Der er som led i Grunddataprogrammet etableret et adresseregister (DAR), der er grunddataregistret for vejnavne i form af "navngiven vej". Der er til 
navngiven vej tilknyttet oplysninger om bl.a. kommune- og vejkode samt vejnavn. Udstrækningen af en given navngiven vej afgrænses af
vejnavneområde eller en vejnavnelinje. Kommune- og vejkode er også knyttet til GeoDanmarks vejmidter.


Med henblik på at højne aktualitet og kvalitet i GeoDanmark data har foreningen fokus på administrativ ajourføring og de forvaltningsprocesser, der 
kan bidrage hertil. GeoDanmark har igangsat et arbejde med en ny systemløsning, der kan understøtte ajourføringen af GeoDanmark vejmidter ud fra 
oplysninger dannet i DAR. Indtil en sådan løsning er udviklet – forventelig ultimo 2019 – er denne best practice for ajourføring af veje i GeoDK 
udarbejdet.
Målgruppen er kommunale GeoDanmark medarbejdere, der ajourfører vejmidter ved brug af f.eks. GeoDK editoren. Der vil komme en ny version, når 
den ny systemløsning er klar, ligesom der kan komme best practices for andre forvaltningsbaserede ajourføringer af veje.

Se Best Practice for veje her.. 


Senest opdateret 27. maj 2019