Siden beskriver registerspecifikke forhold af implementeringsnær karakter, som anvendere skal være opmærksom på ved anvendelse af tjenester og data for GeoDanmark.

Læs mere om bitemporalitet og start på siden Datafordeleren - introduktion til bitemporalitet.





Generelle forhold for GeoDanmark-tjenester

GeoDanmark Vektor-tjenester på Datafordeleren har ikke temporale søgemuligheder, men returnerer altid gældende version i forhold dato/tidspunkt for det aktuelle kald.

Ved filudtræk kan hele databasen incl. alle historiske objekter dog hentes.




Historik og bitemporalitet

Præcisering af angivelsen af virkningstid

GeoDanmark har et  forvaltningssystem (kaldet GeoDK), som kan indeholde VirkningFra og VirkningTil.

Det tidligere forvaltningssystem, som var i brug indtil juni 2018, kunne ikke indeholde VirkningFra og VirkningTil. Ved migreringen fra det gamle system til det nye system er VirkningFra og VirkningTil maskinelt blevet påsat ud fra RegistreringFra og RegistreringTil.

I GeoDK-systemet er det indberetteren af nye og ændrede data, der selv bestemmer indholdet af VirkningFra og VirkningTil.

Da GeoDanmark ikke har et eget forvaltningsbehov for at anvende bitemporalitet, er der ingen systemmæssig kontrol af indholdet af VirkningFra og VirkningTil, hvorfor der ingen regler er for, hvorledes disse tidspunkter sættes.

I praksis er der derfor ikke tale om bitemporalitet i GeoDanmarkVektor, men kun historik ud fra RegistreringFra og RegistreringTil.

Præcisionen for de maskinelt indsatte tidsstempler er millisekunder, men kun sekunder betragtes som signifikante. Præcisionen på de manuelt indsatte tidsstempler svinger mellem dag og sekunder alt efter brugerens indtastninger.


Historik for registreret data i registret

GeoDanmark begyndte sin indsamling af data juni 2007 jf. metadata for registeret.




Oprindelsestidspunkt

Ved brug af data fra GeoDanmark skal registrerings- og virkningstid ikke gå længere tilbage end 2007-06-01T00:00:00.000000+02:00.

Vælges en tidligere registrerings- og virkningstid kan der være manglende eller ufuldstændige data.




Modelregler

Beskrivelse af implementering af modelreglerne for bitemporalitet herunder eventuelle afvigelser

Det er GeoDanmarks opfattelse, at reglerne følges, idet der findes en Virkningstid.

I praksis er der imidlertid ikke tale om bitemporalitet, idet der kun kan fæstes lid til Registreringstid.




Statusværdier og livscyklus

Beskrivelse af værdier for status

Der henvises til GeoDanmark Specifikation 6.0 afsnit 3.0.3, hvor udfaldsrummet for attributten Status er beskrevet.


Præcisering af status-værdier, der kan have overlappende virkningstid

GeoDanmark har regler for overlappende Registreringstid. Dette må ikke forekomme.

GeoDanmark har ingen regler for overlappende Virkningstid, da en indmelder af data frit kan angive virkningstid i fortiden, nutiden eller fremtiden.

Der er ingen regler for kombinationen af Status-værdier og Virkningstid.


Beskrivelse af statusværdier der er meningsfyldte at betragte ved relationer mellem forretningsobjekter internt i et register og på tværs af registre

Der findes ingen forretningsmæssige bindinger mellem objekttyper i GeoDanmark. I specifikationen findes der geometriske regler for overlap f.eks. må en Sø ikke ligge inde i en Bygning eller et Træ inde i Startbane. Der er relationer mellem BBR og nogle få GeoDanmark-objekttyper. Relationen forekommer hyppigst med GeoDanmark-Bygning.

GeoDanmark-Bygning har en attribut kaldet ”BBRUUID”. Denne attribut opbevarer den UUID som den tilsvarende forekomst har i BBR.

Attributten kan have en relevant værdi og dermed relation uanset objektets værdi for Status. Der er derfor ingen værdier for Status, der ikke kan være meningsfyldte at betragte.