5.1 Navngiven vej
En navngiven vej angiver den geografiske beliggenhed af et samlet færdselsareal med det samme vejnavn. En navngiven vej beskrives derfor både af vejnavnet samt vejnavnets beliggenhed.
Anvendelse af begrebet navngiven vej gør det let at se, hvilke dele af vejnettet og lign., der bærer det pågældende vejnavn - dvs. hvor en vejs vejnavn gælder. Fx at en lille sidevej, markvej el.lign., der er knyttet sammen med vejens hovedforløb, har samme vejnavn, eller hvor det ene vejnavn stopper og det næste begynder. Den navngivne vejs forløb kaldes vejnavnets beliggenhed.
En navngiven vej kan berøre et eller flere postnumre, kommuner og eventuelt supplerende bynavne.
Baggrunden for at vejnavnet skal betegne et sammenhængende færdselsareal er naturligvis, at man bør kunne regne med, at når man har fundet det rigtige vejnavn, er man også på rette spor.
Helt overordet er hensynet, at man skal kunne orientere sig og finde vej til den pågældende adresse – både med og uden navigationssystemer. Derudover skal adressemyndigheden kunne fastsætte husnumre, der understøtter dette hensyn og er i overensstemmelse med reglerne.
5.1.1 Adressemyndigheden fastsætter vejnavnebeliggenhed og vejnavn for navngivne veje
For hver navngiven vej fastsætter adressemyndigheden:
...
I forhold til de ca. 1 pct. af alle navngivne veje, der berører mere end én kommune, gælder nogle særlige regler. Se mere i afsnit 5.3.
Figur 6. Skærmbillede fra DAR af en navngiven vejs geografi (blå linje). Illustrationen viser vejnavnets udstrækning, herunder også at vejen går gennem en anden kommune og videre ind i den første kommune igen (kommunegrænsen er markeret som en sort linje).
5.2 Vejnavnebeliggenhed - vejnavnelinje og vejnavneområde
En navngiven vejs vejnavnebeliggenhed, dvs. geografi, stedfæstes i hele sin samlede udstrækning ved at fastsætte enten:
- En vejnavnelinje, som geografisk fastlægger og afgrænser den navngivne vejs forløb (bek. § 7, stk. 1), eller
- Et vejnavneområde, hvis vejnavnet foreløbig kun kan stedfæstes til et område, eller hvis der ikke er et egentligt vejnet i området (bek. § 7, stk. 2-3)
Vær opmærksom på, at færdselsarealer som er offentlig vej, privat fællesvej, privat vej, eller offentlig eller privat sti, der har adresser tilknyttet, bør oprettes som en vejnavnelinje og ikke som et vejnavneområde. (bek. § 7).
Det bemærkes, at for navngivne veje, der berører mere end en kommune, kan det være to forskellige kommuner, som fastsætter vejnavnebeliggenheden, mens det alene er den registreringsansvarlige adressemyndighed, der registrerer vejnavnebeliggenhed og vejnavn. Se mere om registreringsansvarlig i afsnit 5.3.
Integration fra GeoDK til DAR betyder, at vejnavnebeliggenheden kan opdateres ud fra GeoDanmark vejmidter, når disse findes for de navngivne veje. I forbindelse med nye udstykninger, anbefales det, at adressemyndigheden vælger, at vejnavnelinjer og vejnavneområder skal følge GeoDanmark vejmidter.
5.2.1 Vejnavnelinje
Er den navngivne vejs omtrentlige geografiske forløb kendt, angives en vejnavnelinje (bek. § 7, stk. 1).
Hensigten med vejnavnelinjen er at angive vejnavnets afgrænsning i forhold til vejnavnets entydighed og dermed adressernes entydighed.
Vejnavnelinjer gør det desuden nemmere for adressemedarbejderen at se den navngivne vejs udstrækning samt at oprette adresser på vejen. Derudover vil en ny vejs placering hurtigt være synlig og søgbar for omverdenen. Vil adressemyndigheden sætte adresser til en plads el. lign., anses pladsen som en vej eller sti, og der skal derfor fastsættes en vejnavnelinje i DAR – ikke et vejnavneområde.
5.2.2 Vejnavneområder ved nye udstykninger
...
Vejnavneområdet tegnes, så det omkredser hele det område, som den pågældende vej forventes at være placeret i eller gå igennem.
Er der planlagt flere veje i geografisk nærhed af hinanden, angives et vejnavneområde for hvert vejnavn. Vejnavneområderne må gerne overlappe hinanden delvist. Det anbefales, at vejnavneområdet så vidt muligt afgrænses og ikke strækker sig over meget store områder, så det bedst muligt angiver den kommende vejs placering.
5.2.3 Vejnavneområder i områder uden egentligt vejnet
Når et vejnavn fastsættes til et areal, der ikke er en offentlig vej, privat fællesvej, privat vej, eller offentlig eller privat sti, skal der fastsættes et vejnavneområde, som dækker hele færdselsarealet eller området (bek. § 7, stk. 3).
Det betyder, at hvis der skal fastsættes et nyt vejnavn i et område, som ikke har et egentligt vejnet eller stisystem fx på en mindre ø eller i et naturområde, hvor der er brug for et vejnavn for at kunne tilknytte adresser, skal vejnavnet markeres som et vejnavneområde, der dækker arealet. I disse situationer skal vejnavneområdet ikke erstattes med en vejnavnelinje, da vejnavneområdet er en blivende angivelse af vejnavnets udstrækning.
5.3 Navngiven vej der berører mere end én kommune
...
En navngiven vej berører mere end én kommune, hvis den krydser en eller flere kommunegrænser, eller hvis den fungerer som adgangsgivende vej til en adresse, der er fysisk beliggende i en anden kommune.
