumme eller bussluse, skal kommunen nøje overveje, om den hidtidige navngivning af vejen kan opretholdes, eller om der skal fastsættes et nyt vejnavn til den ene eller begge dele af den opdelte vej. Ved sin vurdering kan kommunen bl.a. lægge vægt på, om barrieren eller foranstaltningen er blivende, om et udrykningskøretøj stadig vil kunne passere, om de to dele af vejen får hver sin trafikale funktion, som med fordel kan udtrykkes i hvert sit vejnavn, og om der er en synlig, nem mulighed for på anden vis at komme hen til den anden ende af vejen mm.

Det overordnede hensyn skal altid være, at man på lettest mulige måde, skal kunne orientere sig og finde vej (bek. § 1, stk. 2).

5.4.7 Ændring af vejnavn ved opdeling af en navngiven vej

Beslutter kommunen, at en navngiven vej skal opdeles, således at den ene del af vejen får et nyt vejnavn, bør beslutningen om, hvilken del af vejen, der skal beholde vejnavnet, træffes på baggrund af en samlet vurdering af relevante forhold i den konkrete sag. Et relevant hensyn vil være, hvor mange adresser der berøres ved en valgt løsning. Et andet hensyn adressemyndigheden kan tage i betragtning er, om vejnavnet er opkaldt efter et stednavn eller en lokalitet, der enten ligger ved vejen, eller som vejen fører til. Det bør vurderes, om det er muligt at opretholde denne sammenhæng mellem vejnavnet og det pågældende stednavn eller lokaliteten.

Der henvises til 5.11 om vejkode.

5.4.8 Pladser og stræder og disses registrering i Danske Stednavne

Adressemyndigheden bør overveje, om det er hensigtsmæssigt at fastsætte et særskilt vejnavn til en plads, parkeringsplads mv., hvis der ikke er tilknyttet adresser til disse. Hvis formålet alene er at give disse steder et navn for at gøre dem synlige på et kort, kan disse steder i stedet tildeles et stednavn, som registreres i registret Danske Stednavne.

Er der adresser, som har adgang via en plads eller lign. uden et vejnavn, kan den tilstødende navngivne vej til pladsen el. lign. anvendes til fastsættelse af adresser. Adresserne knyttes således til den tilstødende navngivne vej, selvom adgangsvejen til adressen er fra pladsen el. lign.

Også stier og vejstrækninger uden adresser fx passager (Kirkepassage) eller kaldenavne (Strøget) kan registreres i Danske Stednavne.


  • No labels