Statusværdier og livscyklus
Beskrivelse af værdier for status
Der findes flg. statusattributter, som benyttes:
Status: de udstillede stednavne vil alle have værdien ”iBrug”. Datamodellen åbner også mulighed for værdierne ”nedlagt”, ”forslag” og ”foreslåetNedlagt”, men disse anvendes ikke p.t.
Navnestatus: de udstillede stednavne kan have værdierne ”SU-autoriseret”, ”officielt” og ”uofficielt”. Der kan til et NavngivetSted-objekt være flere tilknyttede Skrivemåder, men der kan kun være én forekomst med ”SU-autoriseret” eller ”officielt”, resten vil være med ”uofficielt”. Attributten angiver om skrivemåden er autoriseret af Stednavneudvalget, eller af SDFE anses for officiel eller uofficiel.
Aktualitet: de udstillede stednavne vil alle have værdien ”iAnvendelse”. Datamodellen åbner også mulighed for værdien ”historisk”, men denne udstilles ikke p.t.
Brugsprioritet: de udstillede stednavne vil alle have værdien ”primær” eller ”sekundær”. Der kan til et NavngivetSted-objekt være flere tilknyttede Skrivemåder, men der kan kun være én forekomst med ”primær”, resten vil være med ”sekundær”. Attributten angiver hvilken skrivemåde der bør anvendes, hvis kun et stednavn skal benyttes per NavngivetSted. Dette vil ofte være tilfældet i kortvisninger.
Præcisering af status-værdier, der kan have overlappende virkningstid
Et Danske Stednavne-objekt kan antage én status-værdi i én virkningsperiode. Det gælder for alle de ovennævnte statusattributter. Et Danske Stednavne-objekt kan ikke have overlappende virkningsperioder.