Et husnummer specificerer adressens nærmere beliggenhed på den navngivne vej.
Husnumre fastsættes efter de regler, der står i bekendtgørelsens §§ 16-19. Der findes også en § 4 i loven, som handler om procedurer ved fastsættelse af vejnavne og husnumre i visse tilfælde, og som gælder ud over de forvaltningsmæssige regler.
Adressemyndigheden har pligt til at foretage rettelser af eksisterende adresser – og herunder husnumre, hvis den bliver opmærksom på, at de ikke er fastsat og registreret i overensstemmelse med disse regler. Der er dog en undtagelse til disse regler. Undtagelsen gælder for ældre, eksisterende vejnavne (bek. § 46).
6.1 Adressemyndigheden fastsætter husnumre
Adressemyndigheden fastsætter husnumre (bek. § 16, stk. 1). Ud over de forvaltningsmæssige regler om partshøring skal husnumre i nogle situationer fastsættes med inddragelse af andre parter:
- For offentlige veje, som er statsveje, fastsætter adressemyndigheden husnumre efter samtykke fra Vejdirektoratet (lov § 4, stk. 1 og bek. § 16, stk. 1). Ved ”samtykke” forstås, at adressemyndigheden og Vejdirektoratet skal opnå enighed om husnumre for statsveje. Kan der ikke opnås enighed mellem adressemyndigheder(ne) og Vejdirektoratet om fastsættelse af husnumre, kan alle parter anmode SDFI om at afgøre sagen (lov § 4, stk. 4).
- Husnumre til private veje og andre færdselsarealer og områder fx kolonihaveområder og naturområder med stier fastsættes i samråd med grundejeren (lov § 4, stk. 2 og bek. § 16, stk. 1). Ved ”samråd” forstås, at adressemyndigheden i samarbejde med grundejeren søger at opnå enighed. Kan der ikke opnås enighed, fastsætter adressemyndigheden husnummeret (lov § 4, stk. 2).
- Har adressemyndigheden oplysninger om, at en ejendom, en bygning eller et teknisk anlæg mv. anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, skal der ved fastsættelse af husnumre indhentes samtykke fra de pågældende ministerier (lov § 4, stk. 3 og bek. § 16, stk. 1). Ved ”samtykke” forstås, at adressemyndigheden skal opnå enighed med Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet om husnummerfastsættelsen. Kan der ikke opnås enighed mellem adressemyndigheden og de pågældende ministerier om fastsættelse af husnumre, kan alle parter anmode SDFI om at afgøre sagen (lov § 4, stk. 4).
6.2 Husnummeret angiver adgangsvejen
Det husnummer, der skal indgå i adressen, skal angive den udefra kommende adgang, dvs. indgangsdør- eller opgangsdør el.lign., som man benytter. Hvis samme indgangsdør giver adgang til flere adresser, er husnummeret fælles for dem (bek. § 12, stk. 3).
Er der flere muligheder for at fastsætte et husnummer, er det altid adressemyndigheden, som afgør, hvilket husnummer der skal indgå i adressen.
Hvis adressen hører til et teknisk anlæg eller lignende, betegner husnummeret adgangsvejen til dette, som om anlægget var en bygning. Hører adressen til et ubebygget areal, angiver husnummeret adgangsvejen ind på dette, dvs. indkørslen, lågen eller lignende (bek. § 12, stk. 4).
Er adgangen til en bygnings øvre etager via en udvendig trappekonstruktion, regnes starten af trappen i terræn som indgangsdør. Husnummeret til de øvre etager fastsættes derfor til trappen. Tilhørende etage- og dørbetegnelse fastsættes efter de almindelige regler. Giver trappen kun adgang til én adresse, er der ikke behov for etage- og dørbetegnelse. Husnummeret til trappen fastsættes ud fra trappens placering i forhold til de øvrige husnumre i stueetagen på en sådan måde, at det passer ind i husnummerrækkefølgen.
Er der direkte adgang fra terræn til enheder i stueetagen, fastsættes adresserne i stueetagen med særskilt husnummer til hver indgang. Er der flere indgangsdøre, udvendige trapper eller lignende, som giver adgang til den samme adresse, fastsættes husnummeret til den vigtigste adgangsvej til adressen (bek. § 12, stk. 5 og bek. § 19).
Tilsvarende, hvis en elevator er eneste adgangsvej til de øvre etager i stedet for en trappe. I disse tilfælde fastsættes husnummeret til elevatoren, som om den var en trappe.
6.3 Husnummeret skal afspejle beliggenheden
Reglerne om, hvad et husnummer består af, og hvordan husnumrene fastsættes i stigende nummerrækkefølge på forskellige former for bebyggelse, findes i bekendtgørelsens §§ 16-18.
Det fremgår af reglerne, at der kun findes én parameter, som har betydning for fastsættelsen af husnummeret, nemlig beliggenheden af den pågældende ejendom, bygning, hoveddør el.lign. i forhold til vejnettet og i forhold til de andre adresser på vejen.
