You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

« Previous Version 13 Next »

 

Denne vejledning beskriver hvilke definitioner, der gælder for adganspunkters tekniske standarder samt muligheden for, hvordan eventuelle fejl kan rettes. 

Du kan navigere i vejledningen ved at bruge indholdsfortegnelsen herunder.

Vejledningen indeholder følgende:




Adgangspunkt

Et adgangspunkt er defineret som et geografisk punkt i terrænplan, som repræsenterer en adresses beliggenhed (jf. adresse bekendtgørelsens § 2, nr.1).


Adgangspunktet er det geografiske sted adressen (husnummeret) er fastsat til. Adgangspunktet er velegnet til at oplyse om adgangsforholdene til en adresse, da det viser, hvor indgangen til en bygning, et jordstykke mv. er placeret. Adgangspunkter anvendes i de GPS-navigationssystemer beredskabet, forsyningsselskaber samt mange andre offentlige og private virksomheder bruger. Derfor har det stor betydning, at adgangspunkterne er placeret korrekt.

 Bestemmelsen om adgangspunkter står beskrevet i adresse bekendtgørelsens § 13, stk. 1-2, og har følgende ordlyd:


Teknisk standard

Den tekniske standard for adgangspunkter fastlægges af af Adressemyndigheden. Den Tekniske standard beskriver, hvor adgangspunktet er placeret. Der findes øvrige tekniske standarder, f.eks. for Vejpunkt og Dørpunkt, disse kan du se her. 

For Adgangspunkter findes der følgende tekniske standarder:


  • TD: Adgangspunkt ved indgangsdør til bygning
  • TK: Adgangspunkt ved bygningsfacade mod vej
  • TN: Adgangspunkt inden for bygningsomrids
  • UF: Adgangspunkt uspecificeret eller foreløbigt placeret
  • NY TA: Adgangspunkt til anlæg - uden bygning



Eksempler på tekniske standarder

TD, TK og TN

Adresser, hvor adgangspunktet er placeret i bygning 

TD, TK og TN anvendes ved adresser der fastsættes i forhold til §13, hvor adgangspunktet er placeret i en bygning. Adgangspunkter, der er tilknyttet en bygning, skal være placeret ca. 3 meter inden for omridset af bygningen.

TD: Anvendes når adgangspunktet er placeret ca. 3 meter inden i bygningen ved indgangsdøren.

Figur 1. Eksempel på teknisk standard TD


TK: Anvendes når adgangspunktet er placeret ca. 3 meter inden i bygningen langs facaden mod adgangsvejen.

Figur 2. Eksempel hvor teknisk standard er TK


TN: Anvendes når adgangspunktet er placeret ca. 3 meter inden i bygningen inden for bygningens omrids.

Figur 3. Eksempel på teknisk standard TN


TA - hvor adgangspunktet ikke er eller skal være tilknyttet bygning

Adresser som er fastsat efter §§ 35 og 36 og hvor adgangspunktet ikke er eller skal være tilknyttet en bygning.

TA anvendes ved adresser der fastsættes i forhold til adresse bekendtgørelsens §§ 35 og 36, hvor disse adresser er fastsat endeligt på ubebyggede arealer, der har én eller flere adresser, men ikke en egentlig bygning. Eksempler på disse anlæg og områder er: Parker, grønne områder, legepladser, idrætsbaner, rastepladser, kirkegårde uden bygninger, seværdigheder, antennemaster mv., hvortil der er offentlig adgang.


Figur 4. Eksempel på teknisk standard TA, ved anlæg


Figur 5. Eksempel på teknisk standard TA, ved vindmølle


TA- hvor adgangspunkt er tilknyttet BBR-Bygning, men ikke skal være indenfor en GeoDanmark Bygning

Adresser som er fastsat efter §§ 34 og 35, stk. 2 og hvor adgangspunktet er tilknyttet en BBR-bygning og adgangspunktet ikke skal være indenfor en GeoDanmark bygning.


TA anvendes ved adresser der fastsættes i forhold til adresse bekendtgørelsens § 34, hvor disse adresser er fastsat endeligt og anvendes til husbåde, der anvendes til bolig- eller erhvervsformål, og hvor adressen er fastsat således, at adgangspunktet er placeret på den faste kajkant, bolværk, anløbsbro eller lignende, hvorfra der er adgang til husbåden.

TA anvendes ved adresser der fastsættes i forhold til adresse bekendtgørelsens §35 stk. 2, hvor disse adresser er fastsat endeligt til indkørsler og ramper til parkeringsanlæg med offentlig adgang, som er en del af en bygning eller af en underjordisk konstruktion


Figur 6. Eksempel på teknisk standard TA, ved husbåd


Figur 7. Eksempel på teknisk standard TA, ved rampe til underjordisk parkeringsanlæg


UF 

Adresser, hvor adgangspunktet er uspecificeret eller foreløbigt placeret (UF)

UF anvendes ved adgangspunkter som ikke er tilknyttet en bygning og hvor placeringen er uspecificeret eller foreløbigt placeret.

Figur 8. Eksempel på teknisk standard UF, uspecificeret eller foreløbigt placeret


Lag i DAR der kan være til hjælp ved behandlingen af den tekniske standard for adgangspunkter

I DAR er der et hjælpelag, der hedder ”Teknisk standard”, laget viser med en farvet ring hvilken teknisk adgangspunktet har.

Lilla ring: TN, Grøn ring: TK, Blå ring: TD, Brun ring: TA og Rød ring: UF.

Laget tilgås ved at åbne ”Kort, lag og objekter” nederst i venstre hjørne, og sætte flueben ud for ”Teknisk standard”.


Kommunal opsætning i DAR:

Det muligt at vælge mellem de forskellige værdier for teknisk standard under den kommunale opsætning i DAR. Denne værdi bliver sat automatisk ved oprettelse af nye adgangspunkter med mindre andet vælges. Bemærk at TD, TK eller TN kun kan anvendes ved adgangspunkter inden for et bygningsomrids.


Se evt. DAR brugervejledningens afsnit 16.2.4- og 16.2.4.2. 


1.Klik på administration for at tilgå Den kommunale opsætning

 

2. Vælg fanen ”Andre” og herefter tryk på ”Redigere” for at begynde.


3. Vælg den nye værdi som skal være gældende og klik på ”Fortsæt” Skulle man have trykket forkert og have glemt hvilke værdi der var før, trykkes der blot på ’Gendan’-knappen for at nulstille.

4. Indtast begrundelse for hvorfor indstillingen bliver opdateret og hvornår indstillingen skal træde i kraft. Afslut ved at klikke på ”Godkend”.


  • No labels