Adressemyndighederne bør aftale, hvem der disponerer over hvilke intervaller af husnumre på de pågældende navngivne veje (bek. § 17, stk. 7). Baggrunden for denne anbefaling er at opfylde bekendtgørelsens § 17, stk. 2, om, at husnumre skal fastsættes i stigende orden, således at formålet med at kunne orientere sig er opfyldt, samt at adresserne er entydige.
Vejnavn og husnummer for en navngiven vej, der krydser en kommunegrænse, skal fastsættes efter de generelle regler om fastsættelse af vejnavn og husnummer. Entydighedskontrol og retskrivningskontrol foregår også på samme måde for alle navngivne veje.
Der er dog den yderligere bestemmelse, at hvis den navngivne vej er en statsvej, skal vejnavn, vejnavnebeliggenhed, og husnumre fastsættes efter samtykke fra Vejdirektoratet (lov § 4, stk. 1).
Det gælder særligt for navngivne veje, der berører mere end én kommune, at de pågældende adressemyndigheder skal aftale, hvem der er ansvarlig for at registrere vejnavn og vejnavnebeliggenhed i DAR. Adressemyndighederne kan derudover hver især registrere i DAR, hvilke husnumre, de disponerer over (§ 38, stk. 8). I DAR hedder det ”reserverede husnumre”. Fordelen med dette er både, at fejlregistreringer minimeres, og at der opnås enklere arbejdsgange for de pågældende kommuner.
Det er automatisk blevet udpeget hvilken kommune, der er registreringsansvarlig for alle eksisterende navngivne veje før 7. maj 2018, og det fremgår af DAR under den enkelte vej. Derudover står det under de respektive navngivne veje, hvilke husnumre, kommunerne hver især bruger.
Figur 7. På skærmbilledet fra DAR ses, at Sorø er registreringsansvarlig for Sorøvej (venstre billede) samt, hvilke husnumre Sorø og Holbæk hver især disponerer over (til højre).
5.4 Vejnavn
Vejnavne fastsættes af kommunalbestyrelsen efter de regler, som findes i adresselovens §§ 3 og 4 og i adressebekendtgørelsens §§ 3-6, 8 og 10, § 28, stk. 3, og § 29, stk. 3. Reglerne skelner mellem situationer, hvor kommunen skal fastsætte vejnavne, og situationer, hvor kommunen kan fastsætte vejnavne, hvis den finder det hensigtsmæssigt.
Adressemyndigheden har pligt til at foretage rettelser af eksisterende vejnavne, hvis den bliver opmærksom på, at de ikke er fastsat og registreret i overensstemmelse med disse regler. Der er dog en undtagelse til disse regler, som gælder for ældre, eksisterende vejnavne, hvis adressemyndigheden skønner, at disse vejnavne er velfungerende (bek. § 46).
...
5.4.1 Sådan fastsættes vejnavne
Kommunalbestyrelsen er adressemyndighed og fastsætter vejnavne (lov § 2).
Ud over de forvaltningsretlige regler om partshøring skal fastsættelse af vejnavne i nogle situationer ske med inddragelse af andre parter.
- Adressemyndigheden skal fastsætte vejnavn for offentlige veje og private fællesveje (bek. § 3, stk. 2). For offentlige veje, som er statsveje dvs. motorveje og motortrafikveje fastsættes vejnavnet efter samtykke fra Vejdirektoratet (lov § 4, stk. 1). Statsveje skal også have et vejnavn, uanset at der evt. ikke findes adresser langs vejen. Ved ”samtykke” forstås, at adressemyndigheder(ne) og Vejdirektoratet skal opnå enighed om vejnavne for statsveje. Kan der ikke opnås enighed mellem adressemyndigheder(ne) og Vejdirektoratet, kan alle parter anmode SDFI om at afgøre sagen (lov § 4, stk. 4).
- Hvis en navngiven vej krydser kommunegrænser, eller hvis den fungerer som adgangsgivende vej til en adresse, der er fysisk beliggende i en anden kommune, fastsættes vejnavnet efter aftale mellem de berørte kommuners adressemyndigheder (bek. § 4, stk. 5).
- Adressemyndigheden kan fastsætte vejnavn for private veje og andre færdselsarealer og områder fx kolonihaveområder og naturområder med stier. Fastsættelsen skal ske i samråd med grundejeren (lov § 4, stk. 2 og bek. § 3, stk. 2). Ved ”samråd” forstås, at adressemyndigheden i samarbejde med grundejeren søger at opnå enighed om fastsættelse af vejnavnet. Kan der ikke opnås enighed, fastsætter adressemyndigheden vejnavnet (lov § 4, stk. 2). Der er særlige bestemmelser om fastsættelse af vejnavne for kolonihaveområder (§ 28, stk. 3) og feriecentre (§ 29, stk. 3).
- Har adressemyndigheden kendskab til, at en ejendom, bygning eller et teknisk anlæg anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, fastsættes vejnavne efter samtykke fra de pågældende ministerier (lov § 4, stk. 3). Ved ”samtykke” forstås, at adressemyndigheden skal opnå enighed med Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet om fastsættelsen af vejnavnet. Kan der ikke opnås enighed mellem adressemyndigheden og de pågældende ministerier om fastsættelse af vejnavne, kan alle parter anmode SDFI om at afgøre sagen (lov § 4, stk. 4).
Vejbegreberne i adresselov og -bekendtgørelse er ensrettet med begreberne i lov om offentlige veje (vejloven) og lov om private fællesveje (privatvejsloven).
Ved fastsættelse af vejnavne for vej- eller stinet med forgreninger eller lignende, skal der tages hensyn til, at det skal være nemt at orientere sig og finde vej, samt at der på en hensigtsmæssig måde kan fastsættes husnumre i overensstemmelse med reglerne (bek. 4, stk. 3).
