Hvad er det hydrologiske tilpasningslag?
Det hydrologiske tilpasningslag består af to GeoDanmark grunddata objekttyper; DHMLinje og DHMHestesko, som bruges til at markere broer, rørlagte vandløb og andre usynlige vandpassager i Danmarks højdemodel.
De to objekttyper er med til at forbedre højdemodellen til hydrologisk modellering. Med et korrekt tilpasningslag kan man ved hjælp af højdemodellen simulere, hvor risikoen for at vand samles på terrænet er størst ved eksempelvis skybrud. De hydrologiske tilpasninger er blot en del af grundlaget for de beregninger, der kan simulere vandets udbredelse på terrænoverfladen i ekstreme vejrsituationer. Forhold som nedsivning, kloak og dræn samt tilpasningernes dimensioneringer er eksempelvis ikke medtaget.
Hvad er den kommunale opgave?
GeoDanmark anbefaler, at det hydrologiske tilpasningslag opdateres hver gang en kommune får en ny højdemodel, samt når der foretages ændringer i terrænet, der påvirker, hvor vandet løber hen.
Arbejdet kan med fordel foregå i et samarbejde mellem kommunens vandløbsmedarbejdere, der kender til kommunens lokale vandløb, og GIS- og geodatamedarbejdere, der kender til GeoDanmark grunddata og GeoDK systemet.
I dette link er et faktaark/one-pager, som i korte træk beskriver Det hydrologiske tilpasningslag.
Hjælpevideoer
Tilgå korte hjælpevideoer herunder.
- Hvilke lag er gode ved tilretning?
- Forklaring af attributter
- Eksempel på afvanding ved bro
- Anvendelse af differenslaget
- Eksempler på tilpasninger ved havet
Vejledning til ajourføring af det hydrologiske tilpasningslag
Indhold
- Indledning
- Baggrund
Hvorfor bør man ajourføre det hydrologiske tilpasningslag?
Arbejdsgange i KDS ift. det hydrologiske tilpasningslag
Ajourføring af det hydrologiske tilpasningslag – hvornår og hvordan
Generelle tips og tricks når du skal ajourføre det hydrologiske tilpasningslag
Konkrete eksempler på fejl og deres rettelser
- Bilag
1. Indledning
GeoDanmark har ansvaret for det løbende vedligehold af det hydrologiske tilpasningslag, som sammen med Danmarks Højdemodel (DHM) bruges til beregning af konsekvenserne af hhv. havvandsstigning og ekstremnedbør, og indgår i tilrettelæggelsen af lokale klimatilpasningsprojekter, vandløbsforvaltning, mv.
Erfaringerne viser, at kvaliteten af de hydrologiske analyser afhænger af kvaliteten af det hydrologiske tilpasningslag. Det er derfor afgørende, at der i GeoDanmark samarbejdet er opmærksomhed omkring ajourføringen af det hydrologiske tilpasningslag, så ændringer i geografien også afspejles i data.
Her finder du konkret vejledning til, hvordan du bærer dig ad med ajourføringen af det hydrologiske tilpasningslag i regi af GeoDanmark, ligesom du kan finde konkrete eksempler på fejl i tilpasningslaget, og orientere dig om, hvad og hvor meget Klimadatastyrelsen (KDS) gør i den sammenhæng.
Afsnit 2-4 redegør for baggrunden for det hydrologiske tilpasningslag, hvad det er for et datasæt og hvorfor det er i fællesskabets interesse at vedligeholde data. Kender du allerede til baggrunden for tilpasningslaget, kan du springe direkte til afsnit 5, Ajourføring af det hydrologiske tilpasningslag.
Har du spørgsmål til denne vejledning eller hvordan I, i jeres kommune griber opgaven an, er du meget velkommen til at rette henvendelse til GeoDanmarks Produktionsforum eller på hydrotilpasning@kds.dk.
