Formålet med tydelig skiltning er, at enhver hurtigt kan orientere sig og finde vej til adressen. Korrekt og entydig skiltning kan derfor være afgørende for hurtig hjælp i akutte situationer.
Bestemmelserne om skiltning med husnumre, henvisningsskilte og vejnavne for private veje eller andre færdselsarealer og områder fremgår af adresselovens §§ 9 og 10, mens regler om skiltning af etage- og dørbetegnelser fremgår af bekendtgørelsens §§ 21 og 24.
Den part, der er forpligtet til at opsætte skiltet, er også forpligtet til at betale for det.
12.1 Vejnavneskilt
Selvom den udbredte brug af elektroniske navigationssystemer har gjort det lettere at finde vej, er vejnavneskilte ofte helt uundværlige, når trafikanter skal orientere sig og finde frem til en bestemt vej eller adresse.
Vedligeholdelse af offentlige veje (statsveje og kommuneveje) og private fællesveje er reguleret i vejlovgivningen. Vejledning om vejlovgivningen, herunder hvilke regler der er relevante i forhold til vejnavneskilte, kan fås hos Vejdirektoratet.
Hverken adresseloven eller adressebekendtgørelsen indeholder derfor regler om opsætning, udformning eller belysning af vejnavneskilte langs offentlige veje og private fællesveje.
I forhold til private veje og andre færdselsarealer og områder, som hverken er offentlige veje eller private fællesveje, gælder, at hvis der er fastsat et vejnavn, kan adressemyndigheden påbyde, at grundejeren opsætter vejnavneskilte, som skal udformes og belyses på samme måde, som de øvrige vejnavneskilte i området (lov § 9, stk. 5).
I ordlisten forrest i vejledning er det beskrevet, hvad der forstås ved ”private veje og andre færdselsarealer og områder, som hverken er offentlige veje eller private fællesveje”.
Skiltningen af vejnavne medvirker til, at trafikanter kan orientere sig og finde vej. Med lovens § 9, stk. 5, sikres adressemyndigheden hjemmel til at kræve, at grundejeren opsætter og vedligeholder vejnavneskilte, så skiltet ser ud og belyses på den samme måde, som de andre vejnavneskilte, der er opsat på andre veje i området. I denne sammenhæng defineres området i det konkrete tilfælde og kan fx være hele kommunens område eller en bestemt del af kommunen som fx en landsby, en bydel, eller et kvarter. Eksempelvis et historisk kvarter, hvor skiltningen ønskes udformet under hensyntagen til kulturhistoriske bevaringsværdier.
Figur 35. Vejnavneskilte. Mange kommuner bruger også vejnavneskilte som en slags signatur, der ud over information om den navngivne vejs vejnavn også er identitetsskabende i kommunen, fx har Rødovre Kommune røde vejnavneskilte og vejnavneskiltene i Gentofte Kommune har et rødt hjerte over j’et i vej. Nogle kommuner har desuden en forklarende tekst til vejnavnet på vejnavneskiltet.
12.2 Husnummerskilt
Bestemmelserne i lovens § 9, stk. 1, præciserer, at det som udgangspunkt er grundejer, der er ansvarlig for at opsætte husnummerskiltet.
Der er dog den undtagelse, at hvis bygningen er på fremmed grund, er det bygningsejer, der skal opsætte husnummerskiltet. Dette fremgår af lovens § 9, stk. 3. Husnummerskiltet skal være synligt fra den adgangsgivende vej og må ikke kunne forveksles med andre betegnelser.
Reglen betyder, at hvis den bygning eller det tekniske anlæg, husnummeret er fastsat til, ikke ejes af grundejeren, er det bygningens eller anlæggets ejer, der skal opsætte husnummerskiltet. Tilsvarende hvis en bygning ligger på en lånt eller lejet grund som fx sommerhuse, er det bygningsejer, der er ansvarlig for at opsætte husnummerskiltningen.
