GeoDanmark Ortofoto er baseret på landsdækkende luftfoto, som er efterbehandlet til brug for kort og til produktion af GeoDanmark vektordata.


Sideinformation





Om GeoDanmark Ortofoto


GeoDanmark er et samarbejde mellem Klimadatastyrelsen (KDS) og Danmarks 98 kommuner om at etablere og vedligeholde et landsdækkende fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag.

GeoDanmark producerer årligt landsdækkende ortofotos, som bruges til at understøtte den offentlige forvaltning. Ortofotos kan anvendes til blandt andet lokalplanlægning, ejendomssalg, forsikringsformål og beredskab. Ortofotos anvendes af både offentlige og private som baggrundskort og i kombination med egne data til visuelle præsentationer.

Flyfotos og orienteringer bruges til produktion af GeoDanmark vektordata samt til produktion af ortofotos. Begge produkter danner grundlag for offentlig sagsbehandling og udstilles som frie data via Datafordeleren.

Læs mere om GeoDanmark Ortofotos vedligehold, kvalitetskontroller og eventuelle forbehold for anvendelse på siden Datakvalitet (GeoDanmark Ortofoto).

Læs mere om selve registret på GeoDanmarks hjemmeside.





Hvad indeholder GeoDanmark Ortofoto


GeoDanmark Ortofotos er flyfotos, som dannes ved at justere hver pixel efter kameraets position og højdemodellen for jordoverfladen. På denne måde skabes et ortofoto, der er vinkelret og målfast, hvilket gør det muligt at måle afstande i billederne på samme måde som på et landkort med fast målestoksforhold. Ortofotoet gennemgår en efterbehandling med hensyn til farver, kontrast og lysforhold for at sikre en jævn og sammenhængende visning uden synlige overgange mellem de enkelte billeder.





Hvordan er GeoDanmark Ortofoto etableret


Kommunernes Landsforening og Kort & Matrikelstyrelsen (nu Klimadatastyrelsen) indgik i slutningen af 1997 en aftale, som indeholder principper for et samarbejde om den tekniske og topografiske kortlægning. Den altovervejende baggrund for, at der skulle samarbejdes, var ønsket om at undgå dobbeltarbejde.

Klimadatastyrelsen og tidligere institutioner som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og Kort- og Matrikelstyrelsen har stået for optagelsen af flyfotos i mange år og har derfor en omfattende samling af fotos, der går tilbage til 1945. I dag sker fotograferingen via GeoDanmark-samarbejdet med landets kommuner.





Oversigt over dokumentation


Dokumentation for GeoDanmark Ortofoto vedligehold, kvalitetskontrol og forbehold er samlet på Datakvalitet (GeoDanmark Ortofoto)

Dokumentation for Geodata og WMS og WMTS fra GeoDanmark Ortofoto er samlet på Geodata (GeoDanmark Ortofoto) og formidlet i Dataoversigt på datafordeler.dk

Dokumentation for Filudtræk fra GeoDanmark Ortofoto er samlet i Filudtræk (GeoDanmark Ortofoto)

Den registerspecifikke dokumentation om bitemporalitet fra GeoDanmark Ortofoto er samlet på Bitemporalitet (GeoDanmark Ortofoto)