Tidligere har der været en udbredt anvendelse af et bogstav i husnummeret til adresser med særlige funktioner fx L i et husnummer til legepladser og X til tekniske anlæg. Anvendelsen af sådanne særlige ”serier” eller intervaller af husnumre eller særlige bogstaver er ikke i overensstemmelse med bekendtgørelsen.
I stedet skal der fastsættes en helt regulær adresse med et nummer, som passer ind i husnummerrækken for den pågældende vej.
Bemærk, at det i visse situationer er muligt at fastsætte husnumre eller beholde eksisterende husnummerering, som ikke er i overensstemmelse med § 16-17 i bekendtgørelsen. De situationer, hvor reglerne kan fraviges, står i bekendtgørelsens § 18.
Der henvises desuden til eksempelsamlingen, hvor der er eksempler på husnummerfastsættelse.
6.4 Husnumre på veje, der krydser en kommunegrænse, motorveje mv.
Husnumre på navngivne veje, der krydser en eller flere kommunegrænser, skal fastsættes efter de samme bestemmelser, som hvis vejen lå i samme kommune (bek. § 17, stk. 6).
Det betyder, at når en navngiven vej krydser grænsen mellem to kommuner, dvs. når vejen har samme navn på begge sider af kommunegrænsen, skal husnumrene være fastsat således, at husnummerrækkefølgen er stigende i én retning og således, at det samlede sæt af husnumre er entydige. Tilsvarende hvis den adgangsgivende vej til adressen – herunder husnummeret – er beliggende i en anden kommune end den, hvor adressen er fastsat.
Adressemyndighederne i de berørte kommuner bør aftale, hvilke intervaller af husnumre på de pågældende navngivne veje, som de hver især kan disponere over (bek. § 17, stk. 7).
Baggrunden for denne anbefaling er at opfylde bestemmelserne om, at husnumre skal fastsættes i stigende orden, således at formålet med at kunne orientere sig er opfyldt, samt at adresserne er entydige (bek. § 17, stk. 2).
Adressemyndighederne kan derudover hver især registrere i DAR, hvilke husnumre, de disponerer over (bek. § 38, stk. 8). I DAR hedder det” reserverede husnumre”. Fordelen med dette er både, at fejlregistreringer minimeres, og at der dermed opnås enklere arbejdsgange for de pågældende kommuner.
6.4.1 Husnumre på motorveje
Fastsættelse af husnumre på statsveje – fx motorveje – skal foregå efter samtykke fra Vejdirektoratet. Da landets motorveje typisk krydser mange kommunegrænser, har Vejdirektoratet udarbejdet en metode, som sikrer brugen af entydige husnumre til de rastepladser, tankanlæg og andre tekniske anlæg langs motorvejene, som kommunernes adressemyndigheder skal fastsætte adresser for.
Metoden anvender motorvejens ”afkørselsnumre” til at definere husnummerretningen med ulige og lige numre på hver side af vejen. Afkørselsnummeret anvendes tillige til (gennem en multiplikation med 10) at fastlægge det interval af husnumre, som kan benyttes mellem to afkørsler.
Såfremt serviceanlægget på motorvejen indeholder flere funktioner, som skal have hver sin adresse, fx kiosk, benzinsalg, toilet osv., kan der anvendes et supplerende bogstav: 140A, 140B, 140C osv.
6.5 Husnumre med og uden bogstav
Det er kommunens adressemyndighed, som bestemmer, hvornår det er nødvendigt at anvende et husnummer med bogstav. Det er ligeledes adressemyndigheden, som skønner, om tilføjelsen af en ekstra adresse i en husnummerrække skal føre til, at en eller flere af de eksisterende husnumre ændres og evt. tilføjes et bogstav.
Det er en udbredt misforståelse, at bogstaver kun anvendes i de tætte byområder, i baggårde eller ved etageejendomme med flere opgange, dobbelthuse, rækkehuse m.m.
Som hovedregel bør bogstaver kun anvendes, når det er nødvendigt for at sikre entydige adresser i husnummerrækken, og når man vil undgå at omnummerere efterfølgende adresser på vejen.
Det er naturligvis en forudsætning, at den endelige adressering opfylder de grundlæggende regler i bekendtgørelsens §§ 16-17, herunder at husnumrene skal være entydige (dvs. at samme husnummer kun må forekomme én gang), i stigende nummerrække, samt at ulige og lige numre skal anvendes i hver sin side af vejen. Bemærk, at det i visse situationer er muligt at fastsætte husnumre eller beholde eksisterende husnummerering, som ikke er i overensstemmelse med § 16-17 i bekendtgørelsen (bek. § 18).
Det er ikke i strid med adressebekendtgørelsen, at et husnummer uden bogstav forekommer side om side med det samme husnummer med bogstav, dvs. at fx husnumrene ”14” og ”14A” forekommer side om side. Nogle adressemyndigheder har fastlagt en praksis, hvor alle forekomster af det pågældende nummer får tilføjet et bogstav. Er der fx brug for et nyt husnummer efter nummer ”14”, kan husnummeret ændres til ”14A” og ”14B”. Det er også muligt at fastholde nummer ”14” og tilføje ”14A”. Det er op til adressemyndigheden at afgøre, hvad der er mest hensigtsmæssigt.