5.4.1.1 Oplysninger om vejstatus og vejmyndighed
I Vejdirektoratets Centrale Vej- og Stifortegnelse (CVF) kan man se vejstatus, og hvem der er ansvarlig vejmyndighed for de enkelte veje og stier i Danmark. Den enkelte vejmyndighed er ansvarlig for ajourføring af CVF. Der ikke er pligt i vejlovgivningen til, at kommunerne indrapporterer private fællesveje på landet og rent private veje til CVF. For disse veje opfordres der derfor til at rette henvendelse til den pågældende kommune, hvis oplysningerne ikke findes i CVF.
Mere information om CVF kan ses her: https://www.vejdirektoratet.dk/side/den-centrale-vej-og-stifortegnelse-cvf
5.4.2 Vejnavnes entydighed
Et vejnavn skal være entydigt i forhold til andre vejnavne i nærheden - både stavemåden men også udtalemæssigt.
Vejes entydighed er helt central i forhold til at undgå situationer, hvor to vejnavne forveksles, hvilket kan have meget alvorlige konsekvenser i situationer, hvor der eksempelvis er brug for ambulance og andre udrykningskøretøjer.
Et nyt vejnavn må ikke fastsættes, når enten det samme eller et næsten enslydende vejnavn allerede er fastsat – eller reserveret inden for:
- Det samme postnummer (bek. § 6, stk. 1), og/eller
- En radius af 15 km (bek. § 6, stk. 2).
”Samme” og ”næsten enslydende” vejnavne er nærmere defineret og beskrevet herunder.
Der kan derfor godt være to ens vejnavne i samme kommune, bare de er placeret over 15 km fra hinanden, og hvis de har forskelligt postnummer.
Figur 8. Bekendtgørelsens regler om vejnavnes entydighed: Samme eller næsten enslydende vejnavn må ikke findes inden for de gråtonede områder.
5.4.2.1 Samme eller næsten enslydende vejnavne
Ifølge bekendtgørelsens § 6, stk. 3, regnes to vejnavne som værende de samme, hvis de kun adskiller sig fra hinanden ved:
- Staveforskelle, som ikke svarer til forskelle i udtalen
- Tilstedeværelse eller fravær af ejefalds -s
- Bestemt eller ubestemt bøjning
- Sammenskrivning eller særskrivning af de samme ord
- Forkortelse eller fuld udskrivning af det samme ord
- Alternative skrivemåder af det samme ord eller
- Nærliggende varianter eller afledninger af samme ord
Herunder er vist eksempler på de nævnte varianter. Hver linje svarer til hver af de ovenstående punkter.
To vejnavne betragtes som næsten enslydende, når der er en nærliggende risiko for, at de ved normal, hurtig udtale kan forveksles (bek. § 6, stk. 4).
Adressemyndigheden kan, alene eller i samarbejde med andre kommuner, fastsætte yderligere regler eller aftale yderligere foranstaltninger for at sikre vejnavnes entydighed inden for fx et større byområde eller opland (bek. § 6, stk. 5).
5.4.2.2 Entydighedskontrol og afprøvning af entydighed
DAR foretager automatisk en entydighedskontrol af nye vejnavne, der fastsættes eller reserveres. Kontrollen sker både op mod allerede eksisterende og reserverede vejnavne inden for samme postnummer og inden for en radius af 15 km.
Hvis postnummeret strækker sig længere væk end 15 km fra det pågældende vejnavn, vil entydighedskontrollen derfor også omfatte vejnavne, der er længere væk end 15 km. Afstanden på 15 km regnes i fugleflugtslinje, og der tages derfor ikke hensyn til, om selve kørselsvejen er længere eller går over vand.
Entydighedskontrollen omfatter også en automatisk kontrol af vejnavnets udtale (fonetisk kontrol) for at minimere risikoen for forveksling og tvivl mellem to vejnavne, der hedder noget forskelligt, men udtalemæssigt ligner hinanden. Fx kan vejnavnet ”Hvedevej” forveksles med ”Vedøvej”, når det udtales, hvilket kan give anledning til misforståelser, hvis vejene er placeret i kort afstand til hinanden.
Det er dog ikke alle vejnavne, der fanges i den fonetiske entydighedskontrol i DAR. Adressemyndigheden bør derfor også være opmærksom på, om der allerede findes et vejnavn i nærheden, herunder også i en nabokommune, som i udtalen eller stavemåde ligner det nye vejnavn, der påtænkes anvendt.
SDFI kontrollerer ikke udtalen af vejnavne, men alene retskrivningen.
Det er adressemyndighedens ansvar at sikre, at vejnavne udtalemæssigt ikke kan forveksles.
Nye og reserverede vejnavne, der ikke lever op til entydighedsreglerne, afvises automatisk af DAR, og kan dermed ikke anvendes.
Inden et vejnavn besluttes, kan kommunen bruge funktionaliteten ”Afprøv vejnavn” i DAR til at undersøge, om et planlagt vejnavn evt. vil være i konflikt med eksisterende vejnavne i området. Denne funktionalitet fungerer på samme måde som entydighedskontrollen i DAR bortset fra, at denne funktionalitet kan afprøve det påtænkte vejnavn på afstande, der er større end 15 km.
Det kan anbefales at sætte afstanden for afprøvningen af entydigheden i DAR til mere end 15 km fx til 20 km, så det sikres, at den kommende navngivne vejs vejnavn kan anvendes, også hvis det senere bliver aktuelt at ændre vejens udstrækning. På denne måde kan man forhindre, at en mindre ændring af udstrækningen vil betyde, at vejnavnet kommer i konflikt med en anden vej med enslydende vejnavn inden for 15 km. Er der overlap med bare én meter mellem to vejnavne med enslydende navne inden for den tilladte 15 km´s radius, vil det nye vejstykke ikke kunne få det påtænkte vejnavn pga. entydighedsreglerne.
Bliver kommunen opmærksom på forhold, som giver anledning til problemer, fx en vejnavnekonflikt, eller en situation, hvor to ældre vejnavne udtales næsten ens, anbefales det, at kommunen tager kontakt til den pågældende anden kommune med henblik på at finde en løsning, som eliminerer risikoen for forveksling.
