Hovedprincippet i det danske adressesystem er, at husnumre fastsættes for indgangsdøre, opgange og lign., hvortil der er direkte adgang fra terræn.
Når en bygning er indrettet sådan, at indgangsdørene til en eller flere enheder nås via en udvendig altangang, korridor el.lign. skal der ifølge adressebekendtgørelsens § 19, fastsættes et husnummer for den opgang, som fører op til altangangen.
En altangang behandles i så henseende på samme måde som en indvendig trappe- afsats.
Det er uden betydning, om det er en indvendig eller udvendig trappe, som giver adgang til altangangen. Hvis adgangen sker via en udvendig trappe, regnes den ende af trappen, som ligger i terræn, som ”opgang”, hvorefter husnummeret fastsættes hertil.
For altangangens indgangsdøre skal der herefter fastsættes en etagebetegnelse og et dørnummer efter de almindelige regler i adressebekendtgørelsens §§ 20 og 22. Hvis der er fire eller flere døre på etagen, bruges dørnumre 1, 2, 3 osv. i retning fra venstre mod højre, regnet fra trappens øverste trin.
Som et alternativ kan kommunen efter § 23, stk. 1-2, fastsætte en anden systematisk betegnelse af dørene. Ejeren er i så fald efter § 24, stk. 1, automatisk forpligtet til ved hver dør at anbringe og vedligeholde er skilt med den godkendte dørbetegnelse. Fastsættelsen af en særlig dørbetegnelse betyder dog ikke, at der ikke skal fastsættes en etagebetegnelse.
Er der i bygningens stueetage direkte adgang fra terræn, dvs. fra fortov, sti el.lign., til hoveddørene i de enkelte bolig- eller erhvervsenheder, skal der ifølge adressebekendtgørelsens § 19 tildeles et husnummer til hver hoveddør.
Er der kun adgang til stueetagens indgangsdøre gennem en fælles opgangsdør, et indgangsparti el.lign., skal stueetagens indgangsdøre imidlertid behandles på samme måde som på de øvrige etager, dvs. der fastsættes etage- og dørbetegnelser til indgangsdørene.