Hospitaler og sundhedscentre

Generelt

Hospitaler og sygehuse er i det følgende omtalt under ét som ”hospitaler”, idet de to betegnelser er synonyme.

Adressebekendtgørelsens § 32 indeholder regler for fastsættelse af adresser på hospitaler. Bestemmelsen gælder uanset om hospitalet er offentligt eller privat ejet.

Hospitaler samler som regel en række forskellige sundhedsmæssige funktioner ét sted. Ud over de almindelige hospitalsfunktioner som akutmodtagelse/skadestue, ambulatorier, sengeafsnit, laboratorier, cafeteria, kiosk, køkken, vaskeri, kapel mv., kan hospitalet desuden have tilknyttet forskellige embeds- eller uddannelsesboliger, og patienter kan have mulighed for at benytte et patienthotel.

Sundhedscentre, som samler en række sundhedstilbud til borgerne i området, fx ambulatorier, lægevagt, skadeklinik, blodprøver, blodbank, røntgenklinik, jordemoderkonsultation, sidestilles adressemæssigt med egentlige hospitaler, selv om disse centre ikke har sengeafsnit. Det betyder, at § 32 også gælder for sundhedscentre.

Bemærk at bygninger, hvor nogle få sundhedstilbud er samlet i en enkelt eller et par bygninger, som fx lægehuse, hvor alment praktiserende læger og speciallæger deler den samme bygning adressemæssigt, ikke er sidestillet med hospitaler. Sådanne ejendomme vil som regel være omfattet af reglerne i bekendtgørelsens § 30 om ejendomme med mere end én virksomhed.

Selvom hospitaler ofte har deres egen interne nummerering af bygninger, indgangsdøre, etager og afdelinger, skal der fastsættes adresser efter bekendtgørelsens § 32, dvs. med officielle vejnavne og husnumre osv., der viser frem til den rigtige indgangsdør og etage.

Hver dag har mange behov for at finde vej til det helt rigtige sted på hospitalet:  Patienter skal finde vej til ambulatorium, besøgende skal finde det rigtige sengeafsnit, ansatte skal kunne finde rundt mellem afdelingerne, blodprøver og medicin skal afleveres det rigtige sted, taxi og sygetransport skal kunne finde den rigtige indgangsdør, og ingen må være i tvivl om, hvor akutmodtagelsen findes.

Når der er præcise adresser til hospitalets vigtigste indgange og til hver etage i hver opgang, kan de officielle adresser bruges af alle, herunder både personale, patienter, sygetransporter, tilsynsmyndigheder mv.  samt af it-systemer og GPS-baserede navigationssystemer.

Adresser til indgangsdøre mv.

Hospitalets adresser skal fastsættes efter § 32, stk. 2-3. Tilsammen betyder de to bestemmelser, at der skal fastsættes et særskilt husnummer til hver af de vigtigste udefra kommende indgangsdøre til hospitalet, og at der herefter skal fastsættes mindst én adresse til hver af de etager, som døren giver adgang til.

Hvis hospitalets ambulatorieafsnit har en indgang, som giver adgang til tre etager, skal der således fastsættes mindst tre adresser, fx: ”Hospitalsvej 28, st.”, ”Hospitalsvej 28, 1.” og ”Hospitalsvej 28, 2.”

Når hospitalet herefter indkalder patienter kan de eksempelvis skrive ”Du indkaldes til undersøgelse på Røntgenklinikken, Hospitalsvej 28, st.”, dvs. med en adresse, som GPS’en og kortbaserede ”apps” til smartphones forstår.

Ifølge § 32, stk. 2, skal der desuden fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, som giver adgang til en produktionsenhed, jf. CVR-lovens § 4, eller til funktioner, hvortil offentligheden har adgang, til en anden primær funktion, eller en funktion som kan være genstand for offentligt tilsyn.

Hensigten med bestemmelsen i § 32, stk. 2, er at sikre, at hospitalets væsentlige udefra kommende indgangsdøre kan lokaliseres præcist ved hjælp af et husnummer.

Funktioner, som offentligheden har adgang til, er fx akutmodtagelse/skadestue, ambulatorier, undersøgelsesafsnit, klinikker, sengeafsnit (hvor pårørende kommer på besøg) samt hovedindgang med information, reception og evt. kiosk eller cafeteria.

Derudover omfatter stk. 2, indgangsdøre til lokaler, hvor der må forventes et tilbagevendende, offentligt tilsyn, fx af typen fødevaretilsyn, miljøtilsyn, tilsyn med radioaktive kilder og lign. Der kan fx være tale om hospitalets køkken, tekniske installationer eller røntgenudstyr.

Når § 32, stk. 2, også nævner begrebet produktionsenhed, er det fordi, der på hospitalet kan være bygninger eller afdelinger, som ikke er åbne for offentligheden, men som udgør produktionsenheder (p-enheder) i CVR-lovens forstand, som skal registreres med en præcis adresse i CVR. Eksempelvis kan et forskningslaboratorium udgøre en p-enhed.

Sekundære funktioner som fx lagerrum, garager eller sekundære døre, som fx bagdøre, nødudgange, kælderdøre mv. er ikke omfattet af kravet om, at der skal fastsættes en adresse. Adressemyndigheden vil dog altid kunne bestemme, at der også fastsættes husnummer til sådanne døre.

Adresser der er nemme at ajourføre

For at undgå et tilbagevendende behov for at ændre adresserne, hvis afdelinger, specialer og funktioner skifter plads på hospitalet, kan adressemyndigheden med fordel fastsætte adresser til alle betydende, udefra kommende indgangsdøre, uanset om de p.t. anvendes til en bestemt funktion, som ikke er omfattet af kravet om, at der skal fastsættes adresse. Herved vil adressen være til rådighed for hospitalets anvendelse, når der opstår behov for det – uden at kommunen skal foretage sig yderligere.