5.4.3 Vejnavnet skal være stabilt og kunne leve i mange år
Vejnavne bør fastsættes ud fra hensynet til, at de skal kunne holde i mange år og overleve tidens omskifteligheder. Det kan være særdeles omkostningsfuldt at ændre et allerede fastsat og indarbejdet vejnavn.
Derfor bør kommunerne undgå at fastsætte vejnavne, som er snævert knyttet til tidsbestemte forhold.
Man bør eksempelvis undgå navne som – ud fra et helt aktuelt markedsføringshensyn – forbinder sig til et bestemt ejerskab af en bebyggelse (fx et firmanavn) el.lign. i området. Hvis det pågældende firma ændrer navn eller fraflytter bebyggelsen, vil vejnavnet ofte vise sig at være uacceptabelt for efterfølgende brugere, som ikke har interesse i at være forbundet med det pågældende navn.
Historiske navne, ældre stednavne eller andre navne, som fortæller stedets kulturhistorie, vil derimod med fordel kunne anvendes som udgangspunkt for navngivningen.
5.4.4 Ikke vejnavne på nulevende personer
I de senere år har der været debat om forslag til vejnavne, som henviser til nulevende eller nyligt afdøde personer. Også her gælder det overordnede hensyn, at et vejnavn skal kunne holde i mange år og overleve tidens omskifteligheder.
Navne på nulevende personer eller på nyligt afdøde personer bør derfor ikke anvendes i vejnavne.
Det anbefales i denne forbindelse, at kommunen fastsætter generelle retningslinjer herom. Det vil ofte lette sagsgangen, hvis et sådant generelt regelsæt kan drøftes og besluttes på et tidspunkt, hvor debatten ikke er præget af en strid om aktuelle navneforslag.
For så vidt angår den venteperiode, der skal gå, inden navnet på en afdød person kan anvendes, anbefales det at fastsætte den til mellem 3 og 5 år.
Ovenstående anbefalinger er i overensstemmelse med en FN-resolution vedtaget af ”UN Group of Experts on Geographical Names” i Berlin 2002 (E/CONF.94/3).
Resolutionen, der har titlen ”Commemorative naming practices for geographical features”, omhandler, ud over vejnavne, også andre stednavne (fx navne på bygninger, bydele osv.), som besluttes af offentlige myndigheder. Den kan ses her:
https://unstats.un.org/unsd/ungegn/documents/RES_UN_E_updated_1-11_CONF.pdf
Opkaldes vejnavnet efter en afdød person, anbefales det, at eventuelle efterladte inddrages først.
5.4.5 Vejnavne hvis forstavelse er ens bør placeres i nærheden af hinanden
Pga. forvekslingsrisikoen mellem vejnavne med samme forstavelse fx ”Kilde”, bør adressemyndigheden nøje overveje, om det er hensigtsmæssigt at have flere vejnavne med samme forstavelse.
Hvis adressemyndigheden vælger at bruge vejnavne med samme forstavelse, anbefales det, at de placeres geografisk i nærheden af hinanden og gerne støder op til hinanden, således at fx Kildegade og Kildebakken bliver en slags vejvisere for hinanden. Befinder man sig eksempelvis på Kildegade og skal finde Kildebakken, kan man gå ud fra, at den må være lige i nærheden.
5.4.6 Vejnavn ved fysisk opdeling af vejforløb
Vejnavne skal fastsættes, så det det betegner et nærmere bestemt, sammenhængende færdselsareal (bek. § 4, stk. 2). En trafikant bør derfor kunne stole på, at når man har fundet den rigtige vej, kan man følge vejen fra den ene ende til den anden.
Bliver en navngiven vej på den ene eller den anden måde opdelt af en permanent og fysisk foranstaltning, hvorved færdselsarealet for den kørende trafik opdeles i flere adskilte dele, skal adressemyndigheden konkret tage stilling til, om den hidtidige navngivning af vejen stadig opfylder betingelserne for, at man kan orientere sig og finde vej, eller om vejnavnet skal ændres, så hver del af vejen får sit eget vejnavn (bek. § 4, stk. 4).
Opdeles en eksisterende navngiven vej fx af en jernbane eller motorvej, så vejen ikke længere er fysisk sammenhængende, skal der fastsættes et nyt vejnavn (eller evt. to), således at de fremtidige vejdele har hvert sit vejnavn. I de fleste tilfælde vil et nyt vejnavn betyde, at eksisterende husnumre skal ændres. Reglen gælder, også selvom vejen allerede har været fysisk opdelt et stykke tid, og det har været muligt at finde frem til adresse evt. ved skiltning eller brug af navigationssystemer. Vejnettet skal fungere både med og uden brug af navigationssystemer.
Er der tale om en spærring, som nogle trafikanter kan passere, og kan man se vejens videre forløb, fx hvis der er tale om en bom, blomsterkumme eller bussluse, skal kommunen nøje overveje, om den hidtidige navngivning af vejen kan opretholdes, eller om der skal fastsættes et nyt vejnavn til den ene eller begge dele af den opdelte vej. Ved sin vurdering kan kommunen bl.a. lægge vægt på, om barrieren eller foranstaltningen er blivende, om et udrykningskøretøj stadig vil kunne passere, om de to dele af vejen får hver sin trafikale funktion, som med fordel kan udtrykkes i hvert sit vejnavn, og om der er en synlig, nem mulighed for på anden vis at komme hen til den anden ende af vejen mm.
Det overordnede hensyn skal altid være, at man på lettest mulige måde, skal kunne orientere sig og finde vej (bek. § 1, stk. 2).
