1. Hvad er GeoFA-webkortet
GeoFA-webkortet er et online kort, hvor du kan tilgå data fra GeoFA (Geografiske Fagdata).
Link til webkortet: GeoFa-Webkort
Når du åbner webkortet, vil du se et billede som vist i illustrationen herunder. Her har du flere muligheder for interaktion:
- Menuen: Her kan du tilføje forskellige datalag, som kan visualiseres på kortet.
- Baggrundskort: Du kan ændre baggrundskortet til et luftfotokort, hvis det ønskes.
- Naviger rundt: Bevæge dig frit rundt på kortet, tage skærmbilleder, zoome ind på specifikke områder eller rydde kortet.
- Måleværktøjer og lokation: Du kan måle afstande og, hvis du tillader det, få kortet til at finde din aktuelle placering.
- Zoom-funktion: Zoom ind og ud på kortet for at udforske det i detaljer.
- Søgning og signaturer: Søg efter specifikke adresser, tilføj signaturer fra datalag, læs mere om kortet eller log ind via menuen i øverste højre hjørne.
Tip: Hold musen over ikonerne for at se en kort beskrivelse af deres funktioner.

2. Visning af udvalgte data i GeoFA-webkortet
Hvis du kun ønsker at se udvalgt data og ikke hele laget, kan du filtrere dataene. Dette gør du ved at klikke på ikonet vist på billedet nedenfor (1). Når du har klikket på ikonet, får du mulighed for at vælge, hvilken variabel du vil filtrere på. I dette eksempel er der valgt "CVR_kode", og filteret er sat til "=", hvor "Faxe Kommune" er valgt som værdi (2). Som du kan se på billedet, så er det kun Cykelknudepunkter i Faxe Kommune der kommer frem på kortet.
Du kan også tilføje flere variabler ved at trykke på +-ikonet.
Når du laver en filtrering, skal du vælge, om du vil bruge AND eller OR. Det bestemmer, hvordan systemet skal vise dine resultater (se punkt 3 på billedet).
Bruges, når alle betingelser skal være opfyldt.
Eksempel:
Du vælger CVR_kode = Faxe AND CVR_kode = Nybrog
→ Så ser du kun de data, der både er i Faxe og Nyborg. OG fordi attributten CVR_kode indeholder både data fra begge på samme tid, vil du i dette tilfælde ikke få vist noget.
Bruges, når det er nok, at én betingelse er opfyldt.
Eksempel:
Du vælger CVR_kode = Faxe AND CVR_kode = Nybrog
→ Så ser du data fra både Faxe eller Nyborg – eller begge.
Til sidst trykker du på "Anvend" (4), og kortet vil nu kun vise de filtrerede data – i dette tilfælde cykelknudepunkter fra Faxe Kommune (5).
Prøv dig frem! Nogle gang er det først der man forstår hvad der sker.
