Når man som led i en husnummerering anvender husnumre med bogstaver, bør man være særlig opmærksom på, om der senere kan opstå behov for at indføje yderligere adresser. Hvis dette er tilfældet, kan man reservere en eller flere ledige ”pladser” i husnummer- og bogstavrækken, således at man undgår senere at skulle omadressere.

Hvis placeringen af de enkelte indgangsdøre mv. lægger op til det, kan man anvende princippet om at fastsætte husnumrene inden for porten i retning med uret, hvis der er tale om venstre vejside, hhv. mod uret, hvis der er tale om højre vejside.

Efter dette princip slår husnummerrækkefølgen en ”bugt” ind gennem porten som en åben løkke. Eventuelle indgangsdøre eller bygninger, som falder uden for dette mønster, må på den bedst mulige måde indpasses i nummerrækken.

I alle tilfælde skal der i en port eller indkørsel findes et henvisningsskilt (”Til nr. 18A-18E”), som orienterer om, hvilke husnumre der er adgang til, eventuelt suppleret af en oversigtstavle el.lign.



























































































































































































































  • No labels