2. Baggrund
Det hydrologiske tilpasningslag blev etableret som en del af Grunddataprogrammets delprogram 3 om vandforvaltning og klimatilpasning. Tilpasningslaget bruges til produktionen af to hydrologisk tilpassede højdemodeller for hhv. ekstremnedbør og havvandsstigning.
Da Grunddataprogrammets delprogram 3 overgik til drift, blev tilpasningslaget indbygget i GeoDanmark grunddata, og GeoDanmark blev ansvarlig for det løbende vedligehold af det hydrologiske tilpasningslag. Dette fordi man vurderede, at tilpasningslaget bedst vedligeholdes i et fællesoffentligt samarbejde, da der er tale om et landsdækkende datasæt, hvis ajourføring samtidig forudsætter kommunalt lokalkendskab.
Det hydrologiske tilpasningslag indeholder to forskellige objekttyper – hhv. DHMHestesko og DHMLinje – som er tilknyttet informationer om deres specifikke anvendelsesformål til brug for dannelse af f.eks. Bluespotkort ud fra en højdemodel (DHM). Det hydrologiske tilpasningslag er en forudsætning for produktionen af nogle klimatilpasningsdatasæt, som KDS får beregnet årligt og udstiller på Dataforsyningen.
3. Hvorfor bør man ajourføre det hydrologiske tilpasningslag?
Kommunerne anvender hydrologiske analyser i forbindelse med projekter for bl.a. klimatilpasning, naturgenopretning og natur- og miljøbeskyttelse. Disse analyser er oftest baseret på de beregninger, der foretages oven på DHM. Sådanne beregninger er imidlertid kun mulige, hvis der foretages nogle hydrologiske justeringer af højdemodellen. Disse justeringer laves ved hjælp af det hydrologiske tilpasningslag, som GeoDanmark har ansvaret for at vedligeholde.
"… Tilpasningslaget [er] et nødvendigt element i at få en retvisende udbredelse af vand på terræn. Jeg har derfor ofte åbnet tilpasningslaget, så jeg kan få en sikkerhed for, om de oversvømmelser jeg ser, er reelle eller blot skyldes en manglende tilpasning.”
- Vejle Kommune
De ændringer, der over tid foretages lokalt i kommunerne, i forbindelse med f.eks. bygge- og anlægsprojekter, kan have stor betydning for overfladevandets bevægelse og akkumulation på terræn, og derfor også for tilrettelæggelsen af fremtidige lokale beredskabsindsatser, klimatilpasningsprojekter, projektering af bygge- og anlægsarbejder og vandløbsforvaltning. For at de hydrologiske analyser, der foretages på DHM, er så retvisende som muligt, er det derfor vigtigt, at det hydrologiske tilpasningslag løbende holdes ajour, så ændringer i geografien også afspejles i data:
"Kommunernes opgaver med klimatilpasning er helt afhængige af en korrekt og lettilgængelig hydrologisk DHM. Den fysiske planlægning og diverse projekter i forbindelse med naturgenopretning og naturbeskyttelse ligeså. Projektering af for eksempel højvandslukker, diger og afvandingsbassiner bygger på den hydrologiske DHM. Projekterne er afhængige af, at data er troværdige og lettilgængelige. Det sparer ressourcer hos både kommuner, stat og rådgivere."
- Lolland Kommune
Tilpasningslaget ajourføres løbende på lige fod med de øvrige GeoDanmark grunddataobjekttyper, og det er derfor vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på løbende at indberette ændringer til GeoDanmark:
"Det er ikke et nemt lag at kontrollere, fordi det i høj grad handler om at finde fejl, som ikke kan ses i ortofoto […] Vores erfaring er således, at det tager tid at opbygge konsistente tilpas-ningslag. Det er derfor ikke noget, man kan regne med først at gå i gang med, når man skal bruge det til hydrologisk modellering eller 3D bymodel. Det bør være en integreret del af den årlige ajourføring, også selv om man ikke lige har planer om at anvende lagene."
