Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

Adressemyndigheden skal registrere samtlige fastsatte adresser i DAR (bek. § 44, stk. 1-2).

Registrering i DAR af vejnavne, adresser og supplerende bynavne skal foregå på en ensartet måde og i overensstemmelse med gældende lovgivning, så data er korrekte og opdaterede og kan stilles til rådighed for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration (lov § 1, nr. 2- 3 og bek. § 1, stk. 3).

Tidsfølgen for registrering af adresser i DAR, herunder bl.a. hvornår en adresse skal have status som ”foreløbig”, ”gældende” og ”nedlagt” står i bekendtgørelsens § 45. Det fremgår bl.a. også, at oplysninger om adressen, herunder den tilhørende navngivne vej, husnummer samt eventuel etage- og dørbetegnelse samt adgangspunkt og vejpunkt skal registreres senest fem hverdage efter disse oplysninger foreligger.  

Det er vigtigt at være opmærksom på, at folkeregistrene kun kan bopælsregistrere på adresser, der er ”gældende” i DAR.

Bestemmelserne om registrering af adresser i DAR står i lovens § 14 og bekendtgørelsens §§ 44-45.

Opmærksomheden henledes desuden på, at CPR Vejregistret kun viser de ”gældende” adresser. CPR Vejregistret har mange anvendere, og de kan således ikke se ”foreløbige” adresser. Også af denne grund er det hensigtsmæssigt at gøre adressen gældende, så tidligt som muligt i DAR.

Adresserne vil være tilgængelige for alle på danmarksadresser.dk samt via AWS Suiten og Datafordeleren både fra den dato, de har status ”foreløbig” og ”gældende” i DAR. Opdatering af adressedata vises i ”realtid”, dvs. med få minutters forsinkelse.