I kolonihaver tildeles adresserne til havelodden og ikke til bygningen, og det er derfor grundejers pligt at opsætte husnummerskiltet. Det er dog ikke til hinder for, at grundejer gennem aftale kan søge andre løsninger, fx at en kolonihaveforening eller lejer af den enkelte havelod, sørger for husnummerskiltningen.
Ud over opsætning af skiltet er der samtidig en forpligtelse til at vedligeholde skiltet, så det er læsbart og synligt.
I ejendomme med flere lejligheder, der ikke har en fælles ejer, fx ejerlejligheder og andelslejligheder, er det ejer- hhv. andelsboligforeningen, der er ansvarlig for at opsætte skilte med husnummer, og evt. henvisningsskilte.
Figur 36. Eksempler på husnummerskilte.
12.2.1. Husnummerskiltet skal være synligt og må ikke kunne forveksles
Husnummerskiltet skal være synligt fra den adgangsgivende vej. Ved den adgangsgivende vej forstås offentlig vej, privat fællesvej eller privat vej, som giver adgang til ejendommen(lov § 9, stk. 1).
Det betyder, at der på større ejendomme som fx sygehuse eller universitetsområder, der anvender intern nummerering af de enkelte bygninger, ikke må kunne opstå tvivl om, hvilke husnumre, der er fastsat af adressemyndigheden. Det skal derfor fremgå entydigt, hvilke numre, adressemyndigheden har fastsat, så forvirring mellem intern skiltning og de officielt fastsatte adresser undgås. Fx kan de lokale nummerskilte udformes i andre farver.
Bestemmelsen er møntet på de helt særlige tilfælde, hvor en ejer ikke er enig i adressemyndighedens afgørelse om, hvilket nummer der skal anvendes for ejendommen. I så fald må ejeren ikke opretholde en skiltning med det afviste husnummer, da der herved kan opstå risiko for misforståelser om, hvad ejendommens adresse rettelig er.
12.2.2 Placering af husnummerskiltning på ejendomme med mere end ét husnummer
Hvis en ejendom har mere end ét husnummer, skal husnummerskiltet opsættes synligt ved hver indgangsdør, som husnummeret benævner (lov § 9, stk. 2).
Baggrunden for bestemmelsen er, at det ved ejendomme, hvor der er fastsat mere end ét husnummer, kan være vanskeligt at finde frem til den rigtige opgangs- eller indgangsdør. I parcelhuskvarterer og lignende, hvor der kun er ét husnummer på ejendommen, er det som regel nemt at finde den rigtige indgangsdør, selvom husnummeret kun er skiltet ved havelågen eller postkassen. Er der derimod flere husnumre på ejendommen, er det både nødvendigt, at husnumrene er synlige fra den adgangsgivende vej, og at det enkelte husnummer er skiltet direkte ved den rigtige indgangsdør.
12.3 Henvisningsskilt
Henvisningsskilte skal sikre, at en besøgende vejledes i, hvilken retning man skal gå eller køre for at nå frem til husnummeret.
Er husnummerskiltet ikke synligt fra den adgangsgivende vej, skal grundejer desuden opsætte et henvisningsskilt ved hver adgangsvej ind på ejendommen med oplysning om alle de husnumre, der er adgang til (lov § 9, stk. 2). En adgangsvej er en indkørsel, sti, port eller lignende, som benyttes for at komme fra den adgangsgivende vej ind på ejendommen og hen til den eller de pågældende indgangsdør(e). Bestemmelsen tænkes bl.a. anvendt på samlede boligbebyggelser, kolonihaveområder, byejendomme, større erhvervsejendomme eller offentlige institutioner.
I ejendomme med flere lejligheder, der ikke har en fælles ejer, fx ejerlejligheder og andelslejligheder, er det ejer- hhv. andelsboligforeningen, der er ansvarlig for at opsætte skilte med husnummer, og evt. henvisningsskilte.
Hvis der kun er én adgangsvej, som fører frem til én eller flere indgangsdøre, som ikke er synlige fra gaden fx gennem en port eller fra en parkeringsplads, skal henvisningsskiltet angive samtlige relevante husnumre.