- Hvidovre Kommune
Fig.1: Effekten af en korrekt eller fejlbehæftet DHMHestesko
Her ses konsekvenserne af en forkert tilpasning sydøst for Randers (billede 1). Her krydses et vandløb af en vej. I DHM udgør vejen en dæmning, der hindrer vandets passage under broen. For at de hydrologiske analyser oven på DHM bliver retvisende, skal det lille
stykke vej, der krydser vandløbet, derfor fjernes i DHM, således at vandet herefter kan flyde frit i vandløbet under broen. Kigger man nærmere på tilpasningslaget (billede 2), findes der faktisk et tilpasningsobjekt (her DHMHestesko) på stedet, men ”benene” på
hesteskoen er bare for korte, hvilket bevirker, at der ikke skæres hul hele vejen igennem den krydsende vej. Derfor blokerer vejen fortsat for vandløbet, og den hydrologiske analyse (billede 1) viser et kæmpe bluespot vest for den krydsende vej. Når benene på heste
skoen forlænges (billede 3) kan den hydrologiske analyse tage højde for, at vandet kan passere under vejen, hvilket i dette tilfælde betyder, at det store bluespot forsvinder (billede 4).
4. Arbejdsgange i KDS ift. det hydrologiske tilpasningslag
KDS har det overordnede ansvar for GeoDanmark ajourføringen på baggrund af luftfotos og anvender det hydrologiske tilpasningslag til beregning af de hydrologiske datasæt, som KDS udstil
ler på Dataforsyningen.
KDS retter alene fejl i det hydrologiske tilpasningslag, hvis der kommer besked fra brugerne om, at der er ændringer til data, eller hvis ændringer i terrænforhold registreret i forbindelse med den årlige ajourføring, giver anledning til ændringer i tilpasningslaget.
KDS opdager og retter i nogle tilfælde fejl i tilpasningslaget i forbindelse med produktionen og kvalitetskontrollen af DHM. Når KDS ajourfører DHM, kan KDS udpege områder i højdemodellen,
som potentielt har brug for en gennemgang af det hydrologiske tilpasningslag pga. ændringer i terrænet, f.eks. som følge af jordarbejder i forbindelse med veje, jernbaner, vandløb og lignende.
KDS foretager i nogle tilfælde rettelser til tilpasningslaget på baggrund heraf. KDS foretager ikke rettelser i det hydrologiske tilpasningslag i tvivlstilfælde. Det drejer sig f.eks. om tilfælde, hvor ændringen af terræn og hydrologiske afløbsforhold ikke tydeligt kan identificeres i den nye DHM, og hvor der derfor er behov for kommunalt lokalkendskab, for at kunne foretage en korrekt rettelse i tilpasningslaget. Dette er bl.a. tilfældet med identifikationen af sluser og kontraklapper, eller tunneller og rør, som ikke passerer vandløb eller trafikårer. Den slags ændringer identificeres bedst administrativt i kommunerne.
5. Ajourføring af det hydrologiske tilpasningslag – hvornår og hvordan
Ajourføring dækker over at oprette nye objekter, slette overflødige objekter og rette fejl på eksisterende objekter og tilhørende attributter i tilpasningslaget. Ud over terrænmodellen, kan det være en hjælp at anvende GeoDanmark Vejmidte, Vandløbsmidte, Vejkant og Jernbane til gennemgang og ajourføring af det hydrologiske tilpasningslag.
Det bedste resultat opnås, hvis objekterne i det hydrologiske tilpasningslag ajourføres administrativt med ’geometristatus’=”Endelig”, da det er kommunerne, der med kendskab til de lokale forhold og hydrologisk ekspertise, har de bedste forudsætninger for at lave retvisende tilpasninger. Den administrative ajourføring af tilpasningslaget kan og bør ske løbende og uafhængigt af den øvrige GeoDanmark ajourføring, da tilpasningslaget til enhver tid er frit tilgængeligt for kommunerne, private rådgivere, løsningsudviklere, forskere og andre offentlige myndigheder, der ønsker at foretage hydrologiske analyser. Når objekterne ajourføres med ’geometristatus’=”Endelig” er kommunen sikker på, at de angivne ændringer kommer i databasen uden misforståelser tilføjet af andre.
