En navngiven vej angiver den geografiske beliggenhed af et samlet færdselsareal med det samme vejnavn. En navngiven vej beskrives derfor både af vejnavnet samt vejnavnets beliggenhed.
Anvendelse af begrebet navngiven vej gør det let at se, hvilke dele af vejnettet og lign., der bærer det pågældende vejnavn - dvs. hvor en vejs vejnavn gælder. Fx at en lille sidevej, markvej el.lign., der er knyttet sammen med vejens hovedforløb, har samme vejnavn, eller hvor det ene vejnavn stopper og det næste begynder. Den navngivne vejs forløb kaldes vejnavnets beliggenhed.
En navngiven vej kan berøre et eller flere postnumre, kommuner og eventuelt supplerende bynavne.
Baggrunden for at vejnavnet skal betegne et sammenhængende færdselsareal er naturligvis, at man bør kunne regne med, at når man har fundet det rigtige vejnavn, er man også på rette spor.
Helt overordet er hensynet, at man skal kunne orientere sig og finde vej til den pågældende adresse – både med og uden navigationssystemer. Derudover skal adressemyndigheden kunne fastsætte husnumre, der understøtter dette hensyn og er i overensstemmelse med reglerne.
5.1.1 Adressemyndigheden fastsætter vejnavnebeliggenhed og vejnavn for navngivne veje
For hver navngiven vej fastsætter adressemyndigheden:
- En vejnavnebeliggenhed i form af enten en vejnavnelinje eller et vejnavneområde (§ 7, stk. 1-3), og
- Et vejnavn (bek. § 3, stk. 1-2)
I forhold til de ca. 1 pct. af alle navngivne veje, der berører mere end én kommune, gælder nogle særlige regler. Se mere i afsnit 5.3.
Figur 6. Skærmbillede fra DAR af en navngiven vejs geografi (blå linje). Illustrationen viser vejnavnets udstrækning, herunder også at vejen går gennem en anden kommune og videre ind i den første kommune igen (kommunegrænsen er markeret som en sort linje).