Butikscentre

Generelt

I butikscentre er et større eller mindre antal butikker samlet under samme tag i en bygning eller et bygningskompleks, som regel med en fælles administration. De enkelte butikker og lign. er altså beliggende indendørs i centeret. Uden for butikkernes og centerets åbningstid er bygningerne og de indre gangarealer som regel også lukket af.

Ud over egentlige detailhandelsbutikker kan et butikscenter indeholde forskellige former for servicevirksomheder som vaskeri, frisør, rejsebureau, café, restaurant el. lign. De fleste butikscentre har desuden forskellige fællesfunktioner som fx information, butikscenterets administration, legestue el. lign., samt parkeringsanlæg i bygningen (fx i kælder eller øvre etager) eller udendørs.

Reglerne i adressebekendtgørelsens § 31 omfatter ejendomme, der anvendes erhvervsmæssigt til butikscenter eller lignende.

§ 31 omfatter således ikke butikstorve, lokalcentre el. lign. , hvor forretningerne er samlet omkring et udendørs torv, en gågade eller vej. Sådanne ejendomme kan være omfattet af § 30 om ejendomme med mere end én erhvervsvirksomhed.

Hovedindholdet i § 31 er, at der både skal fastsættes særskilte adresser til hver af de vigtigste indgangsdøre til butikscenteret og til hver enkelt butik mv. inde i centeret.

Når adresserne er fastsat § 31, vil der således være to grupper eller sæt af adresser til et butikscenter: Ét sæt der blot henfører til hver af de vigtige indgangsdøre fx ”Byvej 3”, ”Byvej 5” og ”Byvej 7”, og ét sæt som henfører til hver butik el. lign. i centeret fx ”Byvej 3, st. a1”, ”Byvej 3, st. a2”, ”By- vej 3, st. a3” osv.

Hver dag er der mange, som har brug for at finde vej til butikscenterets forskellige indgange og til de enkelte butikker: Fx kunder, ansatte, vareleverandører, teknikere, håndværkere, postvirksomheder, vagtpersonale samt forskellige tilsynsmyndigheder som fødevaretilsyn og arbejdstilsyn.

Hertil kommer, at der altid kan opstå situationer, hvor politi, ambulancereddere eller brandfolk skal kunne finde vej, og hvor blot få minutters forsinkelse kan være kritisk.

Præcise adresser til butikscenterets vigtigste indgange og til hver enkelt butik samt funktioner inde i centeret betyder, at disse officielle adresser kan bruges af alle parter, it-systemer og mobile løsninger.

Adresser til indgangsdøre mv.

Efter § 31, stk. 2, skal der fastsættes mindst én adresse til hver af butikscenterets indgangsdøre, når døren udgør en af hovedadgangsvejene til centeret.

Hensigten med denne del af bestemmelsen er at sikre, at der til hver af de indgangsdøre, dvs. kundeindgange og lign., som fører ind i butikscenterets indre, findes én adresse bestående af vejnavn og husnummer, således at disse adresser er til rådighed i GPS-systemer, og i digitale.

Efter stk. 2 skal der endvidere fastsættes adresser, dvs. vejnavn og husnummer, til andre indgangsdøre i butikscenteret, når disse giver adgang til funktioner, hvortil offentligheden har adgang, eller som kan være genstand for offentligt tilsyn.

Hensigten hermed er, at også de døre i butikscenteret, som fører direkte fra gade eller fortov til fx en enkelt butik, café eller til et kundecenter, en vareudlevering, varmecentral eller en transformerstation, skal have en særskilt adresse. Nogle gange vil de pågældende funktioner have åbningstider, som er forskellige fra butikscenterets åbningstider.

Med formuleringen ”hvortil offentligheden har adgang” menes funktioner, hvor en ubestemt kreds af mennesker har adgang, mens formuleringen om ”offentligt tilsyn” medtager funktioner, hvor der må forventes et tilbagevendende, offentligt tilsyn fx fødevaretilsyn eller arbejdstilsyn.