Er der flere adgangsveje til ejendommen fra den adgangsgivende vej, skal der opsættes et henvisningsskilt ved hver adgangsvej ind på ejendommen. Henvisningsskiltet skal angive retningen til de pågældende husnumre, der er adgang til. Hvis der kan være tvivl om, hvilket vejnavn en gruppe husnumre henviser til, bør henvisningsskiltet også angive vejnavnet.
Teksten på et henvisningsskilt kan fx være ”Til 12-18” eller ”Lærkevej 11-29”. Det kan desuden være suppleret med en pil eller et stiliseret oversigtskort for at vejlede i, hvilken adgangsvej der fører nemmest til adressen.
Adressemyndigheden kan påbyde en grundejer, hvordan skiltningen med husnummer og henvisningsskilte skal udføres og placeres, hvis det vurderes at give en mere logisk og ensartet skiltning eller gør det nemmere at orientere sig, jf. § 9, stk. 4.
Figur 37. Eksempler på henvisningsskilte.
12.3.1 Opsætning af henvisningsskilte på fremmed grund
I nogle situationer er det ikke grundejer, der skal opsætte henvisningsskilte.
Henvisningsskilte er i øvrigt omfattet af lov om offentlige veje (vejloven) § 92, stk. 1, nr. 2, som fastsætter, at for ejendomme langs offentlig vej kan vejmyndigheden anbringe og vedligeholde henvisningsskilte, som angiver retningen til en eller flere adresser. Vejmyndigheden er den myndighed, som administrerer en offentlig vej eller offentlig sti, jf. lov om offentlige veje m.v.
Vejlovens bestemmelser vedrører situationer, hvor henvisningsskilte skal opsættes på fremmed grund, dvs. hvor grunden ejes af en anden end den, der ejer den faste ejendom, hvortil der er fastsat et eller flere husnumre, som henvisningsskiltet henviser til. Bestemmelsen gælder også på private fællesveje, jf. lov om private fællesvejes (privatvejsloven) § 60.
12.4 Påbud om hvordan skiltning med husnumre og henvisningsskilte skal udføres
Ifølge lovens § 9, stk. 4, kan adressemyndigheden påbyde en grundejer, hvordan skiltningen med husnummer og henvisningsskilte skal udføres og placeres, hvis det vurderes at give en mere logisk og ensartet skiltning eller gør det nemmere at orientere sig. Adressemyndigheden kan påbyde en bygningsejer det samme, hvis bygningen er på fremmed grund, jf. samme bestemmelse.
Et påbud kan fx omhandle, hvor husnummerskiltning og henvisningsskilte skal opsættes, hvad skiltene skal angive, og hvordan de skal udformes i forhold til fx størrelse, farve og belysning, så skiltene på en logisk måde anviser adgangsvejene i bebyggelsen og svarer til øvrige husnummerskiltning i området.
I de tilfælde, hvor bygningen, som et husnummer vedrører, er på en fremmed grund, gives påbuddet til bygningsejer. Tilsvarende hvis der er tale om et teknisk anlæg på fremmed grund. Dette gælder dog kun husnummerskilte. Henvisningsskilte er grundejerens ansvar, når henvisningskiltet skal opsættes på grundejerens ejendom.
12.5 Fastsættelse af nærmere bestemmelser om husnummerskilte og henvisningsskilteEfter lovens § 10, stk. 1, kan adressemyndigheden fastsætte nærmere bestemmelser om, hvordan husnummerskilte og henvisningsskilte skal udføres, anbringes og belyses. Når det drejer sig om statsveje, kan adressemyndigheden kun fastsætte sådanne bestemmelser efter samtykke fra Vejdirektoratet.
Bestemmelsen kan anvendes som hjemmel til at udforme forskellige former for ”husnummerregulativer” eller lignende, der fastlægger regler om skiltene, herunder bl.a.:
- Grafisk udformning af husnummerskiltet, dvs. skriftstørrelse, farver mv.
- Placering af skiltet, herunder om synlighed fra den adgangsgivende vej, placering ved indgang mv.
