- Created by Ann-Sofie Hildebrandt, last modified on Dec 02, 2025
Hændelser udstilles via GraphQL-tjenesterne, som en entitet for hvert register. Det vil sige man kun vil modtage hændelser for et enkelt register per kald, og der vil kun være hændelser for de entiteter man har adgang til. Adgangssystemet for adgang til entiteter og hvordan adgang tildeles er beskrevet i GraphQL på Datafordeleren.
I disse eksempler bruges API-key som autentifikationsmetode til at hente hændelser fra BBR:
https://graphql.datafordeler.dk/BBR/v1?apiKey=xxxx |
| Forfatter | Datafordeleren |
|---|---|
| Oprettet | Nov 20, 2025 |
| Version | 1.0 |
| Ændret | |
| Sidehistorik |
Hændelser per register
Følgende query vil sende en forespørgsel til BBR om at få hændelser for den specifikke entitet "Bygning":
query {
BBR_Events(
where: {
entityname: { eq: "Bygning" }
}
) {
nodes {
eventid
entityname
eventaction
datafordelerRegisterImportSequenceNumber
datafordelerOpdateringstid
fromfailedimport
object_id
object_datafordelerRowId
object_datafordelerRowVersion
object_registreringfra
object_registreringtil
object_status
object_virkningfra
object_virkningtil
}
}
}
Abonnement på hændelser
Forespørgsler til at abonnere på hændelser er næsten ens med almindelige GraphQL queries, med den forskel at der kommer et "subscription"-præfix på i stedet for "query". Følgende forespørgsel til BBR abonnerer på hændelser for den specifikke entitet "Bygning":
subscription {
BBR_Events(
where: {
entityname: { eq: "Bygning" }
}
)
{
eventid
entityname
eventaction
datafordelerRegisterImportSequenceNumber
datafordelerOpdateringstid
fromfailedimport
object_id
object_datafordelerRowId
object_datafordelerRowVersion
object_registreringfra
object_registreringtil
object_status
object_virkningfra
object_virkningtil
}
}
Status på register import
Registre importerer data til Datafordeleren i pakker. Information om tilstanden og aktualiteten af denne dataimport bliver udstillet gennem RegisterImportStatus entiteten.
RegisterImportStatus er en åben entitet, som alle har adgang til.
RegisterImportStatus opdateres kun når en hel pakke af hændelser er færdigimporteret, mens individuelle hændelser løbende tilføjes til hændelsestabellen under importen. Dette sikrer, at du kan:
- Modtage komplette datapakker: En pakke kan indeholde relaterede hændelser (f.eks. både oprettelse og sletning for samme række) som skal behandles samlet
- Undgå usammenhængende tilstande: Ved at sammenligne RegisterImportStatus sekvensnummer med hændelsernes sekvensnummer kan du sikre, at I kun behandler komplette pakker
- Garantere dataintegritet: Kritiske forretningsscenarier hvor rækkefølgen og sammenhængen mellem hændelser er vigtig bliver håndteret korrekt
Du bruger RegisterImportStatus til at sikre, at I er opdaterede med alle hændelser indenfor et givent register ved at sammenligne dets sekvensnummer med sekvensnummeret på de hændelser I processerer.
Nedenstående query vil hente data fra RegisterImportStatus:
query {
DAF_RegisterImportStatus {
lastSequenceNumber,
lastEventId,
lastUpdated
}
}
Forespørgslen sendes til URL'en som tilhører det registers entitetsbaserede GraphQL-tjeneste, som du vil have oplysninger fra, se for eksempel BBR øverst på siden.
RegisterImportStatus udstiller de 3 nedenstående felter.
Feltnavn | Betydning |
lastSequenceNumber | Sekvensnummeret på senest indlæste pakke for registeret. |
lastEventId | ID'et på den seneste hændelse genereret for et givent register. |
lastUpdated | Tidspunkt for seneste opdatering. |
Abonnering på RegisterImportStatus
Da RegisterImportStatus er eksponeret gennem GraphQL på samme måde som hændelser, er det muligt at abonnere på ændringer til "DAF_RegisterImportStatus".
Nedenstående er et eksempel på forespørgsel til at oprette abonnement på RegisterImportStatus.
subscription {
DAF_RegisterImportStatus {
lastSequenceNumber,
lastEventId,
lastUpdated
}
}
Bemærk
Datafordeleren gemmer kun én række per replikeringskanal i databasen. Dette har den konsekvens, at hvis flere opdateringer forekommer inden for det interval der udsendes hændelser, vil kun de seneste data blive sendt gennem abonnementer.
Register import metadata i fildownload
Sekvensnummeret fra RegisterImportStatus udstilles som metadata for fildownload under GetAvailableFileDownloads, hvis en anvender ønsker at kombinere hændelser med fildownload, til at vedligeholde egen data. Mere information om vedligeholdelse af kopiregister med fildownload kan findes i Eksempel på oprettelse samt vedligeholdelse af kopiregister for fildownload.
Registre uden hændelser
Der er 3 registre, som er tilgængelige i GraphQL, men som ikke har nogen funktionalitet relateret til moderniserede hændelser. Disse registre er:
- Historiske Kortbladsinddelinger: Indeholder udelukkende historiske data
- DHM Højdekurver: Opdateres sjældent (ca. halvårligt)
- DHM Oprindelse: Opdateres sjældent (ca. halvårligt)
For registre med historiske data eller sjældne opdateringer er hændelsesfunktionalitet ikke relevant. Derfor kan hverken Events eller RegisterImportStatus tilgås i GraphQL-tjenesterne for disse registre.