Ønsker kommunen alligevel at ajourføre tilpasningslaget ved hjælp af ændringsudpegninger til den fotogrammetriske ajourføring, skal ændringsudpegningerne for tilpasningslaget afleveres til KDS samtidig med ændringsudpegningerne for de øvrige GeoDanmark grunddataobjekttyper.
5.1 Administrativ ajourføring af det hydrologiske tilpasningslag
Tilpasningslaget bør ajourføres administrativt i de tilfælde, hvor kommunen ved, at der er:
- sket ændringer i terræn
- sket ændringer på tekniske indretninger af betydning for overfladevandets forløb
- sket ændringer i indretninger til imødegåelse af oversvømmelser fra havet
- er fejl i det nuværende tilpasningslag
Af GeoDanmark specifikationen fremgår det nærmere, hvordan to objekttyper i tilpasningslaget virker og hvornår de skal anvendes. I Bilag A, B og C til denne vejledning er nyeste versioner heraf gengivet.
Ikke alle forhold, der kan have indflydelse på modellering af regnvands forløb eller havvands ind trængning på land, kan verificeres ud fra billeder. Så for disse ”usynlige” rettelser er administrativ ajourføring eneste metode til at øge tilpasningslagets kvalitet og aktualitet.
5.2 Ajourføring på baggrund af data fra 3.part
Når kommunen eller andre anvendere af tilpasningslaget får udført ekstern rådgivning eller data behandling i forbindelse med klimatilpasning, og hvor vandafstrømning og havstigning indgår i
denne rådgivning, er det vigtigt, at den viden om eventuelle fejl og mangler, som måtte blive registreret af konsulenten, tilflyder GeoDanmarks tilpasningslag, så dette kan blive så korrekt
som muligt.
Kommunen skal derfor i nuværende og kommende kontrakter sikre sig, at konsulenten kan levere informationer om disse rettelser og tilføjelser til tilpasningslaget digitalt, så kommunen kan indberette disse ændringer til tilpasningslaget.
Hvis ikke kendte fejl og mangler indberettes til den fælles database, vil allerede kendte fejl og mangler gå tabt, og den enkelte kommune risikerer, at de samme fejl skal rettes af konsulenten igen ved en senere lejlighed.
5.3 Ændringsudpeget ajourføring af det hydrologiske tilpasningslag
Hvor kommunen finder fejl i tilpasningslaget, og disse fejl er synlige i et foto, kan kommunen benytte de kendte måder til ændringsudpegning for tilpasningslagets objekttyper. Se vejledningen om ændringsudpegning. Det anbefales dog, at ajourføring af det hydrologiske tilpasningslag løbende foretages administrativt og med angivelse af ’geometristatus’=”Endelig”, da dette giver det bedste resultat.
5.4 Kvalitetskontrol af attributter
Objekterne i tilpasningslaget har nogle attributter, der siger noget om:
- i hvilken situation (ekstremnedbør, havstigning eller DHM-fejlrettelse) objektet skal an
vendes - hvilken hindring objektet tilpasser (f.eks. vej, sluse eller kontraklap)
- om der er et vandløb, der skal underføres det pågældende sted, det angiver
Hvis disse og andre af tilpasningslagets attributter er angivet forkert, kan det give meget misvisende resultater ved vandafstrømningsmodellering.
