Siden beskriver registrets vedligehold, kvalitetskontrol og eventuelle forbehold for anvendelse af data.


Sideinformation

No metadata to show. Maybe you are using an invalid selection.



Hvordan bliver data vedligeholdt

Oplysningerne i CPR registreres i hovedsagen hurtigt og effektivt af de myndigheder, der har afgørelseskompetencer for de tidligere nævnte oplysninger.

Følgende eksempler kan nævnes:

  • Kommunerne registrerer indenlandske flytninger samt ind- og udrejse af landet. Desuden borgerlige vielser.
  • Sognene registrerer fødsler og dødsfald her i landet (med bistand fra regionerne), navneændringer og kirkelige vielser.
  • Familieretshuset registrerer skilsmisser og visse slægtsskabsforhold.

Hændelser i udlandet meddeles aktuelle eller seneste bopælskommune, der herefter snarest foretager indberetning til CPR






Hvordan bliver data kvalitetssikret

Kvalitetssikringsmetoder


CPR-administrationen har en målsætning om, at datakvaliteten i CPR til stadighed skal opleves som værende høj blandt CPR-systemets brugere. Med cirka 11 mio. personer optaget i CPR og mange års systemudvikling vil fejl og mangler i registrerede oplysninger imidlertid kunne forekomme.




Den målte datakvalitet


I 2017 gennemførte CPR-kontoret en systematisk gennemgang af grundlæggende oplysninger i CPR. Gennemgangen har vist, at CPR’s dataintegritet er høj, og at der kun er ganske få fejl. CPR-systemets data registreres grundlæggende i overensstemmelse med CPR-loven, CPR-systemets datamodel og gældende registreringspraksis. Læs mere i rapporten på Danmarks Statistiks hjemmeside.

I 2020 gennemførte Vive en undersøgelse af kvaliteten af kommunernes arbejde med bopælsregistrering i CPR. Undersøgelsen viste, at kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR-registret generelt er høj. Læs mere om undersøgelsen på Vives hjemmeside.






Hvad skal du være opmærksom på


Som bruger skal du være opmærksom på CPR’s videregivelsesregler og reglerne for anvendelse af personoplysninger fra CPR.

Læs om brugervilkår for CPR-data på Datafordelerens hjemmeside.