5.4.7 Ændring af vejnavn ved opdeling af en navngiven vej
Beslutter kommunen, at en navngiven vej skal opdeles, således at den ene del af vejen får et nyt vejnavn, bør beslutningen om, hvilken del af vejen, der skal beholde vejnavnet, træffes på baggrund af en samlet vurdering af relevante forhold i den konkrete sag. Et relevant hensyn vil være, hvor mange adresser der berøres ved en valgt løsning. Et andet hensyn adressemyndigheden kan tage i betragtning er, om vejnavnet er opkaldt efter et stednavn eller en lokalitet, der enten ligger ved vejen, eller som vejen fører til. Det bør vurderes, om det er muligt at opretholde denne sammenhæng mellem vejnavnet og det pågældende stednavn eller lokaliteten.
Der henvises til 5.11 om vejkode.
5.4.8 Pladser og stræder og disses registrering i Danske Stednavne
Adressemyndigheden bør overveje, om det er hensigtsmæssigt at fastsætte et særskilt vejnavn til en plads, parkeringsplads mv., hvis der ikke er tilknyttet adresser til disse. Hvis formålet alene er at give disse steder et navn for at gøre dem synlige på et kort, kan disse steder i stedet tildeles et stednavn, som registreres i registret Danske Stednavne.
Er der adresser, som har adgang via en plads eller lign. uden et vejnavn, kan den tilstødende navngivne vej til pladsen el. lign. anvendes til fastsættelse af adresser. Adresserne knyttes således til den tilstødende navngivne vej, selvom adgangsvejen til adressen er fra pladsen el. lign.
Også stier og vejstrækninger uden adresser fx passager (Kirkepassage) eller kaldenavne (Strøget) kan registreres i Danske Stednavne.
5.5 Vejadresseringsnavn og udtalt vejnavn
Samtidig med at et vejnavn fastsættes, skal der også fastsættes et vejadresseringsnavn, som er en forkortet udgave af vejnavnet. Vejadresseringsnavnet må være på max 20 tegn. Er vejnavnet på 20 tegn eller derunder, er vejnavn og vejadresseringsnavn ens. Flest mulige af de 20 tegn bør anvendes i vejadresseringsnavnet, og alle ord bør indgå. Forkortelser i vejadresseringsnavnets begyndelse bør så vidt muligt undgås af hensyn til maskinel, alfabetisk sortering (bek. § 5, stk. 2-3).
DAR forkorter automatisk vejnavnet i feltet ”vejadresseringsnavn”, hvis vejnavnet er længere end 20 tegn. Adressemyndigheden bør derfor vurdere, om denne forkortelse er i overensstemmelse med reglerne. Anbefalede forkortelser til brug i vejadresseringsnavnet kan ses i Vejledning i retskrivning af vejnavne. Vejledningen kan ses her: https://danmarksadresser.dk/media/2919511/ds-vejledning-retskrivning.pdf.
Vejadresseringsnavnet kan anvendes, når et vejnavn er for langt til at kunne ses på fx sundhedskortet og i en rudekuvert. Det bruges også, når der udskrives adresseetiketter mv., og det er i øvrigt dette navn, som udskrives fra mange ældre administrative systemer.
Indeholder vejnavnet en forkortelse, der ikke siges, som den skrives, skal adressemyndigheden desuden registrere det udtalte vejnavn (bek. § 38 stk. 2). Fx kan ”Gl.” både være en forkortelse for ”gammel” og ”gamle”. Som udtalt vejnavn i DAR registreres, hvilken af disse, der anvendes, når vejnavnet udtales. Vejnavnet H.C. Ørsteds Vej skrives og udtales ens, og vejnavnet overstiger ikke 20 tegn. Derfor er både vejnavn, vejadresseringsnavn og udtalt vejnavn ens for dette vejnavn.
I DAR registreres vejnavn, vejadresseringsnavn og udtalt vejnavn, både når der er tale om en ny navngiven vej og ved reservering af et ny vejnavn.
5.6 Retskrivning og regler om hvordan vejnavn og vejadresseringsnavn skrives
Et vejnavn kan sammensættes af indtil 40 tegn, og forkortelser i vejnavne bør så vidt muligt undgås. Det betyder, at der ved fastsættelse af nye vejnavne ikke bør indgå forkortelser (bek. § 5, stk. 1).
Hvis vejnavnet er på højst 20 tegn, skal vejnavnet og vejadresseringsnavnet være identiske. Er vejnavnet over 20 tegn, fastsættes et vejadresseringsnavn, hvori alle vejnavnets ord bør indgå. Forkortelser i vejadresseringsnavnets begyndelse skal så vidt mulig undgås, da det kan gøre det besværligt at sortere breve og pakker maskinelt og alfabetisk (bek. § 5, stk. 2).
Nye vejnavne og vejadresseringsnavne skal fastsættes i overensstemmelse med den officielle danske retskrivning, som er fastsat af Dansk Sprognævn. (bek. § 5, stk. 3).
Den officielle danske retskrivning kan ses her: https://dsn.dk/
Pligten til korrekt retskrivning af vejnavne og vejadresseringsnavne følger endvidere af §§ 1 og 2 i lov om dansk retskrivning (retskrivningsloven), som siger, at alle dele af den offentlige forvaltning, herunder også kommunerne, skal følge dansk retskrivning.
Der henvises til Vejledning i retskrivning af vejnavne, som Dansk Sprognævn og Institut for Navneforskning under Københavns Universitet har udarbejdet i 2001. I vejledningen er en række regler om, hvordan vejnavne skal skrives, bl.a. anvendelse af bolle-å/dobbelt-a og alle/allé, opdeling af vejnavne i flere ord og anvendelse af forkortelser. Vejledningen findes her: https://danmarksadresser.dk/media/2919511/ds-vejledning-retskrivning.pdf
Hvis det er nødvendigt med en forkortelse i vejnavnet, skal de standardiserede forkortelser anvendes, se føromtalte Vejledning i retskrivning af vejnavne. Forkortelser, der ikke er entydige bør undgås. Fx bør et vejnavn ikke skrives ”Dr. Louises Vej”, da ”Dr.” kan betyde både dronning og doktor. ”Gl. Strandstræde” bør skrives ”Gammel Strandstræde”, mens ”H.C. Andersens Boulevard” gerne må indeholde forkortelser af fornavnene, da forkortelserne i dette tilfælde også udtales, som de skrives.