Der er ingen umiddelbare visuelle redskaber til at kontrollere, om disse attributværdier er angivet korrekt. I praksis er det derfor bedst, at ”hælde vand på modellen” og se, om der forekommer unormale vandsamlingsmarkeringer i modellen. Hvis der f.eks. mangler en lukning af en sluse, kan et stort område blive oversvømmet, og så må man finde frem til den eller de tilpasningsobjekter, der enten mangler eller har forkerte attributværdier, så området ikke længere bliver over
svømmet i modellen. Har man ikke mulighed for at ”hælde vand på modellen”, kan de til enhver tid seneste bluespotberegninger fra KDS anvendes til at screene for områder i modellen, hvor der opstår bluespots, som ikke burde være der. KDS udstiller bluespotberegninger og andre hydrologiske datasæt på Dataforsyningen.
6. Generelle tips og tricks når du skal ajourføre det hydrologiske tilpasningslag
6.1 Geometrisk nøjagtighed
Det er ofte svært at identificere og registrere de hydrologiske tilpasningsobjekter ud fra luftfotos. Det er derfor vigtigt at egne eller rådgiveres ajourføringer er af så høj en geometrisk kvalitet, at de ikke skal verificeres ved en kommende ajourføring ud fra luftfotos. Dette skal vises ved at sætte disse attributværdier:
Fig. 2: Geometrisk nøjagtighed
Attributten ’geometristatus’ skal sættes til ”Endelig”. Hvis ikke den er det, vil der senere blive forsøgt en fotogrammetrisk ajourføring af objektet. Tilpasningslaget omhandler ofte forhold, der ikke er synlige i billederne, så en tolkning ud fra luftfotos er ikke velegnet for netop tilpasningslagets objekter.
6.2 Hvad gør man, når DHM og ortofotos ikke er synkrone?
Der kommer nye forårsortofotos hvert år, mens DHM’en for det meste kun fornyes hvert 5. år. Derfor vil disse to datakilder kun være samtidige hvert 5. år. Det betyder ikke noget, hvis der i den mellemliggende periode ikke har været jordarbejder, der har betydning for vandets frie forløb på terræn.
Fig. 3: Ortofoto og DHM passer ikke sammen
På det venstre billede er der en fin DHMHestesko, der passer til broen i ortofotoet. Det højre billede viser den tilsvarende situation året efter med en ny DHM som baggrund. I det højre billede ses, at DHMHestesko ingen effekt har i de hydrologiske beregninger, idet der ingen bro er i højdemodellen. Ved jordarbejder er det derfor vigtigt både at kontrollere tilpasningslaget i forhold til ortofoto og til DHM.
I den viste situation er løsningen at have to DHMHestesko, således at når der måtte komme en ny DHM, er tilpasningslaget til denne allerede klar. Den ekstra DHMHestesko laver ingen skade, i dette eksempel hverken før eller efter den nye version af DHM’en. Hvis den gjorde, skulle den gamle DHMHestesko fjernes, når den nye DHM var udgivet. Den må ikke fjernes før, da den jo passer til den gamle DHM og der har sin relevans.
6.3 Hvilke beregningstyper skal et givet tilpasningsobjekt anvendes i?
De to hydrologiske tilpasningsobjekter har begge en attribut kaldet ’brugesHer’. Denne attribut bruges til at udvælge, hvilke tilpasninger der skal anvendes ved hvilke hydrologiske beregninger. Det er derfor meget vigtigt, at denne attribut angives korrekt, så modelleringen af vandets forløb bliver så korrekt som muligt.
Se den fulde beskrivelse af attributten i Bilag A, B og C længere nede.
6.4 Hvornår skal man bruge en DHMLinje frem for en DHMHestesko?
Hydrologisk set er det oftest ligegyldigt, om man anvender en DHMHestesko eller en DHMLinje, idet de begge kan lede vandet gennem en forhindring i en DHM. Der er dog nogle forskelle.
Hydrologisk:
DHMHestesko udpeger et bredt område af en DHM/Terræn, som skal hæves eller sænkes, eller der dannes et antal underjordiske, fiktive rørforbindelser, der modellerer overfladevands frie forløb på terrænet. Disse ændringer kan kun ske ud fra koter, der allerede findes i terrænmodellen.
