Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

Ved fastsættelse af en adresse, skal adressemyndigheden sikre, at adressen er beliggende i det tilsigtede postnummer og det tilsigtede eventuelle område for et supplerende bynavn (bek. § 12, stk. 8).

Baggrunden for denne bestemmelse er, at oplysninger om hvilket postnummer og eventuelt supplerende bynavn, der er knyttet til en adresse, kommer fra DAGI, som er det register, der indeholder informationer om de geografiske inddelinger i Danmark.  Via systemintegrationen mellem DAR og DAGI opdateres adressedata i DAR med postnummer og supplerende bynavn. I DAR er det adgangspunktet, der afgør husnummerets geografiske placering.

Er der tvivl om en adresses postnummer, eller ønskes postnummergrænsen ændret, skal adressemyndigheden kontakte PostNord Danmark, som administrerer alle postnumre i Danmark.

Skal der rettes vedrørende udstrækningen af det supplerende bynavn, skal adressemyndigheden ændre den polygon, der afgrænser det supplerende bynavn i DAR. Ændringen overføres derefter automatisk til DAGI. Den nye grænse for det supplerende bynavn vil herefter vises i DAR.

Særligt i forbindelse med udstykninger og nye adressefastsættelser bør adressemyndigheden inden adresserne fastsættes vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at ændre postnummergrænsen og afgrænsningen af det eventuelt supplerende bynavn for disse adresser. Det er enklere at ændre disse grænser, før der er registreret beboere eller virksomheder på adressen. Det skyldes naturligvis, at der så er færre parter, der skal involveres i processen. Herudover kan postnummeret og det supplerende bynavn eksempelvis også have indflydelse på værdien af en ejendom.