Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

Eksemplet viser en ejendom, hvor forskellige erhvervslokaler udlejes til en række service- og håndværksvirksomheder.  Hver af disse virksomheder udgør en produktionsenhed (p-enhed) i medfør af CVR-loven. I en del af bygningen til højre findes desuden et lager for gasflasker.

Alle virksomhederne har behov for at kunder og leverandører kan orientere sig og finde vej.Flere  Flere af virksomhederne er herudover genstand for offentligt tilsyn fx arbejdstilsyn eller fødevaretilsyn. Flaskegaslageret er underlagt særlige krav om tilsyn, afmærkning og sikkerhed.

Reglerne i adressebekendtgørelsens § 30 stk. 2, betyder, at der skal fastsættes mindst én adresse til hver hovedadgangsvej (dvs. indgangsdør el.lign.) til en virksomhed (produktionsenhed) eller til andre funktioner med offentlig adgang, eller hvor der er offentligt tilsyn. Da gaslageret i dette eksempel er en funktion, som er underlagt offentligt tilsyn, skal der også fastsættes adresse til dette.

Image Added

Alle bygninger er i én etage, hvilket betyder, at én adresse pr. indgangsdør er tilstrækkeligt, dvs., at adressebetegnelserne kun består af vejnavn og husnummer inklusive eventuelt bogstav, fx ”Egevej 14C”.

Hvis to virksomheder anvender samme hoveddør, deler de også adresse, med mindre adressemyndigheden har benyttet muligheden for at fastsætte dørbetegnelser til enkelte døre inde i bygningen. Hvis døren med husnummeret ”14C” giver adgang til et indgangsparti, hvorfra der er adgang til én virksomhed til venstre og en anden til højre, kan der således være fastsat en adresse til hver, nemlig ”Egevej 14C, st. tv” hhv. ”Egevej 14C, st. th”.Image Removed

Bemærk i eksemplet, at adressemyndigheden har besluttet at opretholde den oprindelige adresse ”Egevej 14”, til bygningen nærmest indkørslen. Samtidig ses det, at husnummeret ”14A” ikke er anvendt, idet adressemyndigheden har ønsket at gemme det til evt. senere brug.

Der skal opsættes husnummerskilte og henvisningsskilte efter reglerne i adresselovens § 9, stk. 1 og 2. Hvis situationen giver anledning til det, bør der tillige etableres et oversigtskort.