DHMLinje kan det samme for et smalt område, men den har også en mulighed for at angive en anden kote, end dem der allerede findes i terrænmodellen. F.eks. kan den forhøje et dige ved at lægge linjen på langs af diget og angive en kote, der er højre end den diget har i terrænmodellen.
På billedet herunder (figur 4) er der brugt både en DHMHestesko og en DHMLinje.
Visuelt:
På figur 4 herunder ses en DHMHestesko og en DHMLinje i aktion. De har begge ’brugesHer’=”DHMfix” eller ”Havstigning”, så der kommer en synlig effekt i DHM’en.
DHMHestesko har her gravet en bred rende af vejbroen væk, så terrænmodellen under broen nu ligger i jernbanens højde.
DHMLinje har kun lavet en lille rille på tværs af jernbanen for at lede vandet i en å gennem jernbanedæmningen.
Hydrologisk kan de to løsninger have samme effekt, men hvis man med menneskeøjne betragter den hydrologisktilpassede terrænmodel, er der en umiddelbar visuel forskel.
Hvis de tilpasninger havde haft ’brugesHer’=”Generel” eller ”Regn”, ville der ikke være sket en sænkning af DHM’en, men i stedet var der etableret nogle underjordiske, fiktive rørforbindelser, der kan lede vand gennem forhindringen uden at fjerne denne fra DHM’en. De ville derfor ingen visuel effekt have. Kun en hydrologisk effekt.
Fig. 4: De orange linjer er henholdsvis den DHMLinje og den DHMHestesko, der har skåret fordybningerne i DHM.
Anbefalinger:
- Hvor der skal tilføres en ekstra højde til DHM’en (f.eks. forhøjelse af et dige), skal man altid bruge DHMLinje med ’brugesHer’=”DHMfix” eller ”Havstigning”
- Hvor der skal føres vand under en forhindring (f.eks. under en vej) skal man overveje, om vandet, der måtte løbe oppe på vejen, skal løbe ned i tilpasningsfordybningen eller ej
- Hvis vandet godt må løbe ned i fordybningen, skal man bruge ’brugesHer’=”DHMfix” eller ”Havstigning”, idet der dannes en rille i DHM’en
- Hvis vandet ikke må løbe ned i fordybningen, men skal forblive oppe på vejen, skal man bruge ’brugesHer’=”Generel” eller ”Regn”, idet DHM’en ikke ændres, men der dannes underjordiske, fiktive rørforbindelser ind under vejen og ud på den anden side
- DHMLinje kan med fordel anvendes ved mindre vandløbspassager under veje
- DHMHestesko kan med fordel anvendes, hvor større veje krydser hinanden ved bro/tunnelpassager
7. Konkrete eksempler på fejl og deres rettelser
Den følgende vejledning er beskrevet i forhold til at anvende GeoDanmarks GeoDK editor. Hvis andre editeringsværktøjer anvendes, er det kun princippet i, hvad der skal ændres, der kan genbruges fra denne vejledning, da det konkrete værktøj en bruger måtte anvende,
ikke er beskrevet her.
Beskrivelsen forudsætter, at brugeren i forvejen kan håndtere GeoDK-editoren.
7.1 Ændret vejforløb
I figur 5 nedenfor, vises en motorvej der er blevet bredere, så den gamle DHMLinje ikke længere er lang nok til lede vandet forbi vejen. Her er den oprindelige DHMLinje vist med rødt.
For illustrative formål er der her vist en ny DHMLinje med blåt, som har den rigtige længde, men fejlen skal rettes ved blot at trække lidt i det for korte røde objekt, så den nu dækker hele vejens bredde.
Fig. 5: For korte DHMLinje
7.2 Placering af DHMLinje under en vej
I figur 6 er et eksempel på en DHMLinje, der ikke er placeret korrekt.
