Projektet omfatter udvikling af en ny specifikation og tilpasning af datamodellen i GeoDK systemet herunder også i forhold til udstilling på Datafordeleren og sammenhæng.
Slutleverancer:
- Specifikation 7.0 færdigudviklet
- GeoDK systemet færdigudviklet
- Dataudstilling på Datafordeleren er klarmeldt
Juni
I maj og juni har Projekt Ny datamodel og Specifikation 7.0 været med på Danmarksturné på GeoDanmarks regionale møder, hvor foreningens medlemmer har hørt om projektets fremdrift.
Projektet har nu udarbejdet første udkast til retningslinjer og brugerhistorier for supplerede data. Det skal i fremtiden være muligt, at få data ind i GeoDK som ikke nødvendigvis er landsdækkende, eller kan opdateres ved hjælp af luftfotos. Supplerende data giver mulighed for lokal registrering af data samtidig med, at registreringen af GeoDanmarks grunddata skærpes. Du kan læse udkast til retningslinjerne for supplerende data og brugerhistorierne her.
Maj
I månederne marts og april er især arbejdet med produkter i projektområdet Supplerende data.
Arbejdet er foregået i en dedikeret arbejdsgruppe med repræsentanter fra pro-jektledelsesgruppen, kommuner og SDFI.
Arbejdsgruppen har arbejdet på en række produkter, som omfatter:
1. Brugerhistorier for supplerende data til GeoDanmark Grunddata
2. Retningslinjer for GeoDanmark Grunddata og GeoDanmark Supplerende Grunddata
3. Scenarier for implementering af supplerende data
4. Analyse af udstillingsplatforme for supplerende data
April
I månederne februar og marts er arbejdet med produktnedbrydning og konkrete aktiviteter i projektområderne Governance og økonomi, Kommunikation, interessenter og dokumentation, Supplerende data og Tilpasning af GeoDK.
Marts
Projektet blev opstartet januar 2024 med den nu nedlagte projektgruppe for Strategi for GeoDanmark grunddata. Formålet var at overdrage viden og idéer fra tidligere analysearbejder samt drøfte struktur og organisering af projektet.
Med input fra de afholdte workshops er udarbejdet forslag til projektorganisation samt bemanding og struktur for projektet, som beskrevet i projektets PID. I den kommende periode vil der blive arbejdet med at nedbryde projektet yderligere i produkter, inden for - og på tværs af - de definerede projektområder, som grundlag for at udarbejde et sammenhængende roadmap for projektet.
Kontakt
Kristine Pollas, krpol@sdfi.dk - projektleder
Lærke Termøhlen Mikkelsen, latmi@sdfi.dk - vedrørende kommunikation eller projektrum