I praksis vil der ofte være overlap mellem de funktioner, der nævnes i stk. 2; eksempelvis vil en café både have offentlig adgang og være genstand for offentlig tilsyn – i dette tilfælde fødevaretilsyn.

Bestemmelsen i § 31 stk. 2, betyder endvidere, at adgangsvejene til et parkeringsanlæg, som ligger i butikscenteret, også vil være omfattet af kravet om særskilt adresse. Det betyder, at fx ind- og udkørsler til parkering under jorden eller i butikscenterets øvre etager skal have adresse, ligesom eventuelle udvendige døre som giver gående adgang til parkeringsanlægget.

Formuleringen af stk. 2 skal ligeledes tydeliggøre, at sekundære funktioner som lagerrum, garager, nødudgange, kældertrapper el. lign. ikke er omfattet af kravet om særskilt adresse.

Adressemyndigheden vil dog altid kunne bestemme, at der også fastsættes husnummer til sådanne indgangsdøre. Disse adresser kan fx hjælpe beredskabet,  når de skal lokalisere de nødudgange, der i en ulykkessituation fungerer som flugtveje for kunder og ansatte.

Når det er afgjort, hvilke af butikscenterets indgangsdøre, der skal have en særskilt adresse bestående af vejnavn og husnummer, skal adressemyndigheden tage stilling til hvilket vejnavn, der skal indgå i adressen.

Afhængig af adgangsforholdene, kan adresserne høre til én, to eller flere vejnavne, idet man altid skal iagttage reglen om, at indgangsdørens adresse altid skal referere til den adgangsgivende vej, jf. § 12, stk. 2.

Én adresse til hver butiksenhed

§ 31 stk. 3, sætter som supplerende krav, at der for hver butiksenhed eller lignende, der er beliggende i butikscenteret, skal fastsættes mindst én særskilt adresse.

Hensigten med formuleringen ”eller lignende” er, at der også skal fastsættes adresser til funktioner eller lejemål i butikscenteret, som ikke er butikker fx en café, en frisør eller et rejsebureau.

Da der er tale om adresser inde i en bygning, skal hver adresse, ud over vejnavn og husnummer, have såvel en etagebetegnelse som en dørbetegnelse. Etagebetegnelsen kan ikke udelades – heller ikke i situationer, hvor butikkerne kun er beliggende i stueplan.

I bestemmelsens stk. 4 nævnes det direkte, at adressemyndigheden kan tage en , systematisk betegnelse for de enkelte butiksenheder i brug som dørbetegnelse for adresserne.

Denne del af bestemmelsen skal tydeliggøre, at hvis der allerede findes en indarbejdet nummerering af de enkelte butikker el. lign., som opfylder kravene til dørbetegnelser, dvs. at den er systematisk og entydig, og består af højest fire tegn, så bør denne løsning overvejes.

Det er  altid adressemyndigheden, som ud fra adressebekendtgørelsens regler og dens eget skøn, vurderer, hvilke dørbetegnelser, der skal anvendes.

Når adressemyndigheden skal bestemme, hvilket vejnavn og husnummer, der skal indgå i den enkelte adresse inde i butikscenteret, kan man vælge at lade alle adresser henføre til det vejnavn og husnummer, der hører til centerets vigtigste indgang. Alternativt kan adressen henvise til vejnavn og husnummer for den nærmeste indgangsdør.

Etagebetegnelser

Som hovedregel gælder adressebekendtgørelsens almindelige regler for etagebetegnelser i § 20 også for butikscentre. Det betyder, at stueetagen er den etage, hvor gulvet ligger i eller umiddelbart over terræn, og at 1. sal ligger herover og så fremdeles.

Da butikscentre ofte er større bygningskomplekser, hvor der kan være niveauspring i det indvendige etageplan og/eller, hvor det udvendige terræn er skrånende, vil adressemyndigheden ofte have en vis frihed til at afgøre hvilken af etagerne, der regnes som stueetagen

§ 20, stk. 5, giver yderligere adressemyndigheden mulighed for at bestemme, at der i butikscenteret alene anvendes etagebetegnelserne 1, 2, 3 osv., således, at betegnelsen 1 anvendes for den nederste etage, uanset dennes placering i forhold til det omgivende terræn.

