Et adgangspunkt er det geografiske sted, adressen er fastsat til. Adgangspunktets præcise beliggenhed stedfæstes med geografiske koordinater (X, Y), og punktet markerer også husnummeret.

Bestemmelsen om adgangspunkter står i bekendtgørelsens § 13.

For hvert husnummer er der ét adgangspunkt og omvendt.

Adgangspunktet repræsenterer beliggenheden af den udefra kommende adgangsvej dvs. den indgangsdør, indgang, låge eller lignende, som husnummeret hører til. Deler flere adresser samme husnummer, skal der kun fastsættes ét adgangspunkt (bek. § 13, stk. 1).

Adgangspunktet er velegnet til at oplyse om adgangsforholdene til en adresse, da det viser, hvor indgangen til en bygning, et jordstykke mv. er placeret.  Adgangspunkter anvendes i de GPS-navigationssystemer, beredskabet, forsyningsselskaber samt mange andre offentlige og private virksomheder bruger.

Adgangspunkter udstilles for omverdenen og er frit til rådighed digitalt. 

I DAR findes 5 tekniske standarder for angivelse af adgangspunkters placering, se nærmere under Adressedata\Kodelister på danmarksadresser.dk.  Ved fastsættelse af nye adgangspunkter skal adressemyndigheden vælge, hvilken teknisk standard der skal anvendes.



 

 





  • No labels