Hjælp til fremsøgning af historiske dokumenter på HistoriskeKort.dk

Denne vejledning henvender sig til dig, der har interesse i at fremsøge historiske dokumenter på HistoriskeKort.dk. Den gennemgår de forskellige søgeparametre på hjemmesiden, og hvordan de kan kombineres. Dokumentet indeholder desuden en begrebsliste og oversigt over metadata.

Søgning i historiske dokumenter

For at finde frem til de forskellige typer historiske dokumenter, herunder protokoller, skal du på forsiden vælge fanebladet Dokumenter, se herunder:

Du bliver sendt videre til en oversigt over de dokumentsamlinger, der udstilles på HistoriskeKort.dk, se herunder:

Du er nu klar til at søge efter dokumenter.
I det følgende kan du læse om de forskellige tilgange til din søgning.

Fritekstsøgning

I fritekstsøgningen kan du søge blandt de metadata, der er tilknyttet de historiske dokumenter.

For Sogneprotokoller er der tilknyttet herredsnavn, sognenavn og sogne ID, og for Hartkornsekstrakter er det herredsnavn. Titlen på et dokument vil oftest være det tilsvarende sogne- eller herredsnavn. Arbejdsjournaler og Kortfortegnelser har kun deres titel tilknyttet.

Herunder kan du se et eksempel på en søgning på herredet ”Holbo”. Resultatet viser både Hartkornsekstrakter for dette herred og Sogneprotokoller for sogne, der ligger i Holbo herred. Derudover fremfindes to Arbejdsjournaler, hvor Holbo indgår i titlen.

Søg via kort

Søgning via kort kan kun bruges til at fremsøge dokumenter, hvor der er registreret en geografisk position, i dette tilfælde Sogneprotokoller og Hartkornsekstrakter. Du kan søge via kort ved at klikke det sted på kortet du ønsker at finde protokoller for.

Du slår ”Søg via kort” funktionen til i filterbaren til venstre på siden. Herunder er vist et eksempel, hvor der søges på Roskilde via kort.

For en mere specifik, men stadig større områdesøgning, kan man søge i en selvvalgt radius ud fra den valgte geografiske position. Du slår søgning via radius til i bjælken på kortet. Herunder er vist et eksempel med en søgning i en radius ad 74 km. fra Aarhus. 


For en mere specifik søgning, kan dokumenter, gældende for en specifik adresse eller koordinat, fremsøges via søgebaren i kortet. Herunder vises et eksempel på en søgning på adressen Sankt Kjelds Plads 1.

Søg i dokumentsamlingerne

Dokumentsamlinger er inddelinger af dokumenter, der hænger sammen. Lige nu, hvor denne vejledning skrives, findes der fire inddelinger af dokumenter på HistoriskeKort.dk.

I filterbaren til venstre kan du sortere historiske dokumenter efter disse samlinger. Du kan dog kun vælge én samling ad gangen, hvis du bruger denne søgningsmetode.

Herunder kan du se en søgning på dokumentsamlingen Kortfortegnelser. Resultatet viser de 3 dokumenter, der findes i denne samling.

Søg på Herreds- eller Sognenavn

Under Herredsnavn og Sognenavn kan du sortere de historiske dokumenter ud fra deres navne. Søgning ved brug af disse filtre viser kun resultater med Sogneprotokoller og Hartkornsekstrakter.

Herunder kan du se et eksempel på en filtrering i herredsnavn. Her fremfindes protokoller over Bjerge herred, både Sogneprotokoller og Hartkornsekstrakter.

Herunder kan du se et eksempel på filtrering sognenavn. Her fremfindes kun Sogneprotokoller.


Søg på koordinater

Ønsker du at søge dokumenter efter præcise koordinater, skriver du disse ind som en WKT (Well Known Text) for et punkt:

POINT (longitude/længdegrad latitude/breddegrad)
Eks. POINT (12.47 55.67)

Søgning på koordinater kan bruges som alternativ til "Søg via kort" funktionen, eller hvis du kender koordinaterne uden at kende til områdets navn.

Nedenfor ses et eksempel, hvor der er søgt på koordinater for Damhussøen i Vanløse.
 

 

Koordinater kan f.eks. findes ved hjælp af Google Maps. Når der klikkes på et punkt på kortet i Google Maps, vises koordinaterne nederst på siden (se nederste billede).

Bemærk, at koordinaterne skal skrives i omvendt rækkefølge, når de sættes ind i søgefeltet. 

Visning og download af historiske dokumenter

Når du har fundet den protokol eller det dokument, du leder efter, kan du vise dokumentet ved at klikke på det. På den måde vises forsiden af dokumentet, samt metadata til højre. Her kan du desuden bladre i de første 10 sider af dokumentet for at orientere dig i det. Herefter kan du vælge at downloade dokumentet ved at trykke på ”Download” i nederste højre hjørne.

Her ser du et eksempel fra Allerslev sogn.

