Generelt

Ved tilrettelæggelsen af nye byområder bør man være opmærksom på, at muligheden for at kunne orientere sig og finde vej i området er mindst lige så vigtig som at have trafiksikre færdselsarealer, gode fællesfaciliteter, parkeringsmuligheder eller attraktive grønne områder.

Overvejelser om, hvordan vejnavne og adresser kan fastsættes, bør derfor indgå allerede i planlægningsfasen forud for, at et nyt byområde udvikles.

Det kan især være en udfordring at fastsætte gode vejnavne og adresser, når byudviklingen sker etapevis over en lang periode, og detailplanerne for de sidste etaper kan ændre sig mange gange, før de realiseres.

Man må således både tage hensyn til, at vejnavne og adresser fungerer godt under den etapevise udbygning af området, og til at det færdige byområde ender med at få et godt og homogent adressesystem – så det er nemt at finde vej.

Det vil være hensigtsmæssigt allerede tidligt i forløbet at reservere nye vejnavne i DAR for at sikre, at vejnavnene er retskrivningsgodkendt, inden de indgår i kommunens interne planlægningsprocesser og den politisk behandling. Derudover understøtter dette også bestemmelserne om, at vejnavne og adresser fastsættes så tidligt som muligt, jf. § 10 hhv. § 15 i adressebekendtgørelsen. 













  • No labels