Vær opmærksom på, at vejnavne, som indeholder en forkortelse, skal have et forkortelsespunktum lige efter forkortelsen. For personnavne er det særligt vigtigt, at evt. forkortelsespunktum og mellemrum mv. anvendes rigtigt. Der er ikke mellemrum mellem to forkortelser, hvis det er forkortelser af fornavne, fx H.C. Andersens Boulevard.
Bekendtgørelsens § 5, stk. 3, angiver, hvilke bogstaver, tegn og tal, der må indgå i vejnavne. De tegn, der kan indgå i vejnavne og vejadresseringsnavne, er store og små bogstaver i det danske alfabet, dvs. a-å samt ä, é, ö, ü, cifrene 0-9, mellemrum, bindestreg, punktum og apostrof. Eksempler på vejnavne med nogle af disse tegn er Bülowsvej, Bank-Mikkelsens Vej og Nørre Allé. Apostrof er tegnet ’ som står efter et bogstav. Derudover kan romertal, som består af store bogstaver, også indgå i vejnavne og vejadresseringsnavne, fx til at opkalde et vejnavn efter en konge som fx i Frederik IX’s Vej, hvori også apostrof indgår.
I de situationer, hvor der i vejens navn indgår et personnavn eller et stednavn, bør den nutidige stavemåde anvendes.
For stednavne findes der i bekendtgørelsen en bestemmelse om, at hvis et vejnavn skal indeholde et eksisterende stednavn, og dette stednavn er optaget i Stednavneudvalgets fortegnelse over danske stednavne, skal den stavemåde, der er anvendt i fortegnelsen også anvendes i vejnavnet (§ 5, stk. 4).
Stednavneudvalgets fortegnelse findes på: https://www.stednavneudvalget.ku.dk/autoriserede_stednavne/
Findes et stednavn flere steder i landet, men er stavet forskelligt, og er alle stavevarianter optaget i Stednavneudvalgets fortegnelse, skal den staveform af stednavnet på det sted, som vejnavnet er opkaldt efter, anvendes i vejnavnet. Fremgår fx stednavnet Tønding og Tønning af Stednavneudvalgets fortegnelse, skal vejnavnet staves Tøndingvej, hvis vejnavnet er opkaldt efter stednavnet Tønding.
Opmærksomheden henledes desuden på, at når der i en byggeproces fx i forbindelse med byggetilladelsen eller et salgsprospekt anvendes et navn for byggeriet, som ikke er i overensstemmelse med dansk retskrivning, er det en god idé allerede tidligt at gøre bygherre opmærksom på, at hvis navnet senere ønskes anvendt i et vejnavn, vil det ikke kunne godkendes, da det ikke følger dansk retskrivning.
5.6.1 Årsager til at skrivemåden af vejnavne er vigtig
Vejnavne tjener mange forskellige formål og bruges tusindvis af gange hver dag, hvor man skal skrive en adresse i et GPS-navigationssystem eller finde adressen på en smartphone eller internettet. Derfor er der regler for, hvordan vejnavne skrives, så det er let og logisk at finde det vejnavn og den adresse, man søger.
Når man hører et vejnavn udtalt, skal det være lettest muligt at ”regne ud”, hvordan vejnavnet staves. Det må helst ikke være svært at ”gætte”, hvordan et vejnavn og en adresse skrives i politiets og beredskabets systemer, eller når der skal bringes pakker, post og varer ud. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte vejnavne med en ”anderledes” stavemåde, og derfor skal nye vejnavne også følge dansk retskrivning. Det betyder fx, at der i vejnavne som udgangspunkt kun kan anvendes ord, der findes i retskrivningsordbogen, og at ordet skal staves på den måde, der er gengivet i retskrivningsordbogen. En undtagelse herfra er vejnavne, hvori der indgår såkaldte egennavne – fx sted- og person- og firmanavne.
Af samme årsag er det ikke muligt at benytte dialekt i et vejnavn – fx at anvende ”haw” i stedet for ”hav” –eller bruge tidligere stavemåder i vejnavne fx ”kastanie” i stedet for det korrekte ”kastanje” – eller den tidligere stavemåde ”Sverrig” i stedet for den nutidige ”Sverige”.
Vejnavne indgår i tusindvis af it-systemer og mange af disse er ikke ligeglade med, hvilke tegn, der optræder i vejnavnet eller adressen. Derfor er der regler for, hvilke tegn og bogstaver der må indgå. Brug af specialtegn fx ”&” har aldrig – siden de første edb-systemer for 50 år siden – været mulige at bruge i et vejnavn. Det samme gælder tegn som %, ?, £, $, @ og # mv. Tegn som er almindelige i andre lande, men ikke bruges i Danmark, må heller ikke indgå i vejnavne. Det kan fx være tegn som bruges i Island, Spanien, Grækenland, eller tegn fra hebraisk eller kinesisk. Årsagen er naturligvis også her, at man skal være i stand til at læse og udtale et vejnavn og en adresse – uden at være for meget i tvivl.
At eksisterende vejnavne ikke er fastsat i overensstemmelse med de officielle danske retskrivningsregler, betyder ikke, at nye vejnavne, der fastsættes, heller ikke skal følge retskrivningsreglerne. Selvom der allerede findes et vejnavn i området, som indeholder ord, der ikke følger de nugældende retskrivningsregler, er dette ikke en gyldig begrundelse for at benytte disse ord i et nyt vejnavn.
Af ovennævnte grunde er det ikke ligegyldigt, hvordan et vejnavn skrives, og retskrivningskontrollen er indført som en hjælp til at overholde retskrivningsreglerne og med det formål at sikre datakvalitet af nye vejnavne.