Generelt anbefales det, at adressemyndigheden ved brug af husnumre med bogstaver nøje overvejer, om der opstår risiko for misforståelser, som fx i en ulykkessituation kan få alvorlige følger. Ved vurderingen kan man bl.a. tage hensyn til de stedlige forhold, herunder oversigtsforholdene, skiltningen og afstanden mellem de pågældende adresser, som vil have stor betydning, hvis der opstår en misforståelse.
6.6 Tidspunkt for fastsættelse af husnummer og registrering i DAR
Adresser - og herunder husnumre - skal fastsættes så tidligt som muligt, i takt med at adressemyndigheden har de nødvendige oplysninger til at kunne vurdere, hvor adgangsvej, adgangs- og vejpunkter skal placeres (bek. § 15, stk. 1). Tidlig adressefastsættelse tilgodeser behovet for at kunne finde vej fx for beredskabet og leverandører af byggematerialer. Adressemyndigheden registrerer husnumre i DAR (bek, § 44, stk. 1-2).
6.7 Husnummerets placering i et postnummer og i et evt. område for supplerende bynavn
Systemintegrationen mellem DAR og DAGI betyder, at det er nemt at se, om et husnummer – og dermed adressen – er placeret i det korrekte postnummer og det eventuelle område for et supplerende bynavn. Hvis adgangspunkt og vejpunkt er beliggende i hvert sit postnummerområde (postdistrikt), skal man være opmærksom på, om der skal ændres i postnummergrænsen.
Særligt i forbindelse med udstykninger og nye adressefastsættelser bør adressemyndigheden inden adresserne fastsættes vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at ændre postnummergrænsen og afgrænsningen af det eventuelt supplerende bynavn for disse adresser. Det er enklere at ændre disse grænser før, der er registreret beboere eller virksomheder på adressen. Det skyldes naturligvis, at der så er færre parter, der skal involveres i processen og fordi, at postnummeret og det supplerende bynavn eksempelvis også kan have indflydelse på værdien af en ejendom
Se mere i afsnit 3.8 Tjek af postnummer og supplerende bynavn og evt. fejlretning i DAR.
6.8 Husnummer som et selvstændigt, stabilt objekt
Ved registrering af et husnummer i DAR tilknyttes en unik identifikationskode, som opretholdes i hele husnummerets levetid (bek. § 44, stk. 5).
Den unikke identifikationskode ”Husnummer-id’et” er af typen UUID. Husnummer-id’et er en systemgenereret ID, som kan sammenlignes med et personnummer bare for et husnummer. Husnummer-id’et skal betragtes som et selvstændigt og stabilt objekt, der sikrer, at oplysninger om husnummeret kan fastholdes, selvom fx husnummerteksten ændres, dvs. det tal eller bogstav eller begge dele, der udgør husnummeret.
Hvis et husnummer nedlægges, opretholdes UUID’et, og status for husnummeret ændres til nedlagt. Et husnummer med status nedlagt, kan ikke ændres tilbage til gældende, dvs. det kan ikke ”genoplives”. Vær derfor opmærksom på ikke at slette husnummeret ved en fejl, for at oprette et magen til igen, hvis fx husnummeret blot skal omdøbes fra nr. 12 til 12A.
UUID’er er vigtige for at sikre konsistens og bevare historikken for de pågældende objekter i it-systemer, fx mellem de offentlige registre og i forvaltningen. Anvendelsen af denne stabile nøgle giver store administrative lettelser, når it-systemerne skal holdes opdateret. Det er derfor vigtigt, at UUID’er bevares.
Figur 10. Skærmvisning fra DAR som bl.a. viser husnummer id’et for Rentemestervej 8, kl i København. id’er sikrer, at historikken for husnummeret bevares, selv om husnummeret ændres.
6.9 Husnummerskilt og henvisningsskilt
Husnummeret er en del af adressen, og gode og tydeligt skiltede husnumre er vigtige for, at man kan finde frem til en adresse.
Husnummerskilte skal være synlige fra den adgangsgivende vej og må ikke kunne forveksles med andre betegnelser. Er husnummerskiltet ikke synligt fra vejen, skal der opsættes et henvisningsskilt (lov § 9, stk. 1).
Grundejer er ansvarlig for at opsætte husnummerskilt og hvis påkrævet henvisningsskilt. Dog er der den undtagelse, at bygningsejer skal opsætte husnummerskiltet, hvis bygningen er på fremmed grund, dvs. hvis bygningen ejes af en anden, end den der ejer grunden (lov § 9, stk. 1-3).
Adressemyndigheden kan påbyde, at skiltningen udføres på en særlig måde (lov § 9, stk. 4).
Adressemyndigheden kan fastsætte bestemmelser om udførelse, anbringelse og belysning af husnummerskilte og henvisningsskilte. For statsveje dog efter samtykke fra Vejdirektoratet (lov § 10).
Se mere om skiltning i kapitel 12.