Danmarks Fikspunktregister er det officielle register for de fysiske fikspunkter i landskabet i hele Danmark, inklusive Grønland og Færøerne. Disse fikspunkter udgør tilsammen et referencenet med tilknyttede referencesystemer, som skaber grundlag for al opmåling og kortlægning.
Fikspunkterne skaber tilsammen referencenettet, der sikrer en entydig sammenhæng mellem steder på kortet og steder i virkeligheden. Det gør det muligt at relatere opmåling og afsætning til en fælles national eller international reference.
I forbindelse med planlægning og udførsel af byggeri og anlægsarbejder er det derfor muligt at tage hensyn til andre elementer i landskabet, der er knyttet til samme reference: rør, ledninger og anden infrastruktur, ejendomsskel og administrative grænser, vandstand og mange andre fysiske og administrative elementer.
Klimadatastyrelsen (KDS) er registerejer for Danmarks Fikspunktregister. Registeret er et afledt produkt af KDS’ geodætiske fikspunktregister, og kun udvalgte punkter og deres attributter er tilgængelige.
Registret anvendes af en bred brugerbase, der spænder fra nysgerrige privatpersoner til fagfolk i bygge- og anlægsbranchen, landinspektører, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt et bredt udsnit af andre institutioner.
Webapplikationen Valdemar giver adgang til fikspunkternes koordinater og deres mange attributter og mulighed for at udføre transformation mellem de forskellige referencesystemer.
Læs mere om fikspunktregisterets vedligehold, kvalitetskontroller og eventuelle forbehold for anvendelse på siden Datakvalitet (Fikspunkter).
Traditionelt har den historiske fikspunktsdatabase været opdelt i plan- og højdefikspunkter. Det skyldes de terrestriske målemetoder, man benyttede, før GPS blev almindelig som målemetode.
Planfikspunkt består af punkter, som har en plan koordinat, mens højdefikspunkt udgøres af punkter, som har en kote.
Planfikspunkter
Planfikspunkter startende i sidste halvdel af 1800-tallet. Med "Den danske Gradmåling" og "Generalstabens Topografiske Afdeling" blev landet opmålt i det såkaldte "System GS", hvor nettet havde en nabonøjagtighed på cirka 45 cm/km. Fra 1922 til 1934 etablerede det daværende "Geodætisk Institut" System34, drevet af de matrikulære og militære behov med en nabonøjagtighed på cirka 5 cm/km. I 1960’erne beregnedes landet samlet. Blandt andet bedre afstandsmålinger reducerede fejl og spændinger og man opnåede en nabonøjagtighed på cirka 2 cm/km. Nutidig opmåling foregår mest med brug af GNSS, hvor 17 såkaldte permanente stationer udgør rygraden i fikspunktsnettet.
Højdefikspunkter
Siden 1880erne er danske højdeforhold opmålt landsdækkende tre gange (første-, andet- og tredje præcisionsnivellement). De binder vandstandsmålere over hele landet sammen og definerer et fælles nulpunkt for højdemålinger. Derfor omtales højder ofte som "højden over havet" eller "koter". Enhver kote er henført til et kotesystem, som igen er etableret på baggrund af et præcisionsnivellement.
Gå til Dokumentation - forsiden
