Vejnavne når vejnettet ændres

Generelt

Efter adressebekendtgørelsens § 4, stk. 2, skal et vejnavn fastsættes således, at det betegner et nærmere bestemt, sammenhængende færdselsareal. Man bør således kunne stole på, at når man har fundet den rigtige vej, kan man følge vejen fra den ene ende til den anden.  

Hvis en navngiven vej opdeles af en permanent og fysisk foranstaltning, som medfører, at færdselsarealet for den kørende trafik opdeles i flere adskilte dele, skal adressemyndigheden ifølge bekendtgørelsens § 4, stk. 4, tage stilling til, om den hidtidige navngivning af vejen stadig opfylder betingelserne for, at man kan orientere sig og finde vej, eller om vejnavnet skal ændres, så hver del af vejen får sit eget vejnavn.

Hvis en eksisterende navngiven vej opdeles permanent, således at vejen ikke længere er fysisk sammenhængende, og alle former for trafik er afskåret, må den beslutning adressemyndigheden træffer efter § 4, stk. 4, på grund af § 4, stk. 2, om, at vejnavne skal betegne et sammenhængende færdselsareal, ende ud i, at der skal fastsættes et nyt vejnavn til den ene del af vejen, således at hver af de fremtidige vejdele har hvert sit vejnavn. Eventuelt kan der fastsættes nye vejnavne til begge dele af veje. Nogle gange vil et nyt vejnavn også betyde, at eksisterende husnumre skal ændres, se adressebekendtgørelsens § 17, stk. 4.

En sådan permanent opdeling af en eksisterende vej kan fx være et resultat af, at et overordnet trafikanlæg, fx en ny motorvej eller jernbane, deler en mindre kommunevej i to.

Det overordnede hensyn er naturligvis, at man skal kunne stole på vejnavnene, når man skal orientere sig og finde vej i et område, jf. adressebekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Eksempelvis må føreren af en ambulance altid kunne stole på, at når man har fundet frem til den rigtige ”Vestermarksvej”, er det kun et spørgsmål om at følge vejen frem til det rigtige husnummer. Er ”Vestermarksvej” i virkeligheden skåret over af en motorvej, vil det naturligvis give anledning til livsfarlige forsinkelser, hvis ambulancen skal ud på en længere omvej for at finde frem til den rigtige del af vejen.

Der kan være andre typer af trafikale foranstaltninger, som kun lukker en eksisterende vej for visse typer af trafik: En mindre vej i et parcelhuskvarter kan blive forsynet med vejbump eller gennemkørselsforbud på midten. En trafiksanering kan resultere i, at en vej lukkes for kørende trafik med en bom eller med en bussluse, som ud over busser kun tillader gående og cykler at passere.

I sådanne tilfælde bestemmer adressebekendtgørelsens § 4, stk. 4, at kommunen skal overveje og beslutte, om den hidtidige navngivning af vejen kan opretholdes – under hensyntagen til bekendtgørelsens § 1, stk. 2, – eller, om der skal fastsættes nye vejnavne til de adskilte dele af vejen. Det behøver ikke at være begge dele af den adskilte vej, der får nyt vejnavn, kommunen må gerne beslutte, at det kun er den ene del, der skal have nyt vejnavn. Beslutningen om, hvilken del af vejen, der skal beholde vejnavnet, skal kommunen i givet fald træffe på baggrund af en samlet vurdering af relevante forhold i den konkrete sag. Et relevant hensyn kan være, hvor mange adresser, der berøres ved en valgt løsning. Et andet relevant hensyn kommunen kan være, om vejnavnet er opkaldt efter et stednavn eller en lokalitet, der enten ligger ved vejen, eller som vejen fører til, og hvor den ene del af vejen har en nærmere tilknytning til dette stednavn eller lokalitet end den anden del af vej. Det bør vurderes, om det er muligt at opretholde denne sammenhæng mellem vejnavnet og det pågældende stednavn eller lokaliteten. Hvis eksempelvis Rådhusvej skal opdeles, vil det være naturligt at den del af den adskilte vej, hvor Rådhuset ligger, bevarer vejnavnet.