Hensigten med denne særlige bestemmelse er, at kunne håndtere de situationer, hvor den nederste butiksetage i et center, ligger under terræn, på en måde som vil være acceptabel for de erhvervsdrivende.

Efter de almindelige regler ville butikkerne i en sådan etage skulle anvende etagebetegnelsen ”kl” for kælder. Hvis adressemyndigheden beslutter at anvende reglen i § 20, stk. 5, vil butikkerne i stedet kunne have etagebetegnelsen ”1”.

§ 20, stk. 5 påpeger desuden at betegnelserne ”0 og -1, -2, -3 og så videre” ikke kan anvendes som etagebetegnelse.  Årsagen til dette er, at mange it-systemer og offentlige registre er baseret på de standardbetegnelser for etager, som har været indarbejdet siden Bygnings- og Boligregisterets (BBR) etablering i 1977. Adresser blev registret i BBR indtil Danmarks Adresseregister (DAR) blev etableret. En åbning for at anvende helt nye værdier (0 og negative tal) ville medføre meget betydelige omkostninger til omskrivning og rettelser i disse it-systemer.

Plan eller niveau ligestillet med sal eller etage

I § 20, stk. 4, er det fastsat, at man i sådanne større bygningskomplekser kan anvende betegnelserne ”niveau” eller ”plan” som ligestillede, dvs. synonym, for ”sal” eller ”etage” på skiltning og i anden kommunikation.

I butikscenterets skiltning med etagebetegnelserne og i den øvrige kommunikation kan man således frit omtale stueetagen og 1. etage som hhv. ”stueplan” og ”plan 1”. Tilsvarende kan 1. etage og 2. etage omtales som hhv. ”niveau 1” og ”niveau 2”.

Den korrekte adressebetegnelse, fx på en postforsendelse, skal dog  kun medtage selve værdien for etagebetegnelsen, fx ”Bygaden 38, 1. 128”, for en butik med dørnummer (butiksnummer) 128 på 1. etage (plan eller niveau).

Eventuelle boliger i bygningen 

Reglerne i § 31 er et supplement til reglen for fastsættelse af adresser i § 26.

Er der eksempelvis boliger i bygningen, skal disse under alle omstændigheder have hver sin særskilte adresse bestående af vejnavn, husnummer samt evt. etage- og dørbetegnelse efter § 26, stk. 2.

Adresserne bør fastsættes i samråd med butikscentres ledelse

Kommunens beslutning om, hvordan adressebekendtgørelsens regler skal anvendes, og hvordan adresserne skal fastsættes i det konkrete butikscenter, bør altid træffes i samråd med ejeren eller centerledelsen.

Herved kan det bl.a. sikres, at kommunen får kendskab til de praktiske forhold på stedet, herunder til adgangsforholdene og til de butiksnumre eller lignende, som allerede er i brug, og til eventuelle planer om udvidelse eller andre ændringer.

Et godt samarbejde vil desuden give gode muligheder for, at ejer og centerledelse tager de nye adresser til sig og bruger dem aktivt.

Når alle sider af sagen er blevet belyst, er det dog altid adressemyndigheden, der træffer beslutningen om, hvordan bekendtgørelsens regler skal udmøntes.

I forbindelse med samrådet, bør det ligeledes aftales, hvordan de fastsatte adresser skiltes tydeligt uden for butikscenteret og inde i selve centeret.

Det bør ligeledes aftales, hvordan centerets administration kan bistå adressemyndigheden med at holde adresserne ved lige i forbindelse med opdeling eller sammenlægning af lejemål, mv., således at en erhvervsdrivende, der flytter til et nyt butikslejemål altid kan foretage sin CVR-registrering på en valid og præcis adresse inde i centeret.