Erhvervsejendomme

Generelt

Dette kapitel omhandler erhvervsejendomme. For butikker i gadeplan henvises til særskilt kapitel.

Én erhvervsvirksomhed på én ejendom

Der skal fastsættes mindst én adresse til en virksomhed, som efter CVR-lovens bestemmelser består af én produktionsenhed (dvs. ét p-nr.). Adressen skal fastsættes til virksomhedens primære indgangsdør efter de generelle regler om adressefastsættelse i bekendtgørelsens § 26, stk. 1. Der kan også fastsættes adresser til flere indgange i den samme bygning efter § 26, stk. 4.

Hvis en sådan virksomhed eventuelt er spredt på flere bygninger med en administrationsbygning og flere produktions- eller lagerbygninger, kan der også fastsættes særskilte adresser til disse bygninger efter bekendtgørelsens § 26, stk. 4. Flere adresser vil oftest gøre det nemmere for udefrakommende at orientere sig og finde vej. Fx for varetransporter, der skal levere varer eller afhente færdige produkter. 

Reglerne om skiltning er beskrevet nederst. 

Flere erhvervsvirksomheder på én ejendom

Vær opmærksom på, at resten af kapitlet handler om situationer, hvor én erhvervsejendom fungerer som hjemsted for flere virksomheder. Der kan fx være tale om mindre service-, fremstillings- eller håndværksvirksomheder, kontorer eller butikker og lign., som har et lejemål eller en erhvervsejerlejlighed i ejendommen – eller som eventuelt ejer en bygning på lejet grund.

Ejendommen kan bestå af en enkelt bygning, af nogle få bygninger, eller af flere bygninger spredt over et større område som fx, når en tidligere, større industriejendom er hjemsted for en række mindre virksomheder i selvstændige lejemål.

Reglerne i adressebekendtgørelsens § 30 omfatter erhvervsejendomme, hvor der findes mere end én erhvervsvirksomhed. Bemærk der findes en specifik regel for butikscentre i § 31.

I § 30, stk. 1, afgrænses bestemmelsens virkefelt til at omfatte ejendomme, der anvendes af flere virksomheder. Ved flere virksomheder forstås flere produktionsenheder (p-enheder) med hver sin ejer. Anvendelsen af begrebet ”produktionsenhed” (p-enhed) henviser til CVR-loven og tydeliggør, at det er den faktiske erhvervsmæssige aktivitet i området, der er interessant, ikke om virksomheden juridisk set (ejermæssigt) er hjemmehørende på ejendommen.

Med afgrænsningen ”hver sin ejer” tydeliggør bestemmelsen, at den ikke omfatter ejendomme, hvor en enkelt virksomhed eller koncern udøver et antal forskellige aktiviteter på ejendommen, som fx produktion, engroshandel, detailudsalg, administration osv., uanset om disse i CVR-lovens forstand udgør forskellige produktionsenheder.

Da § 30 også omfatter ejendomme, hvorpå der findes bygninger til beboelse eller er indrettet med boliger (fx i de øvre etager af en bygning, som har erhverv i stueetagen), præciseres det i § 30, stk. 4, at erhvervsvirksomhed, som udøves fra en af disse boliger, og som har en karakter, der sædvanligvis kan udøves fra en bolig, ikke er omfattet af reglerne.

Det betyder, at eventuelle liberale erhverv som frisør, dagpleje el.lign., som udøves fra en bolig på ejendommen, ikke tæller med, når det skal afgøres, om en ejendom er omfattet af § 30 – eller når der fastsættes adresser. Når en sådan virksomhed udøves fra en bolig, vil de almindelige bestemmelser i bekendtgørelsens § 26, stk. 2, sikre, at boligen har en særskilt adresse, som virksomheden kan anvende. Er der en selvstændig indgangsdør til den del af boligen, der anvendes til erhvervsformål, kan der ifølge § 26, stk. 2, nr. 1, også fastsættes en særskilt adresse til denne.

Se evt. adressevejledningens punkt 3.3.3 ”Mere end én adresse til en bolig i visse situationer”, hvor adressebekendtgørelsens § 26, stk. 2, er beskrevet.

Når en ejendom er omfattet af § 30, skal der efter stk. 2 fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, som giver adgang til en produktionsenhed, eller til funktioner, hvortil offentligheden har adgang, eller som kan være genstand for offentligt tilsyn.

Hensigten med stk. 2 er at sikre, at indgangsdøre, der giver adgang til en virksomhed (dvs. produktionsenhed) eller til andre vigtige funktioner som eksempelvis reception, salgsområde, showroom, kantine, laboratorium eller varmecentral, kan lokaliseres præcist ved hjælp af et husnummer. Hvis to eller flere virksomheder anvender samme indgangsdør, skal der naturligvis kun fastsættes ét husnummer.