5.6.2 Retskrivningskontrol af vejnavn og vejadresseringsnavn
Alle nye vejnavne og vejadresseringsnavne, der reserveres eller fastsættes som en navngiven vej og registreres som gældende, skal retskrivningskontrolleres af SDFI (bek. § 41).
Retskrivningskontrollen er indført for at sikre, at nye vejnavne lever op til retskrivningslovens bestemmelser, således at de nye vejnavne får en god datakvalitet. Af samme årsag er der også indført regler om bl.a., hvilke tegn og bogstaver, der må indgå i vejnavne, og hvordan stednavne anvendes i vejnavne.
SDFI foretager retskrivningskontrollen på baggrund af bekendtgørelsens regler, den officielle danske retskrivning fastsat af Dansk Sprognævn, Vejledning i retskrivning af vejnavne og Stednavneudvalgets fortegnelse over autoriserede stednavne.
Retskrivningskontrollen foretages manuelt af SDFI, som har fem hverdage til at kontrollere vejnavnet og vejadresseringsnavnet.
Et vejnavn, der ikke har været retskrivningskontrolleret, kan ikke have status ”gældende”. Da SDFI har 5 hverdage til at kontrollere vejnavnet, er det for nye navngivne veje kun muligt at sætte datoen for, hvornår et vejnavn skal have status som ”gældende”, til tidligst fem hverdage frem i tiden. Hvis SDFI inden for de fem hverdage ikke har givet en tilbagemelding på retskrivningskontrollen, betyder det, at retskrivningen ikke er afvist, og at vejnavnet kan gøres gældende (bek. § 41). Som det fremgår af definitionerne i bekendtgørelsens § 2, nr. 4, regnes i denne sammenhæng alle dage for hverdage undtagen lørdag, søndag, helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.
SDFI opfordrer til at være i god tid med nye vejnavne, så der er afsat tid til både at nå kommunens interne arbejdsgange og til de 5 hverdage, SDFI har til at foretage retskrivningskontrollen. Vær også opmærksom på, at hvis et vejnavn afvises i retskrivningskontrollen, og hele processen derfor skal gå om hos både kommunerne og SDFI, starter processen forfra. Det er derfor vigtigt, at der er indregnet tid nok til dette.
Nye reserverede vejnavne retskrivningskontrolleres i forbindelse med reserveringen. Det vil derfor i mange tilfælde være en fordel at reservere et vejnavn og i den sammenhæng få foretaget retskrivningskontrollen. Der henvises til afsnit 5.7 om reserveret vejnavn.
5.7 Reserveret vejnavn
Det er muligt for adressemyndigheden at reservere et vejnavn i DAR til senere brug. Et reserveret vejnavn kan dække en del eller hele kommunens område, hvilket skal angives i DAR. En reservering gælder i op til 3 år og kan derefter forlænges ad flere omgange. I alt kan det reserveres i 12 år (bek. § 8, stk. 1- 2).
Ved at reservere et vejnavn, er det muligt at planlægge fremtidigt brug af et nyt vejnavn, så det er til disposition uden risiko for, at det i perioden frem til, at vejnavnet konkret skal anvendes, er brugt i en nabokommune. Reserverede vejnavne kan således indgå i den politiske proces i kommunen på et tidligt tidspunkt.
Hele det konkrete vejnavn skal reserveres, og ikke blot den første del af vejnavnet uden gadeendelse som fx vej, gade, stræde mv. Man kan derfor ikke kun reservere ”Kim Larsens”. Hvis man ønsker at reservere vejnavne med forskellige gadeendelser, skal der laves en reservation for hvert vejnavn for at sikre, at der ikke af andre fastsættes et lignende vejnavn med en af disse endelser.
Et reserveret vejnavn skal overholde de samme bestemmelser om navngivning, entydighed og retskrivning, som gælder ved fastsættelse af nye vejnavne.
Reserverede vejnavne kontrolleres automatisk for entydighed i DAR, når de reserveres første gang – helt på tilsvarende måde, som navngivne vejes vejnavne.
Når et vejnavn reserveres, retskrivningskontrolleres det i forbindelse med reserveringen og kan anvendes til en navngiven vej, som kan få status som gældende med det samme. Bemærk dog, at de vejnavne, der er reserveret i DAR til og med den 12. december 2018, ikke er blevet retskrivningskontrolleret. Disse reserverede vejnavne skal derfor retskrivningskontrolleres i forbindelse med, vejnavnet tages i brug for en navngiven vej.
Er et reserveret vejnavn retskrivningskontrolleret, vil en evt. forlængelse af reserveringsperioden ikke udløse en ny retskrivningskontrol.
En reservering, der ligger tæt på kommunegrænsen, kan forhindre nabokommunerne i at anvende samme vejnavn. Det anbefales derfor at tage hensyn til nabokommunerne ved reservering af et vejnavn. Hvis det specifikke område, som det reserverede vejnavn skal dække, allerede er fastlagt, bør området så vidt muligt også afgrænses i DAR.
I DAR kan adressemyndigheden se kommunens egne reserverede vejnavne og hvilken dato, reserveringen udløber.
Nogle kommuner har et samarbejde om vejnavne, de ønsker at anvende i fremtiden. Det anbefales, generelt at være i dialog med nabokommunerne om vejnavne.
5.8 Tidspunkt for fastsættelse af navngiven vej og vejnavn
Adressemyndigheden fastsætter den navngivne vej og dermed også vejnavnelinjen eller vejnavneområdet så tidligt som muligt i takt med, at adressemyndigheden har de nødvendige oplysninger til at kunne vurdere, hvilke navngivne veje, der skal være i området, og disses vejnavnelinjer eller vejnavneområder (bek. § 10, stk. 1).
Fastsættelse af navngiven vej og vejnavne bør derfor integreres tidligt i planlægnings-, udstyknings- eller byudviklingen af et område, så de involverede parter ikke bremses unødigt. Tidlig fastsættelse af navngiven vej betyder, at der også tidligt kan fastsættes adresser til den pågældende vej.