DHMLinje er her orange. Den venstre ende af linjen når ikke ud til den lille dal, som åen løber i, da linjen er for kort, og den højre ende af linjen er ikke placereret nede i dalen til højre for vejen.
Fig. 6: Forkert placering
I figur 7 rettes fejlene ved at flytte linjens to ender på plads, således at de begge ender i den lille ådal på hver sin side af vejen, som vandløbet ligger i. Herved kan vandet i modellen frit passere vejen, som det også gør i virkeligheden:
Fig. 7: Rigtig placering
7.3 Falske forbindelser i Vandløbsnetværket og en DHMLinje for meget
I figur 8 herunder er der en afvandingskanal, der løber nordvest til sydøst. Syd for kanalen er der en vej, der løber på en dæmning. Syd for vejen er terrænet 3 meter lavere end kanalen. Der er derfor ingen forbindelse mellem afvandingskanalen og vandløbet, der løber på den anden side af vejen.
I GeoDK editoren ser det således ud:
(DHMLinje er valgt frem og er derfor her orange)
Fig. 8: Falske objekter
Der skal her rettes tre fejl:
- DHMLinje skal slettes, da der ikke er mulighed for gennemløb her
- Vandløbsmidten skal slettes for den tilsvarende strækning, da der ikke er forbindelse mellem vandløbet og afvandingskanalen
- Den nordvest-sydøst-gående afvandingskanal er delt i to, der hvor den nu slettede Vandløbsmidte løb mod syd. Disse to tilbageværende objekter skal samles til ét nyt objekt
7.4 Fejl i attribut
Den vigtigste attribut, som DHMHestesko eller DHMLinje har, er attributten ’brugesHer’.
Attributten fortæller om, hvilke modelleringer objektet skal anvendes i forbindelse med. Fjernelse af sluseforhindringer, der ellers skal holde havvand ude ved stormfloder og lukke regnvand ud (når det ikke stormer), skal have værdien ”Regn”, så de kun medvirker til at modificere DHM’en, når der skal modelleres kraftigt regnvejr.
Hvis den havde haft værdien ”Havstigning” ville den ikke medvirke ved beregning af ekstrem regnmodellen og vandet ville derfor ikke kunne passere slusen.
Hvis den havde haft værdien ”Generel” eller ”DHMfix”, ville tilpasningen medvirke ved alle modelberegninger og slusen ville blive fjernet, så vandet ville strømme frit ind over land i ved havstigninger.
Fig. 9: Det er vigtigt, at de rigtige attributværdier anvendes. Ellers modelleres skybrud og havstigning helt forkert
7.5 En nymålt DHM har andre fejl end den gamle
Figur 10 herunder viser en del af Vejle Å inde i Vejle by. Der målt en ny DHM i området, og der er en fejl i denne måling, som ikke var i den gamle DHM. Tilpasningslaget indeholder de to grønne DHMHestesko, der skal fjerne forhindringen ved de to broer, men ved den røde streg er der kommet for stor en pukkel nede i selve vandløbet. Den er 2 meter høj.
Fig. 10: En ny DHM har andre fejl end den gamle
Denne pukkel skal ligesom broerne fjernes. Dette gøres ved at indsætte en DHMLinje eller en DHMHestesko med attributten ’brugesHer’=”DHMfix”. Denne attributværdi er netop beregnet til
at rette fejl i DHM’en til brug for alle typer af modellering.
Her i eksemplet er fejlen rettet ved at indsætte en ny DHMLinje med en fast kote på 0,2 meter efter aflæsning på grafens grønne kurve, så vandet frit kan passere puklen.
Fig. 11: Attributter og deres værdier for rettelsen
8. Bilag
8.A DHMHestesko
Link til afsnittet om DHMHestesko i Specifikationen.
8.B DHMLinje
Link til afsnittet om DHMLinje i Specifikationen.
8.C DHMTilpasningslag
Link til afsnittet om DHMTilpasningslag i Specifikationen.