- Krav om henvisningsskilte, dvs. skilte, som fra gaden el.lign. viser hen til det egentlige husnummerskilt
- Krav om belysning af selve skiltet, herunder evt. krav om refleks el.lign.
Sådanne nærmere bestemmelser om, hvordan husnummerskilte og henvisningsskilte skal udføres og anbringes, kan meddeles den enkelte ejer i forbindelse med fastsættelse eller ændring af adresserne på ejendommen, dvs. typisk i forbindelse med byggesagens behandling.
Adressemyndigheden kan med bestemmelsen beslutte, at bestemmelserne om skiltning med både husnummer og henvisningsskilt skal omfatte hele eller dele af et område fx en hel landsby eller et historisk bykvarter, hvis skiltningen ønskes udformet under hensyn til kulturhistoriske bevaringsværdier.
12.6 Skiltning med etage- og dørbetegnelse
Adressemyndigheden kan kræve, at bygningsejer skal opsætte skilte med etage- og dørbetegnelser (bek. §§ 21 og 24).
12.6.1 Skiltning med etagebetegnelser
I følge lovens § 10, stk. 2, kan der fastsættes regler om, at adressemyndigheden kan kræve, at en bygningsejer skal opsætte skilte, der angiver de fastsatte etage- og dørbetegnelser.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det i visse bygningstyper med mange bolig- eller erhvervsenheder pr. etage kan være vanskeligt at lokalisere den rigtige lejlighed eller dør uden synlig skiltning. Behovet for at udvide kravet til også at omfatte etageangivelsen er, at det i større bygningskomplekser ikke altid er klart, hvilken etage man befinder sig på.
Adressemyndigheden kan kræve, at ejeren af en bygning opsætter og vedligeholder et eller flere skilte eller lignende med angivelse af etagebetegnelsen på det fælles adgangsareal på hver etage. Bestemmelsen anvendes, hvis det skønnes, at det er vanskeligt at orientere sig om, hvilken etage man befinder sig på. Skiltene skal på en synlig og let forståelig måde vise den fastsatte etagebetegnelse (bek. § 21).
For butikscentre, universiteter, professionshøjskoler, hospitaler og andre større bygningskomplekser, kan der på skiltning og i anden kommunikation anvendes begreberne ”plan” eller ”niveau” som ligestillede med ”etage” eller sal (bek. § 20, stk. 4). Bemærk at disse begreber kun kan anvendes i forbindelse med skiltning.
12.6.2 Skiltning med dørbetegnelser
I medfør af lovens § 10, stk. 2, er der fastsat regler om skiltning med dørbetegnelser i bekendtgørelsens § 24.
Når dørbetegnelserne er fastsat som sidebetegnelse (tv, th og evt. mf) eller dørnummer (1, 2, 3, 4 osv.) efter hovedreglen i bekendtgørelsens § 22, er der normalt ikke krav om at opsætte skilte, som viser dørbetegnelsen.
Adressemyndigheden har dog efter § 24, stk. 2, mulighed for at stille krav om, at dørbetegnelser, der er fastsat efter § 22 dvs. med sidebetegnelser og dørnumre, synliggøres ved hjælp af et skilt ved hver dør, hvis adressemyndigheden skønner, at det kan være vanskeligt at finde den rigtige dør fx for redningsmandskabet.
Brugen af systematiske dørbetegnelser efter § 23 medfører altid, at ejeren er forpligtet til at anbringe og vedligeholde et skilt eller lignende ved hver dør, som viser den fastsatte betegnelse på en synlig måde (bek. § 24, stk. 1).
12.7 Straf hvis skiltningsreglerne ikke overholdes
Ifølge lovens § 20 kan overtrædelse af bestemmelserne om skiltning i lovens § 9, stk. 1, 2, 4 og 5, straffes, hvis de ikke bliver overholdt.
Politianmeldelse skal indgives efter de gældende regler i retsplejeloven.
Kommunerne har ikke mulighed for at udstede administrative bødeforlæg ved overtrædelse af reglerne om skiltning.