Områder med omfattende og langvarige anlægsarbejder kan skabe problemer med overflødige eller forældede ajourføringer.
Her er en vejledning i, hvordan sådanne områder kan angives i GeoDanmark-data, så de IKKE vil blive ajourført, idet ajourføring undervejs i anlægsarbejderne kan skabe mere forvirring end gavn.
De langvarige anlægsarbejder, der umiddelbart tænkes på i denne sammenhæng er f.eks.:
Anlæggelse af letbaner
Udvidelse af eksisterende eller anlæggelse af nye motorveje
Anlæggelse af supersygehuse
GeoDanmark-objekttypen UdpegningFlade bruges til at udpege disse områder. Attributtypen ’aktion’=’Ikke tildelt’ angiver sammen med ’objType’=“No revision”, at der ikke skal ajourføres inden for polygonens område.
F.eks.
Producenten kvitterer ikke ved at ændre ‘foretaget’=”NY” til “OK”, som det ellers gøres, når en udpegning er besøgt og ajourføringen er udført. Hvis der ved en fejl er placeret andre Udpegnings-objekter inden for det udpegede område, vil disse ikke blive besøgt eller ajourført. Objekter med ’geometristatus’=”Foreløbig” inden for området vil heller ikke blive ajourført.