Interimistisk bebyggelse

Generelt

Interimistisk bebyggelse er områder, der er præget af containere, mindre bygninger, skure, telte og lignende af interimistisk/midlertidig karakter,  og som faktisk anvendes som bopæl, danner rammen om nogle borgeres hverdagsliv og andre borgeres fritidsliv. Sådanne områder kan være opstået i forbindelse med fritidsfiskeri – og ligger ofte på offentligt ejet jord eller på havnearealer.  Områderne kan også være midlertidige containerbyer, som opstår i forbindelse med større byggerier af ex. broer og hospitaler.

Uden præcise adresser kan det være vanskeligt for beredskab, borgere og myndigheder, der skal til finde frem til de enkelte bygninger, skure, telte og lignende i sådanne interimistiske bebyggelser. Beredskab, pakkepost, håndværkere og forsyningsselskaber vil også have brug for at finde vej. 

I det digitale samfund forventes det at GPS- navigation kan vise vej. Adressen er den unikke nøgle der kan hjælpe med dette. Også hvor der er interimistisk bebyggelse.

Hvis der er registreret er registreret BBR enheder i en interimistisk bebyggelse.  Så anvendes de almindelige regler i adressebekendtgørelsens § 26.

Adressefastsættelse for interimistisk bebyggelse er reguleret i adressebekendtgørelsens § 37. Her gives der mulighed for, at adressemyndigheden   kan fastsætte særskilte adresser til bygninger, containere, skure, telte og lignende i interimistiske bebyggelser.

Som det ses af bestemmelsens formulering, er det ikke et krav, at adressemyndigheden fastsætter særskilte adresser til de nævnte bebyggelser.

Bestemmelsen i § 37 stk. 1 giver kommunerne mulighed for at give adresser til eventuelle interimistiske bebyggelser, som er beliggende i kommunen. Baggrunden for det er bl.a., at adresserne så kan udgøre grundlaget for folke- registreringen i CPR som sker på baggrund af borgernes faktiske bopæl, uanset om denne udgør en lovlig bolig i henhold til byggeloven. 

Ofte er det hverken tilladt at have bopæl eller drive virksomhed på stedet.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på adressebekendtgørelsens § 1 stk. 4 hvor der står ”Fastsættelse og registrering af vejnavne og adresser er en praktisk foranstaltning, som ikke medfører ændringer i rettigheder”.

Det betyder, at ulovlig anvendelse eller bebyggelse på et areal, ikke bliver lovlig af, at adressemyndigheden fastsætter adresser i området. Fastsættelsen af adresser er udelukkende en praktisk foranstaltning, der, som det står i formålsparagraffens § 1 stk. 2, sker ”… under hensyntagen til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde, herunder ved brug af navigationssystemer kan orientere sig og finde vej…”.

Såfremt der er behov for lovliggørelse af ulovlige forhold, vil denne proces typisk skulle forestås af kommunens byggesagsafdeling eller planafdeling.

Regler for adresser

Når en ejendom er omfattet af § 37 stk. 1 kan der efter reglerne fastsættes en adresse til hver enkelt bygning og hvert skur og lignende i området.

I bestemmelsens stk. 2 peges der på, at man i stedet for at fastsætte adresse til den enkelte bygning og lignende, kan fastsætte adresserne til et antal pæle, som opstilles langs områdets adgangsveje.

De fastsatte adresser skal  ligesom alle andre adresser følge de almindelige bestemmelser i adressebekendtgørelsen.