Erhvervsstyrelsen (ERST) driver Virk.dk, som er virksomhedernes Borger.dk, hvor ERST selv har tre primære digitale selvbetjeningsløsninger for indberetning til virksomheders stamdata. Ved indberetning foretages forskellige former for validering af data, herunder anvendelse af andre eksterne autoritative registre (CPR, DAR), anvendelse af andre interne autoritative registre (Liberale Erhverv Advokatlisten) og anvendelse af udenlandske services (SmartyStreet). Derudover kontrolleres data i forhold til forskellige forretningsregler, for eksempel kan indberetningen gennemføres ud fra den kontekst der indberettes i og i forhold til den gældende lovgivning afhængigt af virksomhedsform.
Ved at CVR-data udstilles via lettilgængelige løsninger, opleves følgende fordele:
- Virksomhedernes manglende efterrettelighed gøres offentlig tilgængelig
- Fejl opstået i indberetningsløsningerne fanges hurtigere
- Data søges udstillet i nærrealtid med henblik på hurtigst muligt, at give anvenderne et korrekt verdensbillede