Omvendt skal formuleringen også tydeliggøre, at sekundære funktioner som fx lagerrum, garager, og sekundære døre, som fx bagdøre, nødudgange, kældertrapper osv. ikke er omfattet af kravet om adresse. Adressemyndigheden kan dog altid bestemme, at der også fastsættes husnummer til sådanne indgangsdøre; herved undgår man at supplere og måske ændre husnumrene, hvis en ny virksomhed etablerer sig i et tidligere uudnyttet lokale.

Formuleringen ”hvortil offentligheden har adgang” udpeger funktioner, hvor en ubestemt kreds af mennesker har adgang, som fx et udstillingslokale, en café, et butikslokale eller en reception.

I praksis vil der ofte være overlap mellem de funktioner, der nævnes i stk. 2; eksempelvis vil et autoværksted ofte både udgøre en produktionsenhed og være genstand for offentligt tilsyn. I dette tilfælde arbejdstilsyn.

Mindst en adresse pr. etage:

Giver de pågældende indgangsdøre adgang til flere virksomheder på flere etager, skal der fastsættes mindst én adresse til hver etage, jf. bekendtgørelsens § 30, stk. 3.

Når der ikke er krav om, at der skal fastsættes dørbetegnelser på etagerne, er det for at reducere adressemyndighedens arbejde med at ajourføre adresserne hver gang adgangsforholdene og antallet af døre på etagen ændrer sig, fx når nye virksomheder flytter ind eller eksisterende fraflytter.

Ligger to eller flere virksomheder på samme etage, vil de som udgangspunkt dele samme adresse. Adressemyndigheden kan dog også her bestemme, at der skal fastsættes mere end én adresse på etagen, dvs. med individuelle dørbetegnelser som tv, th osv., på samme måde som hvis der havde været tale om en boligejendom.

Fordelen ved at fastsætte adresser til alle etager er, at adressemyndigheden ikke skal tilføje eller fjerne adresser alt efter om en virksomhed flytter ind på etagen eller fraflytter sit lejemål. Adresserne er der allerede og kan bruges af virksomhederne og af udlejeren, når der er behov for det.

Særlige regler for afgrænsede områder med begrænset eller kontrolleret adgang:

Bekendtgørelsens § 30, stk. 5, giver dog adressemyndigheden mulighed for at undlade at fastsætte adresser til indgangsdøre i særligt afgrænsede områder med begrænset og kontrolleret adgang. Et eksempel på dette kan fx være en forlystelsespark med kontrollør ved indgangen. Det kan også være ved indgangen til et erhvervsområde med portvagt, eller hvis adgangen til området kræver brug af en kode, scanning af medarbejderkort el. lign.

Ved denne type bevogtede områder vil det være muligt at spørge om vej til den enkelte virksomhed, bygning el.lign. inde på ejendommen, og derved muligt at finde frem til den ønskede adresse.

Vær varsom med at fastsætte ”rene husnumre”.

Selv om det efter bekendtgørelsens § 30, stk. 6-7, og § 27 er muligt at oprette et ”rent husnummer”, bør adressemyndigheden anvende disse adresser med omtanke og vurdere, om der er et egentligt behov. Årsager til det er, at adresser uden etage- og dørbetegnelse kan give ulemper, fordi det er muligt for virksomheder at registrere sig på adressen i CVR, selv om virksomheden hører til på en adresse med etage- og dørbetegnelse. Når ”rene husnumre” anvendes fx som adressat på forsendelser, kan det ved leveringen være vanskeligt at finde den rigtige modtager. Ligeledes kan det gøre det besværligt for beredskabet at finde frem.

Kommunen fastsætter adresserne i samråd med ejere og brugere.

Kommunens beslutning om hvordan adresserne skal fastsættes i den konkrete situation, bør altid træffes i samråd med ejeren og brugerne. Herved kan det bl.a. sikres, at adressemyndigheden får kendskab til de konkrete fysiske forhold, til brugen af de enkelte bygninger og til eventuel eksisterende skiltning på døre og bygninger. Samtidig vil man også kunne få oplysninger om eventuelle planer om tilbygninger eller andre ændringer, som også kan have betydning for adresserne.

Nogle virksomheder kan af praktiske grunde ønske særskilte adresser til virksomhedens varelager, kontor, personaleindgang osv., uanset at disse funktioner ikke er omfattet af kravene i § 30, stk. 2.

I sidste ende er det dog altid adressemyndigheden, der træffer beslutningen om, hvordan bekendtgørelsens regler skal udmøntes.

Skiltning

Pligten til at skilte med de fastsatte husnumre påhviler efter adresselovens § 9, stk. 1, grundejeren. Er bygningen på fremmed grund, er det bygningsejer, der skal opsætte husnummerskiltet, jf. lovens § 9, stk. 3.

Er husnummerskiltet ikke synligt fra vejen, skal der opsættes et henvisningsskilt, jf. lovens § 9, stk. 1. Hvis situationen giver anledning til det, bør der tillige etableres et oversigtskort.

Er der fastsat adresser til forskellige virksomheder inde i bygningen, skal etage- og dørbetegnelserne skiltes efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 21 og 24.

Se i øvrigt adressevejledningens kapitel 12 om skiltning.