Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

Eksemplet viser en byejendom præget af ældre bebyggelse med sidehuse og baghuse i flere ”lag”. Ejendommen er hjemsted for flere kontor-, service- og produktionsvirksomheder.  Hver virksomhed udgør en produktionsenhed (p-enhed) efter CVR-loven.

I en af bygningerne findes desuden et selskabslokale der udlejes.


Bygningernes og indgangsdørenes beliggenhed betyder, at det kan være vanskeligt at finde frem til den enkelte virksomhed. Virksomhederne har behov for, at man kan orientere sig og finde vej.

Nogle af virksomhederne er genstand for offentligt tilsyn fx arbejdstilsyn eller fødevaretilsyn. Når selskabslokalet er i brug til udstillingsformål og foredrag mv., er der som regel offentlig adgang.

Reglerne i adressebekendtgørelsens § 30, stk. 2, betyder, at der skal fastsættes mindst en adresse til hver hovedadgangsvej (dvs. udefra kommende indgangsdør el.lign.) til en virksomhed (produktionsenhed) eller til andre funktioner med offentlig adgang, eller hvor der er offentligt tilsyn. Da der ofte er offentlig adgang til selskabslokalet, skal der også fastsættes adresse til det.

vis Hvis to virksomheder anvender samme hoveddør og ligger på samme etage, deler de også adresse, med mindre adressemyndigheden har benyttet muligheden for at fastsætte dørbetegnelser til enkelte døre inde i bygningen. Hvis døren med husnummeret ”15A” giver adgang til to etager med to døre på hver trappeafsats, kan adressemyndigheden således have fastsat én adresse til hver dør, dvs. ”Østergade 15A, st. tv”, ”Østergade 15A, st. th”, ”Østergade 15A, 1. tv” og ”Østergade 15A, 1. th”.

Der skal opsættes husnummerskilte og henvisningsskilte efter reglerne i adresselovens § 9, stk. 1 og 2. Hvis situationen giver anledning til det, bør der tillige etableres et oversigtskort.