Indtil vejnavnet er besluttet, kan den foreløbige navngivne vej identificeres ved en vejnavnelinje eller et vejnavneområde, dvs. den navngivne vejs omtrentlige forløb og udstrækning, vejkoden samt en evt. midlertidig betegnelse, adressemyndigheden har bestemt (bek. § 10, stk. 2).
Adressemyndigheden bestemmer, fra hvilken dato den nye navngivne vej og det fastsatte vejnavn skal være gældende. Vejnavnet træder i kraft den dato, det får status som ”gældende” i DAR (bek. § 10, stk. 3).
5.9 Registrering af navngivne veje og reserverede vejnavne i DAR
For hver navngiven vej i kommunen registrerer adressemyndigheden i DAR oplysninger om vejnavn, vejadresseringsnavn, og udtalt vejnavn – hvis vejnavnet indeholder en forkortelse, der ikke siges, som den skrives – samt vejnavnebeliggenhed og nøjagtighedsklasse. DAR tilknytter automatisk et navngiven vej-id, vejkode og kommunekode, postnummer(re) og et evt. supplerende bynavn til hver navngiven vej (bek. § 38 og § 44, stk. 7).
Tidsfølgen for registrering af navngivne veje i DAR, herunder bl.a., hvornår en navngiven vej skal have status som foreløbig og gældende, står i bekendtgørelsens § 39. Det fremgår bl.a. at oplysninger om vejnavn, skal registreres senest fem hverdage efter, at denne oplysning foreligger.
Ved reservering af et vejnavn til senere brug, registrerer adressemyndigheden i DAR vejnavnet og det tilhørende geografiske område, vejnavnet ønskes reserveret for (bek. § 40).
Bestemmelserne om adressemyndighedens registrering af adresser i DAR står i lovens § 14 og bekendtgørelsens § 38-39. Registrering af reserverede vejnavne fremgår af bekendtgørelsens § 40.
5.10 Navngiven vej som et selvstændigt, stabilt objekt med et ”Navngiven vej-id”
Ved registrering af en navngiven vej i DAR, tilknyttes en unik identifikationskode, som opretholdes i hele vejens levetid (bek. § 38, stk. 4).
Den unikke identifikationskode ”Navngiven vej-id’et” er af typen UUID. Navngiven vej-id’et er en systemgenereret id, som kan sammenlignes med et personnummer bare for en navngiven vej. Navngiven vej-id’et skal betragtes som et selvstændigt og stabilt objekt, der sikrer, at oplysninger om den navngivne vej kan fastholdes, selvom vejnavnet eller den tilhørende vejnavnelinje/vejnavneområde ændres. Opdeles den navngivne vej, beholdes navngiven vej-id’et for den ene del af den navngivne vej, mens den anden del får både et ny navngiven vej-id, nyt vejnavn og en ny vejkode.
Hvis en navngiven vej nedlægges, opretholdes UUID’et, og status for den navngiven vej ændres til nedlagt. En navngiven vej med status nedlagt og dens tilhørende vejkode, kan ikke ændres tilbage til gældende, dvs. den kan ikke ”genoplives”. Vær derfor opmærksom på ikke at ”slette” en navngiven vej ved en fejl fx at nedlægge den for at oprette den magen til igen, hvis den eneste årsag til ændringen er, at vejnavnelinje/vejnavneområde skal ændres eller have et andet vejnavn.
UUID’er er vigtige for at sikre konsistens og bevare historikken for de pågældende objekter i it-systemer, fx mellem de offentlige registre, og i forvaltningen. Anvendelsen af denne stabile nøgle giver store administrative lettelser, når it-systemerne skal holdes opdateret. Det er derfor vigtigt af UUID’er bevares.
Figur 9. Visning fra DAR af Navngiven vej-id’et for Rentemestervej i København NV. Dette id sikrer, at historikken for den navngivne vej bevares, selv om fx vejbeliggenheden eller vejnavnet ændres, eller hvis den navngivne vej nedlægges.
5.11 Vejkode
Af hensyn til ældre forvaltningssystemer har den navngivne vej også tilknyttet en vejkode for hver kommune, som den navngivne vej berører.
...
Vejkoden tildeles automatisk fra ”vejnummerrullen”, som har et fortløbende nummereringssystem.
Vejkoden er sammen med kommunekoden en entydig identifikation af den navngivne vej i den pågældende kommune. Der må kun være én vejkode til hver navngiven vej i kommunen, og hver vejkode i kommunen må kun være tilknyttet én navngiven vej (bek. § 9, stk. 2).
En fastsat vejkode må ikke ændres (§ 9, stk. 3). Hvis en eksisterende, navngiven vej i sin helhed på et tidspunkt ændrer navn, skal den beholde sin vejkode. Med ”ændre navn” forstås både mindre ændringer, som når ”Lærkevej” ændres til ”Lille Lærkevej”, og fastsættelse af et nyt vejnavn, som når ”Lærkevej” ændres til ”Duevej”.
Hvis det kun er en del af den navngivne vej, som får nyt vejnavn, skal vejkoden efter samme bestemmelse bevares for den del af vejen, som beholder sit navn.
Beslutter kommunen, at en navngiven vej skal opdeles, således at hver del af vejen får et nyt vejnavn, bør det være antallet af adresser, der afgør, hvilken del af den navngivne vej, der skal bevares og dermed bevare den oprindelige vejkode.
Sammenlægges to vejnavne i kommunen til ét, således at det ene vejnavn beholdes, opretholdes vejkoden for dette vejnavn. Hvis begge vejnavne udgår ved en sammenlægning af to vejnavne i kommunen, erstattes vejnavnet med et nyt vejnavn, opretholdes den vejkode, som flest adresser er knyttet til (bek. § 9, stk. 4).
5.12 Skiltning af vejnavne
Der henvises til kapitel 12 om skiltning.