Her kan du også vælge at downloade dokumentets metadata som CSV-fil.

Du kan desuden navigere mellem de forskellige sider i dokumenterne ved hjælp af de to pile til venstre og højre for dokumenter.

 

Som det gælder ved kortene og mobilvisning, bliver filterpanelet til en knap, når du åbner kortvisning. De åbnes igen ved et tryk på knappen.


Efter visning og evt. download, vil det benyttede kort være markeret med blå, så du nemt kan se hvilke dokumenter, som du har kigget på. Som herunder, hvor hartkornsekstrakten fra Aasum er blevet vist, og man derefter er gået tilbage til søgningen.

 

Bilag 1 – Begrebsliste

Liste over centrale begreber brugt i dokumentet med tilhørende definition. 

Begreb

Definition

Breddegrad

Breddegrader er de linjer, der går rundt om jorden. Disse linjer betegnes med grader (Nordpolen er ved 90 grader, Ækvator ved 0 grader og Sydpolen ved -90 grader).


Dokumentsamling

Inddelinger af dokumenter, der hænger sammen.


Herredskode

Et herred betegner en mindre retskreds. Disse er givet et fortløbende nummer, som angives som herredskoden, startende med 1 ved hovedstaden.


Længdegrad

Længdegrader er linjer, der går vinkelret på breddegraderne og går fra pol til pol (disse linjer kaldes meridianer).


Metadata

Metadata er data om noget andet data. I dette dokument skal metadata forstås som data om Historiske kort, herunder blandt andet tidsangivelser, målestok, titel, geografisk placering mm.


Protokol

Samlet udtryk for Hartkornsekstrakter og sogneprotokoller. Protokol kan defineres som et dokument,, hvor en bestemt aktivitets forløb er beskrevet.


Sognekode/Sogne ID

Et sogn er et geografisk område med fælles kirke. Sognekoden består af herredskoden, for det herred som sognet ligger indenfor, samt to ekstra cifre, fra 01 og op efter (eks. 101 for Gentofte sogn).


Well Known Text

Well known tekst er en markup language (opmærkningssprog eller kodesprog), der beskriver vektor data.


Bilag 2 – Metadata forklaring

Liste over og forklaring af metadata til dokumenterne på HistoriskeKort.dk, bemærk at ikke alle dokumenter har samme metadatainformationer.

Navn

Definition

Titel

Navnet på det historiske dokument.

 

Alternativ titel

Andet navn som ressourcen er kendt under.

 

Dokumentsamling

Navnet på en samling af dokumenter, der hører sammen.

 

Herredsnavn

Herredskoden på det herred eller de herreder dokumentets indhold beskriver.

 

Sogne-ID

ID på det eller de sogne protokollens indhold beskriver.

 

Sognenavn

Navn på det eller de sogne protokollens indhold beskriver.

 

Geometri

Det geografiske område, ofte en polygon, som dokumentets indhold beskriver.

 

Type

Udfaldsrum for protokoltype. Hartkornsekstrakterne kan have protokoltypeværdierne yngre og ældre. Sogneprotokollerne have protokoltyperne gældende  fra før udskiftningen.

 

Bilag 3 – Beskrivelse af dokumentsamlinger

Liste over og beskrivelser af dokumentsamlingerne på HistoriskeKort.dk

Navn

Beskrivelse

Arbejdsjournaler

Arbejdsjournaler beskriver herredsvis matrikuleringsarbejdet i perioden 1806-1840. Journalerne indeholder oversigter over veje, adgangsrettigheder og andet vedrørende ejendomsmæssige rettigheder. Bagerst findes en indholdsfortegnelse opdelt efter ejerlav i alfabetisk orden, hvor der findes sidehenvisninger (meget systematisk) til forskellige dele af matrikuleringsarbejdet i ejerlavet.

 

Hartkornsekstrakter

Hartkornsekstrakter er oversigter over alle ejendomme i et herred, sorteret efter sogn/ejerlav. Hartkornsekstrakterne indeholder en angivelse af gammelt (1688) og nyt (1844) hartkorn.

 

Kortfortegnelser

Kortfortegnelser er protokoller over indsendte kort i forbindelse med matrikuleringen og deres behandling. De er inddelt som herredsvise oversigter. Kortene genfindes som kopier, som enten blev brugt ved matrikuleringen (Original 1) eller ikke brugt (Ældste Original). De er vigtige til identifikation af kort, deres metadata og hvor originalerne kan ligge i dag.

 

Sogneprotokoller

Sogneprotokollerne indeholder den matrikulære beskrivelse af et sogn på matrikuleringstidspunktet (normalt et tidspunkt mellem 1806-22). Hver enkelt ejendoms lodder er beskrevet.

 

Navnebloksedler

Navnebloksedlerne er enkeltfortegnelser over indsamlede stednavne. Navnene er blevet udarbejdet mellem 1901-1906 og er ajourført løbende, frem til registret blev digitaliseret.


  • No labels