Der kan i visse zoomforhold forekomme hvide streger i kanten af datasættet. Dette skyldes en ældre implementering af opbygningen af den pyramidestruktur, der sikrer en hurtig distribution af data. At fjerne disse streger vil forudsætte en genberegning af alle data i de berørte årgange. Det er vurderet at udbyttet af dette ikke vil modsvare omkostningen, og fejlen vil derfor ikke blive rettet.