You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

« Previous Version 4 Next »


Siden beskriver GraphQL, der udstilles på Datafordeleren fra BBR.

Få en introduktion til GraphQL på Datafordeleren, hvis du har brug for en generel og mere teknisk indføring i GraphQL på Datafordeleren.






Generelt for BBR GraphQL 


Nyeste versionv2
GraphQL skema-urlhttps://graphql.datafordeler.dk/BBR/<version>/schema?
Sikkerhedszone

0 – Indeholder ikke fortrolige eller følsomme data

Adgangsniveau

API-key, OAuth Shared Secret eller OAuth Certifikat

Dato- og tidsformat

Datoformat følger ISO 8601 Date and time format.

Alle datoer skrives med andre ord i formatet yyyy-mm-ddTHH:MM:SS.ssssss, hvor tidsangivelsen kan udelades.

UTC kan angives enten ved +HH:MM (2019-07-05T07:50:14.687580+01:00) eller ved at benytte Z (2019-07-05T07:50:14.687580Z)

Entiteter

Registret har følgende entiteter:

  • BBRSag
  • Bygning
  • BygningEjendomsrelation
  • Ejendomsrelation
  • Enhed
  • EnhedEjendomsrelation
  • Etage
  • FordelingAfFordelingsareal
  • Fordelingsareal
  • Grund
  • GrundJordstykke
  • Opgang
  • Sagsniveau
  • TekniskAnlæg

Læs mere om registrets entiteter i objekttypekataloget






BBRSag


Beskrivelse af entitet


En BBR sag indeholder de fælles oplysninger om et procesforløb, fx en byggesag, som berører en eller flere BBR-entiteter.

BBR sag har til formål løbende at rumme oplysninger om ændringer i bygnings- og boligbestanden, som opstår gennem byggesagsbehandlingen, samt at vedligeholde en aktuel beskrivelse af de ændringer, der er under udførelse, men som ikke er fuldført endnu (verserende byggesager).






Bygning


Beskrivelse af entitet


En bygning består af en eller flere konstruktioner, der udgør en rumlig helhed, og som skærmer mod vejrliget. En bygning består som minimum af en overdækning (et tag).

I BBR skal en konstruktion i øvrigt i betragtes som en bygning, hvis konstruktionens anvendelse afspejler en anvendelse, som bygninger sædvanligvis har. Fx betragtes en husbåd som en bygning.






BygningEjendomsrelation


Se mere om entiteten i GraphQL-skemaet for registeret.






Ejendomsrelation


Beskrivelse af entitet


Ejendomsrelation samler oplysningerne om de fysiske BBR-entiteters relation til den ejendom de udgør eller indgår i. 

BBR har til opgave at registrere og identificere den eller de ejendomme, som BBR's grunde, bygninger, tekniske anlæg og enheder indgår i. En grund indgår i en ejendom af typen samlet fast ejendom (SFE). Bygninger og tekniske anlæg ejes som regel af den samme som ejer grunden, dvs. at bygningen og anlægget indgår i den samlede faste ejendom. I nogle tilfælde er grundens og bygningens ejer forskellig, hvorfor bygningen indgår i en særskilt ejendom af typen bygning på fremmed grund (BPFG). Flere BBR-bygninger kan indgå i en enkelt bygning på fremmed grund. Enheder ejes ofte af den samme som ejer bygningen, men kan også være en selvstændig ejendom af typen ejerlejlighed (EL). Flere enheder kan indgå i en ejerlejlighed og en enhed kan bestå af mere end en ejerlejlighed. Også bygninger og tekniske anlæg kan indgå i en ejerlejlighed. Objekttypen ejendomsrelation håndterer disse komplekse relationer og oplysninger på en ensartet måde, og sikrer at de forskellige ejendomsidentifikationer, som BBR registrerer, er let tilgængelige. Samtidig bliver det nemmere for BBR's brugere at skelne mellem ændringer, som vedrører BBR-objekternes fysiske egenskaber hhv. ændringer som vedrører BBR-objekternes ejendomstilhør.






Enhed


Beskrivelse af entitet


En enhed er et sammenhængende areal i en bygning, der er fysisk adskilt fra andre enheder. En enhed skal have mindst én selvstændig adgang fra en opgang/indgang og udgøre en brugsmæssig helhed.

Eksempler på enheder er: beboelseslejlighed i etageejendom, bolig i enfamiliehus eller feriehus, butik eller erhvervslejemål i en byejendom, lagerlokaler i et pakhus.






EnhedEjendomsrelation


Se mere om entiteten i GraphQL-skemaet for registeret.






Etage


Beskrivelse af entitet


Ved en etage forstås et sammenhængende vandret bærende etageplan i en bygning. Etager, der opdeles af et niveauspring på mere end en halv etagehøjde, regnes ikke som en samlet etage.






FordelingAfFordelingsareal


Beskrivelse af entitet


Angiver hvordan et fordelingsareal fordeles ud på hver af de enheder som indgår i fordelingen, herunder areal til bolig hhv. til erhverv.






Fordelingsareal


Beskrivelse af entitet


Oplysning om de arealer der skal fordeles på ejerlejligheder eller lejligheder.






Grund


Beskrivelse af entitet


En grund er et sammenhængende areal, som består af et eller flere jordstykker (det vil sige matrikelnumre), som udgør eller indgår i den samme samlede faste ejendom, jf. § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen.

Ved brugen af begrebet sammenhængende areal i definitionen forstås, at når flere jordstykker indgår i grunden, vil de have en fælles skellinje. Jordstykkerne skal endvidere være beliggende i samme kommune. Samtlige grunde, hvorpå der forekommer en bygning, et i BBR optaget teknisk anlæg eller hvorpå der verserer en byggesag, skal optages i BBR.






GrundJordstykke


Se mere om entiteten i GraphQL-skemaet for registeret.






Opgang


Beskrivelse af entitet


En opgang er det primære adgangsgivende areal eller en indgangsdør, som giver adgang til hele eller væsentlige dele af en bygning.

En bygning kan have en eller flere opgange, men en opgang kan kun ligge i en bygning. Tilsvarende kan der være en eller flere enheder knyttet til en opgang, men enheder kan kun være knyttet til en opgang.






Sagsniveau


Beskrivelse af entitet


Sagsniveau samler oplysninger om en BBR-entitets relation til den BBR Sag de indgår i.

For hver BBR-entitet holder sagsniveauet på relation mellem det objekt BBR-sagen vedrører (stamobjektet) og det objekt der indeholder oplysninger om ændring til stamobjektet (sagsobjektet). Ved Nybyggeri vil stam- og sagsobjektet være det samme, mens det for nedrivning eller til- og ombygning vil være objekter i hver deres livscyklus.






TekniskAnlæg


Beskrivelse af entitet


Et teknisk anlæg er en stedfast, klart afgrænset konstruktion, der er opført til et bestemt formål, og som ikke karakteriseres som en bygning.

Et Teknisk anlæg kan være fritstående eller placeret inde i en bygning.

Eksempler på tekniske anlæg er: Olietank, vindmølle, gyllebeholder, ajlebeholder, ensilagelager, planlager, halmfyr, biobrændselsalæg mm.






Fleksibel opslagslogik


Se hvilke relationer registret har i deres fleksibel opslagslogik-skema.

Se vejledning til fleksibel opslagslogik på 







  • No labels