- Created by Godik S. Godiksen, last modified on May 01, 2024
Generelt
Havneområderne danner rammen om både erhvervsmæssige og fritidsmæssige aktiviteter: Nogle havne har en ren erhvervsmæssig karakter med mange virksomheder og erhvervsaktiviteter, mens andre havne domineres af lystbåde og forskellige fritidsinteresser. Ofte er der tale om en blanding, hvor havnen både har erhvervs- og fritids- aktiviteter.
Der kan også være boliger, offentlige institutioner og tekniske anlæg i et havneområde.
For havneområderne er det karakteristisk, at hele området som regel drives og administreres under ét, enten i privat eller i offentligt regi. Virksomhederne, boligerne og institutionerne kan enten være ejere af eller lejere i den bygning, som de anvender. Ofte er der tale om bygninger på fremmed grund, dvs. hvor bygningens ejer er forskellig fra grundens ejer.
Havneområdets forskellige aktiviteter er ofte spredt over et større område med et antal (ofte mange) forskellige bygninger og anlæg.
Adressebekendtgørelsens § 34 omfatter havneområder, uanset om disse er i privat eller offentligt eje.
- § 34 gælder også for havneområder eller dele heraf, som er indhegnet, og hvor adgangen sker via en portvagt eller lignende. Det vil således normalt ikke være tilstrækkeligt blot at sætte én enkelt adresse til portvagten eller indkørslen til området.
Områder med husbåde, der er bopæl for personer eller hjemsted for en virksomhed eller en institution, er også omfattet af § 34.
Reglerne for havneområder gælder generelt, dvs. uanset antallet af virksomheder i området.
Regler for andre områdetyper
Hvis der i havneområdet findes boligejendomme, offentlige institutioner, tekniske anlæg, interimistisk bebyggelse og andre områdetyper omfattet af bekendtgørelsen, skal adressemyndigheden anvende bekendtgørelsens specifikke regler herom.
Adresser til indgangsdøre mv.
Når en bygning ligger i et havneområde, og derfor er omfattet af § 34, skal der efter reglerne i stk. 2 fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, som giver adgang til en selvstændig produktionsenhed jf. CVR-lovens § 4, eller til funktioner, hvortil offentligheden har adgang, eller som kan være genstand for offentligt tilsyn.
Når anvendelsen af begrebet ”produktionsenhed” (p-enhed) henviser til CVR-loven, er det fordi, det er den faktiske erhvervsmæssige aktivitet på havneområdet, der er interessant, ikke om virksomheden juridisk set (ejermæssigt) er hjemmehørende i området eller på ejendommen.
Hensigten med stk. 2 er at sikre, at indgangsdøre, der giver adgang til en virksomhed (en p-enhed) eller til andre vigtige funktioner som eksempelvis portvagt, reception, vareindlevering, færgeterminal, kantine eller varmecentral, kan lokaliseres præcist ved hjælp af et husnummer. Hvis to eller flere virksomheder anvender samme indgangsdør, skal der naturligvis kun fastsættes ét husnummer. Omvendt skal formuleringen også tydeliggøre, at sekundære funktioner som fx lagerrum, garager samt sekundære døre, som fx bagdøre, nødudgange, kældertrapper osv. ikke er omfattet af kravet om adresse. Adressemyndigheden vil dog altid kunne bestemme, at der også fastsættes husnummer til sådanne indgangsdøre; herved undgår man at supplere og måske ændre husnumrene, hvis en ny virksomhed etablerer sig i et tidligere uudnyttet lokale.
Formuleringen ”hvortil offentligheden har adgang” udpeger funktioner, hvor en ubestemt kreds af mennesker har adgang, som fx et billetsalg, en ventesal, en café eller en kiosk. Klubhuse og lignende, som ofte findes i havneområderne, fx i form af sejlklubber, vinterbadeklubber, havnebad, sauna eller lignende kan falde ind under reglerne om offentlig adgang.
Hensigten med formuleringen ”offentligt tilsyn” er at medtage funktioner, hvor der må forventes et tilbagevendende, offentligt tilsyn fx af typen fødevaretilsyn eller arbejdstilsyn. I praksis vil der ofte være overlap mellem de funktioner, der nævnes i stk. 2; eksempelvis vil en fiskeriauktion ofte både udgøre en produktionsenhed og være genstand for offentlig tilsyn – i dette tilfælde fødevarekontrol og arbejdstilsyn mv.
Mindst én adresse pr. etage
Reglen i § 34, stk. 3, sætter som et supplerende krav, at hvis en af de pågældende indgangsdøre giver adgang til flere etager, så skal der fastsættes mindst én adresse til hver etage. Hensigten med dette er at sikre, at de relevante virksomheder og funktioner på ejendommen altid kan lokaliseres præcist ved hjælp af husnummer og etagebetegnelse. Det betyder, at der i en ejendom ofte vil være en række adresser, som ikke er i brug. Adresserne er der allerede og kan bruges af virksomhederne og af udlejeren, når der er behov for det.