Mindst én adresse pr. etage

Når den udefra kommende indgangsdør giver adgang til flere etager, skal der fastsættes mindst én adresse til hver etage, jf. § 32, stk. 3.

Giver en udefra kommende indgangsdør kun adgang til en enkelt etage, skal der fastsættes mindst én adresse, giver døren adgang til to etager, skal der fastsættes mindst èn adresse for hver af disse etager osv.

Når bestemmelsen ikke indeholder et krav om, at der skal fastsættes dørbetegnelser på etagerne, er det for at reducere adressemyndighedens opgave med at ajourføre adresserne hver gang adgangsforholdene og antallet af døre på etagen ændrer sig, fx i forbindelse med ombygninger.

Skønner adressemyndigheden i en konkret situation, at det er hensigtsmæssigt, kan der naturligvis fastsættes en eller flere dørbetegnelser på etagen, efter de almindelige regler i § 22 og § 23.

Samlet set giver § 32 mulighed for, at alle vigtige funktioner på et hospital kan findes på GPS’en ved hjælp af vejnavn og husnummer – fuldstændig svarende til, hvordan man finder frem til en bestemt bolig eller virksomhed i det øvrige Danmark.

Når man ved hjælp af vejnavn og husnummer har fundet den rigtige udefra kommende indgangsdør, kan etagebetegnelsen bruges til at finde frem inde i bygningen.

Etagebetegnelser

Som hovedregel gælder adressebekendtgørelsens almindelige regler for etagebetegnelser i § 20, også for hospitaler.  Det betyder, at stueetagen er den etage, hvor gulvet ligger i eller umiddelbart over terræn, og at 1. sal ligger herover og så fremdeles.

Da hospitaler af og til er større bygningskomplekser, hvor der kan være niveauspring i det indvendige etageplan, og/eller hvor det udvendige terræn er skrånende, vil adressemyndigheden ofte have en vis frihed til at afgøre hvilken af etagerne, der regnes som stueetagen.

§ 20, stk. 5, giver desuden adressemyndigheden mulighed for at bestemme, at der på hospitalet alene anvendes etagebetegnelserne 1, 2, 3 osv., således, at betegnelsen 1 anvendes for den nederste etage, uanset dennes placering i forhold til det omgivende terræn.

§ 20, stk. 5 påpeger desuden at betegnelserne ”0 og -1, -2, -3 og så videre” ikke kan anvendes som etagebetegnelse.

Plan eller niveau ligestillet med sal eller etage

I § 20, stk. 4, er det fastsat, at man i bl.a. hospitaler kan anvende betegnelserne ”niveau” eller ”plan” som ligestillede, dvs. synonym, for ”sal” eller ”etage” på skiltning og i anden kommunikation.

På hospitalets skiltning med etagebetegnelserne og i den øvrige kommunikation kan man således frit omtale stueetagen og 1. etage som hhv. ”stueplan” og ”plan 1”. Tilsvarende kan 1. etage og 2. etage omtales som hhv. ”niveau 1” og ”niveau 2”.

Ved adressens registrering i DAR vil det under alle omstændigheder alene være værdien, dvs. hhv. ”kl”, ”st”, ”1” og ”2”, der registreres.

Den korrekte adressebetegnelse, fx på en vareleverance, skal ligeledes kun medtage selve værdien, fx ”Hospitalsvej 28, 2.”, for hjerteafdelingen som ligger på 2. etage (plan eller niveau).

Eventuelle boliger på ejendommen

Reglerne i § 32 er et supplement til de almindelige regler for fastsættelse af adresser i § 26.

Er der eksempelvis embeds-, uddannelsesboliger eller ejerligheder på ejendommen, skal disse under alle omstændigheder, have hver sin særskilte adresse bestående af vejnavn, husnummer samt evt. etage- og dørbetegnelse efter de almindelige bestemmelser i § 26, stk. 2  og 3.

Kommunens beslutning om, hvordan adressebekendtgørelsens regler skal anvendes, og hvordan adresserne skal fastsættes på det enkelte hospital, bør altid træffes i samråd med hospitalets administration.

Herved kan det bl.a. sikres, at kommunen får kendskab til de praktiske forhold på stedet, herunder til adgangsforholdene og til bygnings- eller dørnumre og lignende, som allerede er i brug, samt til eventuelle planer om udvidelse eller andre ændringer. Et godt samarbejde vil desuden give gode muligheder for at hospitalets administration tager de nye adresser til sig og bruger dem aktivt.

I sidste ende er det dog altid adressemyndigheden, der træffer beslutningen om, hvordan bekendtgørelsens regler skal udmøntes.

Det bør ligeledes aftales, hvordan de fastsatte adresser skiltes tydeligt på hospitalsområdet fx med oversigtstavler og henvisningsskilte og ved de enkelte udefra kommende indgangsdøre. Det skal undgås at husnummerskilte kan forveksles med andre betegnelser, som hospital selv har kaldt indgangsdørene/bygningerne.

Herudover bør det være en del af opgaven, at adressemyndigheden og hospitalets administration i fællesskab prøver at forudse behovet for yderligere adresser i forbindelse med fremtidige tilbygninger og nybyggeri. Det kan evt. ske ved at foretage spring i husnummerrækkefølgen, således at man kan undgå omnummerering.

Det bør ligeledes aftales, hvordan hospitalet kan bistå adressemyndigheden med at holde adresserne ved lige i forbindelse med eventuelle, fremtidige bygningsændringer.