You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

« Previous Version 3 Next »

På Dataforsyningen udstiller vi vores geografiske data via forskellige typer af download og formater.

Du skal vælge download når du har brug for:

  • Et øjebliksbillede – hvor data fastfryses for et område og tidspunkt.
  • Lokal kopi – hvor data kan videreforædles, sammenkobles og indgå i analyser.
  • Offline brug af data – brug af data er uafhængig af netforbindelse.

Vær altid opmærksom på når du Downloader data, får du et aktuelt øjebliksbillede af de senest opdaterede data, hvorefter der ikke længere er en central opdatering af data. Har du brug for adgang til de senest opdaterede data anbefaler vi, at du anvender webservices.

Adgang til download af data

Afhængig af hvilke data du ønsker at hente, vil der være forskellige måder at downloade data.

Find yderligere beskrivelse af hvordan du kan hente data:

Error rendering macro 'children'

Cannot invoke "com.atlassian.confluence.spaces.Space.getId()" because "space" is null

Typer af data

Rasterdata

En lang række af vores data leveres som rasterdata, det er fx Skærmkortet, Ortofoto, Højdemodel overflade og terræn, Topografiske kort og Historiske kort. Rasterdata er billeder og leveres typisk i formater: Geotiff, JPG, ECW.

Flere data udstilles som rasterkort, hvor data er geokodet og geometrisk korrigeret billeder. Det betyder, at rasterkortene kan kombineres med andre geokodet data i samme koordinatsystem.

Fordele ved rasterkort:

  • Høj genkendelighed lette at forstå også for brugere uden geofaglig viden.
  • Let at anvende, der skal ikke foretages valg eller tilpasninger.
  • Kan anvendes i almindelige billede behandlingsprogrammer.

Ulempe ved rasterkort:

  • Fremstår uskarpt (pixeleret) hvis der zoomes for meget ind.
  • 'Er som de er' - kan ikke tilpasses individuelle behov.

Eksemel på rasterdata -  Forårsbilleder Ortofoto - GeoDanmark

Vektordata

Mange af vores data indsamles og registreres som vektordata, det betyder at data fra fx GeoDanmark, Danmarks Administrative Inddelinger og Højdekurver består af punkter, linjer og/eller polygoner.

Geografiske vektor data er oprettet og ajourføres i et givent koordinatsystem og kan kombineres med andre geokodet data i samme koordinatsystem.

Vektordata leveres i række åbne formater GPKG, GML og DXF.

GPKG: GeoPackage er et åbent, ikke-proprietært, platform uafhængigt og standardbaseret dataformat til brug i geografiske informationssystemer (GIS). Læs mere om GeoPackage.

GML: Geography Markup Language er et opmærkningssprog, der er defineret af Open Geospatial Consortium (OGC) til at formidle information om geografiske forhold. GML tilbyder et standardiseret udvekslingsformat for geografisk information, og letter derved udveksling af data mellem geografiske informationssystemer. Læs mere om GML-formatet.

DXF: Drawing Exchange Format er et åbent CAD-datafilformat, der gør det muligt at dele tegnedata og tekstbaserede formater på tværs af forskellige CAD-applikationer og programmer til editering af vektorgrafik. Læs mere om DXF-formatet.


Fordele ved vektordata:

  • Forbliver skarpe, uanset hvor meget der zoomes ind.
  • Lag, objekter og elementer kan vælges til og fra efter behov.
  • Det er muligt at skifte symbologi (farve, stregtykkelse, osv.) på de enkelte elementer.

Ulemper ved vektordata:

  • De mange tilpasningsmuligheder kræver kendskab og adgang til GIS/CAD.
  • Processering og opsætning kan være tidskrævende.

Eksempel på vektordata - GeoDanmark

 

  • No labels