Når bestemmelsen ikke indeholder et krav om, at der skal fastsættes dørbetegnelser på etagerne, er det for at reducere adressemyndighedens arbejde med at ajourføre adresserne hver gang adgangsforholdene og antallet af døre på etagen ændrer sig, fx når nye virksomheder flytter ind eller eksisterende fraflytter.
Ligger to eller flere virksomheder på samme etage, vil de som udgangspunkt dele samme adresse. Adressemyndigheden kan dog også her bestemme, at der skal fastsættes mere end én adresse på etagen, dvs. med individuelle dørbetegnelser som tv, th osv., på samme måde, som hvis der havde været tale om en boligejendom.
At der altid skal være mindst en adresse pr. etage betyder, at der i en ejendom ofte vil være en række adresser, som ikke er i brug. Fordelen er også her, at adressemyndigheden ikke skal tilføje eller fjerne adresser alt efter om en virksomhed flytter ind på etagen eller fraflytter sit lejemål. Adresserne er der allerede og kan bruges af virksomhederne og af udlejeren når der er behov for det.
Havne- og moleanlæg uden egentlig bebyggelse
Flere steder i landet findes små havneanlæg, som består af en enkelt eller nogle få anløbsbroer, -moler eller lignende.
Hvis der ikke findes egentlige bygninger i området, er området ikke omfattet af § 34, stk. 2-3, dvs. at der ikke er krav om at fastsætte adresser. Adressemyndigheden kan dog benytte §§ 36 og 37 til at fastsætte adresser, hvis den skønner, at der er i den konkrete situation er behov for det.
Adresser til husbåde
- 34, stk. 4, skal sikre at der fastsættes adresser til husbåde og til ubenyttede pladser til husbåde, der kan anvendes til bolig- eller erhvervsformål.
Adresser til husbåde skal ifølge § 34, stk. 4, fastsættes, så adgangspunktet med tilhørende husnummer er placeret på den faste kajkant, bolværk, anløbsbro eller lignende, hvorfra der er adgang til den pågældende husbåd.
Da såvel vejnavn som husnummer i sagens natur skal være knyttet til en fast position, er det altså ikke den bevægelige genstand (dvs. husbåden), men derimod selve den faste kajkant, bolværk, anlægsbro eller lignende, hvorfra der er adgang til husbåden, som adgangspunktet skal placeres på. Det er således reelt husbådpladser, der tildeles adresser.
Adresserne skal fastsættes både i områder i havnen, der faktisk anvendes til husbåde – og i områder, der i medfør af planlægning eller anden regulering kan anvendes til husbåde.
Regler for andre boliger, tekniske anlæg, interimistisk bebyggelse eller andre områdetyper
Adressemyndigheden skal være opmærksom på, at reglerne i § 34 er et supplement til de almindelige regler for fastsættelse af adresser.
Er der boliger i havneområdet, skal disse under alle omstændigheder, have hver sin særskilte adresse bestående af vejnavn, husnummer samt evt. etage- og dørbetegnelse, jf. hhv. § 26, stk. 2.
Hvis der i havneområdet er offentlige institutioner, tekniske anlæg eller andre områdetyper, der er beskrevet i adressebekendtgørelsen, så skal adressemyndigheden anvende disse regler. En nærmere beskrivelse af reglerne for de enkelte områdetyper finder andetsteds i denne eksempelsamling.
Kommunen fastsætter adresserne i samråd med havnemyndighed, ejere og brugere
Kommunens beslutning om, hvordan adressebekendtgørelsens regler skal anvendes, og hvordan adresserne skal fastsættes på den konkrete ejendom, bør altid træffes i samråd med havnemyndighed, ejere og brugere.
Herved kan det bl.a. sikres, at kommunen får kendskab til de praktiske forhold og ejerforhold i hele havneområdet og til eventuelle planer om udvidelse, nybyggeri eller andre påtænkte ændringer.
Det kan eksempelvis vise sig, at havnemyndigheden af praktiske grunde kan ønske, at der også bliver fastsat en adresse til porten ind til havneområdet, og at nogle virksomheder af praktiske grunde ønsker særskilte adresser til virksomhedens varelager, kontor, personaleindgang osv., uanset at disse funktioner ikke er omfattet af kravene i § 34, stk. 2.
I sidste ende er det dog altid adressemyndigheden, der træffer beslutningen, om hvordan bekendtgørelsens regler skal udmøntes.
Skiltning
Det er vigtigt for alle parter, at de fastsatte adresser er synlige vha. skilte. Efter adresselovens § 9, stk. 1-3, er det grundejerens eller bygningsejerens pligt at opsætte synlige husnummerskilte og evt. henvisningsskilte, som viser det eller de husnumre, som adressemyndigheden har fastsat.
For så vidt angår husnummerskilte til husbåde, kan skiltet fastgøres på den faste kajkant, bolværk, mole, anløbsbro eller lignende, hvorfra der er adgang til husbåden. Der kan også være en postkasse, en pæl, eller lignende, som husnummerskiltet kan opsættes på.
- No labels