Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.



Er bebyggelsen indrettet således, at et fælles trappetårn el.lign. giver adgang til de øvre etager af to bygningsblokke, skal der, jf. adressebekendtgørelsens § 12, stk. 5, fastsættes et selvstændigt husnummer til trappetårnet.

Husnummeret fastsættes ud fra trappetårnets placering i husnummerrækkefølgen i forhold til de øvrige husnumre i området, fx til hoveddørene i stueetagens lejligheder.

For indgangsdørene på overliggende etager fastsættes der både en etagebetegnelse og en dørbetegnelse efter de almindelige regler i §§ 20 og 22.

Da der i sådanne bebyggelser ofte vil være adgang til mere end tre lejligheder på hver etage, vil det være relevant at benytte reglen i § 22, stk. 4, dvs. at anvende dørnumre 1, 2, 3, 4 osv.

Reglen i denne bestemmelse om, at dørnummer 1 tildeles den dør, der ligger længst til venstre osv., kan tolkes således, at dørnummer 1 er den dør, man først støder på, når man med venstre hånd følger væggen eller rækværket.

Da der i sådanne bebyggelser altid vil kunne opstå usikkerhed for besøgende om, hvilken dør der er hvilken, bør kommunen anvende adressebekendtgørelsens § 24, stk. 2, og stille krav om, at ejeren ved hver dør opsætter et skilt med dørbetegnelsen, evt. suppleret af henvisningsskilte, fx: ”Til nr. 1-4”.




Image Modified